Om Arbeiderrøret i Odense skrives der til os: Stormen er reden af og Skuden er kommen i Havn. Det var en høi og huul Søgang, der i forrige Uge rullede hen over vor By, og den truede et Øieblik med at opsluge adskillige Individer med skjøre Hoveder i sin Afgrund. Til at sætte de onde Lidenskaber i Bevægelse hører der i Grunden kun Frækhed og en vis Sufficanse i at fremsætte sine Paastande, og begge disse Egenskaber besidder Hr. Poul Geleff. Efterat han idag for otte Dage siden var slaaet af Marken i det store Møde i Pantheon, hvor der, naar Alt kommer til Alt, vel var over 1000 Mennesker tilstede, dukkede han op i mindre Møder, der udelukkende skulde være for Arbejderne. Jeg har alt meddeelt, hvilket Udfald det førfse af dem fik; jeg skal idag sige et Par Ord om det andet og derpaa gaae over til en Beretning om det i Løverdags Aftes i Pantheons Circus afholdte Arbeidermøde, hvorved Sagen blev ledet ind i det rette Spor. Det andet Møde afholdt Hr. G. Fredags i Dandsesalonen "Apollo." Her sægte han at paavise, hvorfor det ikke kunde føre til Noget at stifte en dansk Arbejderforening; Trykket maatte være større end det, som kunde øves af et saa lille Lands Arbejdere, og Organisationen saaledes, at Udlandets Arbejdere ikke skulde kunne trænge ind og svække Følgerne af hjemlige Arbeideres Striker og Tryk paa Arbejdsgiverne. Kun dette var Nyt; det Øvrige var Opkog fra Pantheonsmødet. Uagtet dette Møde talte omtrent alle dem her i Byen, som kun gaae hen, hvor der er sjou, vovede dog de Fleste, som optraadte imod ham, at advare Forsamlingen imod at indtræde i "Internationale", og Ingen tog Ordet for at danne en Filial. Hr. G. fandt det derfor raadeligst at slutte med, at han her ikke vilde danne nogen Forening, og afreiste allerede i Løverdags til Kjøbenhavn. Ved dette Møde optraadte ogsaa en Huusmandskone fra Nyborgegnen; hun begyndte meget kjønt med at fortælle, at vi alle vare Arbeidere i Viingaarden, at denne Viingaard var Danmark og Viingardens Herre Kongen; men da hun herpaa gik over til at tale om Jesu Indtog i Jerusalem, og at vi idag skulde holde et saadant Indtog, blev hun afbrudt af en voldsom Støi; en saadan forstyrrede flere Gange Forhandlingen.
Medens Hr. Geleff saaledes ikke har opnaaet det, hvorfor han kom hertil, har han opnaaet, at der er kommet Røre iblandt Arbejderne, og at Arbejdsgiverne ere blevne stemte for saavidt muligt at imødekomme de Velsindedes desværre kun altfor begrundede Krav paa at blive bedre stillede, end de have været i den sidste Tid. Efter Arbejdsgivernes Ønske sammentraadte derfor i Torsdags Aftes Arbejderne fra fem af de største herværende Værksteder, og nedsatte et Udvalg, bestaaende af 10 Mænd, med det Hverv at forfatte et Program for en dansk Arbejder forening i Odense, og at indbyde til Dannelse af en saadan Forening. En Følge af denne Bevægelse var et Arbeidermøde i Løverdags Aftes i Pantheon, hvilket var besøgt af omtrent 1000 Mennester, hvoraf de fleste vare Arbeidere i dette Ords snevrere betydning. Ftugterne af den Sæd, som var bleven udsaaet, gav sig strax tilkjende, idet det varede en Stund, inden Sagens Indleder, Skoleinspecteur Joh. Møller var bleven anmodet om at assistere Indbyderne, for Støi, Hulen og Piben kunde faae Ordet. Da det endelig lykkedes ham med sin mægtige Stemme at trænge igjennem, rev han saaledes Forsamlingen med sig, at Programmet, som jeg senere skal meddele, fandt almindelig Billigelse og han selv blev hilst med ormende Bifald. Nogen Drøflelse fandt ikke Sted; denne vil først begynde, naar Foreningen paa Grundlag af det billigede Program er bleven stiftet ved Paategning af de Lister, som snarest ville blive fremlagte; først da vil ogsaa Bestyrelsen blive dannet. Det, som Hr. Møllers Foredrag især slog Tilhørerne, var, at Arbeiderne slet Intet kunde vinde ved at stille sig vrangvillig til Capitalen og Arbeidsgiverne, eftersom de ikke selv kunde skabe Arbeide, og det i de fleste Tilfælde vilde være Arbeidsgiverne let at faa andre Arbeidere, medens der nu var Stemning for at imødekomme deres Begjæringer, naar de fremsattes paa en lovlig og sømmelig Maade. Det var en let Sag at love, men de Herrer, som tage Munden fuld, formaae ikke at skaffe Arbeiderne enten Arbeide eller større Løn; en saadan Adfærd var ingen ærlig Mand værdig.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. december 1871).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar