Fhv. Borgmester Dybdal Politidirektør i København.
Fhv. Borgmester, Etatsraad Th. Dybdal er udnævnt til Politidirektør i København. Hans Udnævnelse forelaa i Gaar officielt.
Vi gør andet Steds i Bladet Rede for vor Opfattelse af denne Udnævnelse, der uden Tvivl vil vække nogen Overraskelse, idet Hr. Dybdals Navn aldeles ikke har været fremme som Kandidat til Embedet.
Interview med den ny Politidirektør.
Under en Samtale vi i Gaar havde med Hr. Dybdal, oplyste denne da ogsaa, at han ikke selv havde søgt Embedet.
"Deres Udnævnelse kommer sikkert som en Overraskelse for Offenligheden", sagde vi.
"Ja - og ikke mindre kom den overraskende for mig selv," erklærede Hr. Dybdal. "Jeg havde ikke søgt Embedet, men modtog en Henvendelse, og nu har jeg sagt Ja."
"Har De tænkt Dem at indføre et Systemskifte i Københavns Politi?"
"Jeg vil ikke opstillet et bestemt Program. Det er ikke min Natur paa en brat og hovedkulds Maade at indføre Ændringer. Først naar jeg Indefra har faaet det nødvendige Indblik i Forholdene, som jeg nu kun kender udefra, kan jeg tænke mig at reformere. Saaledes bar jeg mig ad som Borgmester, og saaledes vil det ogsaa gaa her.
Forøvrigt mener jeg, at Københavns Politi efterhaanden er kommet ind paa den rigtige Vej. Dermed mener jeg ikke, at der ikke endnu skulde findes Brøst indenfor Etaten, som bør rettes, men min Opfattelse er, at man blot behøver at fortsætte en heldigt paabegyndt Udvikling".
"Er det ikke Deres Hensigt at indføre det engelske System, der gaar ud paa at gøre Politiet til Borgernes Ven og Hjælpere."
"Jo - selvfølgelig, er det min Opfattelse, at det bør være saaledes. Men dette engelske System er netop det, som var Forbilledet, da det københavnske Politi for Aar tilbage blev omskabt efter moderne Principper. Jeg har nu iøvrigt Indtryk af, at Forholdet mellem Politi og Borger gennemgaaende er godt Jeg har ofte glædet mig over at se en Politibetjent tage en gammel Morlille under Armen og lede hende over Gaden. Saaledes bør det være, og saaledes er det sikkert ogsaa i de fleste Tilfælde.
"Det kan dog ikke være Dem ubekendt, at der har været og er stadig en vis Gnidningsmodstand mellem Borgere og Politiet?"
"Ja - det véd jeg. Men mon det ikke snarere skyldes en Tilstand. der har været, end en Tilstand, der er. Ofte er jo saaledes, at en saadan Antipathi holder sig, selv efter at det, der har givet Anledning til Antipathien, er ophævet. Det store Flertal af Københavns Befolkning er udmærkede, lovlydige og retskafne Mennesker. I Virkeligheden vil det være let at skabe et godt Forhold mellem Københavns Borgere og Politiet. Men saa er der en lille Klat Mennesker, som ikke vil underordne sig og som skaber de Tilfælde, der fremkalder Irritation, naar Stemningen nu en Gang er Politiet imod.
"Men er det ikke saaledes, at Offenligheden nu en Gang har faaet det Indtryk, at Politiets Ledelse beskytter og dækker Politiet selv hvor der er begaaet grove Fejl og Forsyndelser. Er det mon ikke Granden til den Utryghed og Forudindtagethed, Publikum næret overfor Politiet og dets Ledelse?"
"Fejl kan der jo begaas overalt. Og det er nu en Gang saaledes, at man helst holder af at ordne saadanne Ting indenfor fire Vægge. Men selvfølgelig - grove Forsyndelser bør ikke dækkes, og bliver det sikkert heller ikke. Jeg har Grand til at tro, at der netop skrides kraftigt ind, naar der er Anledning dertil".
"Er det ikke Deres Mening, at det for at skabe et godt Forhold mellen: Politi og Borgere vilde være heldigt at rekruttere Politiet mere fra København og mindre fra Landet end hidtil?"
"De rører her netop ved et vigtigt Punkt. Det, det gælder om, er at hæve Niveauet og knytte de bedst mulige Elementer til Etaten. Men dette forudsætter rigtignok, at der bydes Betjentene en anstændig Løn. Det er her, at Skoen trykker, og Spørgsmaalet om et godt Politi er i Virkeligheden Spørgsmaalet om gode Lønninger til Politiet. Husk dog paa, hvad man forlanger af en Betjent. Og hvilket Ansvar har han ikke. Som det nu er, er en Betjent i Virkeligheden slet ikke interesseret i at beholde sin Plads. Han frygter ikke sin Afsked i samme Grad, som hvis han har en god Løn. Og heraf følger igen, at godt lønnede Betjente i højere Grad vil tage sig i Agt for at begaa Overgreb, der muligvis kan medføre deres Afsked".
Hr. Dybdal slutter:
"Det er med stor Interesse, at jeg gaar ind til min nye Opgave. Jeg gør det navnlig med Forventning om et godt Resultat, fordi jeg fra min Virksomhed i Københavns Kommunes Tjeneste har haft Lejlighed til at komme 1 Forbindelse med de forskellige Klasser i Befolkningen og har lært dem at kende. Det vil - tror jeg - have den største Betydning under min nye Virksomhed"
(Social-Demokraten 23. august 1917)
Dette nummer af Social-Demokraten indeholder desuden artikel "Den Nye Politidirektør.", en kommentar som udtaler at udnævnelsen på trods af Dybdals konservatisme var en dukkert til Højre, fordi han havde nægtet at deltage i anti-socialistisk virksomhed. Kommentaren ønskede at politiet nu fjernede sig fra Eugen Petersens militarisme over mod en borgerliggørelse af politiet. Desuden en notits "Udtalelser om Politidirektøren." med korte og positive udtalelser fra borgmestrene Jens Jensen og Chr. Christiansen
Den ny Politidirektør
Fhv. Borgmester Th. DybdaL
I Aftes ved 8-Tiden forelaa endelig Udnævnelsen af Stor-Københavns nye Politidirektør, og Manden, der den 1. September skal indtage den 76-aarige Hr. Eugen Petersens Plads, bliver da til alles Overraskelse den 61-aarige fhv. Borgmester for 1. Afdeling, Hr. Theodor Dybdal.
Vi skriver, det kom som en Overraskelse, ja undtagen for dem, som bærer Ansvaret for Udnævnelsen, der - og det skal siges Mandens mange andre Fortjenester til Trods og fraset hans personlige gode og elskværdige Egenskaber - er et Slag i Ansigtet paa den københavnske, frisindede Borgerstand.
Vi sagde nemlig ikke Farvel til Hr. Eugen Petersen for at sige God Dag til Hr. Dybdal.
De to kan saamænd være to Alen ud af et Stykke Lærred.
Vi ønskede nemlig ikke en Politidirektør lidt mer eller mindre konservativ, nej, det, København sukkede efter, det, den frisindede Borgerstand længtes efter, det var en frisindet Politidirektør, ung og arbejdsfrisk, modtagelig for Tidens Tankesæt og forstenende overfor Nutidens mangfoldige brændende Spørgsmaal.
Ja, det var, hvad vi ventede, og saa faar vi den fhv. Borgmester Dybdal serveret af den radikale Justitsmlnlster.
Der tales om Oprejsning, fordi Højre havde vraget ham som Borgmester.
Hvad kommer det Borgerne ved, og hvad kommer det vort radikale Ministerium ved?
Er det Kvalifikationer nok, at man er vraget af Højre?
Ja, hvis ikke Sagen var saa alvorlig, saa maatte man jo formelig revne af Grin.
Men - det er netop det, at Sagen er alvorlig, - derfor ler vi ikke, nej, derfor harmes vi, og vi forstaar ikke, Ministeriet vover at byde den københavnske Borgerstand en saadan Haan!
Hvad selve dem nye Politidirektørs personlige Egenskaber angaar, ja, da er han vist en overmaade rar og elskværdig Mand, som kunde være bleven en ganske udmærket fornøjelig Pensionist; men det er ikke de Egenskaber, der spørges om, naar man sidder i Politidirektørens Stol.
Og den københavnske Lærerstand kan tale med om, hvorledes Hr. Dybdal er som Embedsmand.
At hans stokkonservative Synspunkter er hævet over enhver Tvivl, behøver vi vel ikke at nævne.
Han blev valgt til Borgmester af Højre, og at han blev vraget af det samme Parti, har Intet med Politik at gøre.
Nej, Dybdal er Højremand til Liv og Sjæl!
Han er stædig i sine Principper, derom kan vore Lærere tale med, og Politiorganisationerne kan sikkert vente sig adskilligt fra denne Kant; thi man omvender sig nu ikke saadan, naar man er naaet ud over Alderdomsunderstøttelsesgrænsen!
Vi skal endvidere nævne en lille Begivenhed fra Hr. Dybdals sidste Dage som Skoleborgmester.
Der var en ung Lærer, som i Bladet "Kommuneskolen" havde tilladt sig at kritisere bl. a. Hr. Dybdal, der som bekendt var Skoleborgmester.
Straks var Skoledirektøren paa Færde, og straffede den unge Mand med at fratage ham de Timer ved Fortsættelseskursusset, der for ham betød en nødvendig Biindtægt.
Læserne kender den Harme og det Oprør, der med denne Begivenhed rejstes inden for Lærerstanden, - med god og beføjet Grund selvfølgelig; thi her forelaa jo et klart og tydeligt Forsog paa at kneble Standens Talefrihed.
Men - da denne Begivenhed skete, da var Dybdal, som var bleven kritiseret, Skoleborgmester.
Vi overlader til Læserne selv at fore Tanken videre. - At Udnævnelsen ikke har vakt overstrømmende Glæde i den københavnske Morgenpresse siger sig selv.
Regeringsbladene "Politiken" og "Social-Demokraten" synker Pillen, som var det en sur Lageragurk, de konservative Blade er selvfølgelig tilbageholdende; thi Manden blev jo vraget af Partiet for en Maanedstid siden.
Nej, her maa have været skjulte Kræfter paa Færde; men netop derfor hævder vi, at det er noget af en Skandale, at den københavnske Borgerstand skal være Salgsvaren ved politiske Muldvarpehandler.
Ja, med disse Ord være da den 61-aarige, fhv. Borgmester Theodor Dybdal budt Velkommen som Politidirektør i København!
(Folkets Avis - København 23. august 1917)
Etatsråd Theodor Dybdal 1856-1939). Gift med Alma f. Grove-Rasmussen. Han var borgmester i Københavns Kommune i Magistratens 1. afd. 1897-1917. Herefter politidirektør. Han var bror til stiftamtmand A. Dybdal og lærer ved Ribe Katedralskole Christian Dybdal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar