Arbeidermødet i Kjøbenhavn, den 25de Octbr.: "Iaften har der været afholdt et Møde i Tømmerkroen for "den danske Afdeling af Internationale", for at vælge Sectionsformænd for Cigarmagerne. Der blev valgt 5 Formænd: Gletscher, Jensen, Hendriksen, Christensen og Petersen. Hr. Brix ledede Forhandlingerne ved M. A. Sommers Assistance. Talerne vare Sporvognsconducteur Jacobsen, Cigarmager Hendriksen og Sommer. I megen Ro og Orden discuteredes flere Spørgsmaal. Cigarmagernes Forening "Enigheden" viste Imødekommenhed, saavel fra Bestyrelsen som Medlemmernes Side til al træde ind i Internationale, da dens Love vare omtrent eenslydende med Foreningen "Enighedens" og Hensigten den samme. Man yttrede Ønske om at faae Bladet "Socialisten" til at blive et Dagblad, for at man kunde undgaae at fyldes med Modstandernes Sandhedsfordreielser, der daglig fremkom især i "Folkets Avis" og "Dags-Telegraphen", der meest læstes af Arbeiderne. Der blev svaret, at Bladet endnu ikke var saa udbredt, at det kunde bæres som et Dagblad, da det ikke kunde gjøre Regning paa Avertissementer, men at forskjellige Blade, navnlig "Aarhuus Amtstidende", vilde være gavnlig for Arbeiderne at holde.
Jacobsen talte om Fordommene mod Socialismen, og at Modstanderne vilde betragte dem som Oprørere, Mordbrændere i Lighed med Communen i Paris; men det var slet ikke den danske Arbeiders Hensigt at tiltvinge sig Rettigheder ved Voldsgjerninger. Kun ad Lovlighedens Vei søgte han at komme til sin Ret. Det var ikke tilstrækkelig blot at saae en forhøjet Arbeidsløn eller ved en Skrue at tvinge Kapitalisterne til at give mere for Arbejdet; thi dette kunde kun være en øjeblikkelig Hjælp, men det gjaldt særlig om at komme til sine politiske Rettigheder, der ogsaa vilde fremme de borgerlige.
Cigarmager Hendriksen, der som Medlem af Bestyrelsen for "Enigheden", glædede sig over de vundne Resultater, at der havde viist sig saa stor Enighed og Tilslutning til "Internationale", da hiin Forening kun kunde virke til et virkeligt Gode, hvis den i Et og Alt sluttede sig til "Internationale": enestaaende for sig selv vilde den ikke formane at udrette saa meget. Nu gjaldt det om, at der ikke var nogen Spaltning tilstede; men at alle Foreninger, som bestode her i Landet af Arbejdere, sluttede sig sammen. Det glædede ham, at Foreningen "Enigheden" ikke var et tomt Navn, men at det havde viist sig, at den virkelig bestod af enige Medlemmer. Han oplæste et Brev fra "Internationales" Bestyrelse til Bestyrelsen for Foreningen "Enigheden".
Jacobsen fremkom med en Bemærkning om den broderlige Arbejderforenings Program, som var udstedt af Lucianus Kofod; han "matte sige, han forstod det slet ikke, thi der var vel sagt, at Arbeidernes Løn burde forhøies, men paa hvad Maade havde det ikke givet tilkjende. Der var hverken omtalt en normal Arbeidstid eller Arbeidsløn, og slet Intet om de politiske eller borgerlige Rettigheder. For ham stod dette Program som et -"Humbug". Nu da "Socialisten" havde draget Arbeidernes berettigede Fordringer frem, nu kom man med Forslag paa Forslag fra alle Kanter, der dog meest gik ud paa at stikke Arbeiderne Blaar i Øinene, og som aldrig vilde lede til gode Resultater, nu maatte man vogte sig for at blive adsplittet i Hobe, men bestandig have det for Øie, at virke til det fælles Maal i sluttet Forening.
Sommer talte om Oplysningen, hvor vigtig den var for Arbeiderne. Det var ved Kundskabens Magt, man havde gjort Arbeiderne til Trælle og Slaver, og først naar Arbejderen selv indsaae, hvor nyttig Dannelse og Kundskab var, kunde han blive skikket til at afryste det Aag, man havde lagt paa ham, saalænge han var i en uoplyst Tilstand. Man vilde øjerne betragte Socialismen som et Oprørselement i Samfundet, men den, som forstod den sande Socialisme, vilde finde den i Christendommens Grundvold. Jesus Christus var den første sande Socialist, det var hans Lære, at den ypperste iblandt os skulde tjene, - og ikke herske - det var ham, der sagde: vi ere alle Brødre, og at en Arbeider er sin Løn værd. Det var kun ved Forførelsens Kunstgreb, at man havde tilranet sig Magten over de lavere Klasser, som man havde holdt i Uvidenhed og derfor kunde bruge dem som Slaver og Trælle. Dersom Arbeiderne nu gik frem i Ro, Orden og Besindighed, saa maatte og skulde de seire, thi Tiden var der, den Tid, da Christus vilde antage sig de Forurettede og Underkuede, og naar vi i Forening bestræbte os for, Enhver efter sine Evner, enten man arbejdede med Haand, Mund eller Hjerne, at holde Bevægelsen indenfor Lovlighedens Grændser, saa vilde Han, som antager sig de Underkuede, staae bag ved og lede Sagen til Seir. Men Arbeiderne havde været holdte i Mørke ved deres Lederes Forførelse, og derfor burde saadanne Mænd, som hidtil havde hersket over og ikke tjent Arbeiderne, ikke længere indlage denne Plads (Stemmer: Rimestad skal væk), og eiheller beklæde den Plads i den lovgivende Forsamling, hvor man hidtil endnu aldrig havde hørt dem tale et Ord, der kunde virke til at forbedre Arbeidernes Kaar. Stod det ikke i vor Magt snart at faae dem fjernede fra denne Plads, saa maatte der arbeides ivrigt for at faae dem bort til det første nye Rigsdagsvalg. Det glædede Taleren at see, at saa stor en Enighed iaften havde viist sig blandt Arbeiderne og blandt de Mænd, som de nu havde skjænket saa fuldkommen Tillid, saavel Bestyrelsen for "Internationale" og dem, som de havde valgt til Sectionsformænd, og Enhver, som offrede sig for Arbeiderne for at klare Begreberne i denne bevægede Tid, og sluttede med at ønske al Held og Lykke til dette Foretagende.
Jacobsen udbragte herpaa et Leve for "Internationale" og dens Bestyrelse, der besvaredes med 3 levende Hurraer. Hr. Brix sluttede derpaa Mødet, idet han takkede for den Tillid, Forsamlingen havde viist ham. Forsamlingen udbragte et Leve for Hr. Brix.
Da Sporvognselskabets Tjenerpersonale, Conducteurer og Kudske, Staldkarle etc. ikke kan samles inden efter Kl. 12 Midnat, saa overlodes det Jacobsen at faae valgt de tilbørlige Formænd for disse Sectioner.
Man yttrede Ønske om snart at faae et stort socialistisk Møde bragt tilveie her i Kjøbenhavn. Mange Medlemmer bleve indtegnede.
(Aarhus Amtstidende 28. oktober 1871).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar