Der er nu af Criminalretten afsagt Dom i en Sag, hvorunder en Amagerkone var tiltalt for et Plattenslageri i det Store og for at have bedraget en Amagerbonde for et betydeligt Beløb. Vi skulle her gjengive Sagens væsentligste Indhold i Overeensstemmelse med Forhørerne. Den paagjældende Plattenstagerske, hvis Navn er Inger Cathrine Nielsdatter, Hansens Enke, er 36 Aar gl. og født i Sundbyøster; hendes afdøde Mand var Skibstømrer, og de hare havt tre Børn, hvoraf dog kun de to leve. I de 10 Aar, hvori hun har været Enke, har hun ernæret sig ved Grønthandel og har havt Udsalg paa Vesterbrogade Nr. 14. For længere Tid tilbage satte hun sig i Forbindelse med en Slagtermesters senere afdøde Hustru i Sundbyvester. hvem hun indbildte, at hun havde betydelige Leverancer af Grøntsager, som hun lod indkjøbe i Udlandet ved en Mand ved Navn Erichsen, til engelsk Gesandt Lange, Consulerne Smith og Andersen paa Bornholm og engelsk Gesandt v. Louphsulth, lutter opdigtede Personer, idet han slet ikke havde paataget sig nogen Leverance, og Hensigten med at benytte disse tilfældigt valgte Navne var at skaffe sig Penge til at leve et efter hendes Livsstilling overdaadigt Levnet. Hun forstod ved sit Væsen at vinde den omtalte Slagters Hustru, der var den, der bestyrede Ægtefolkenes Pengevæsen, saaledes for sig, at denne efterhaanden udleverede hende ikke ubetydelige Pengesummer, og for at holde hende fast i Troen paa Virkeligheden af de foregivne Leverancer, fortale Arrestantinden hende forskjellige opdigtede Historier og skrev bl. A. de omtalte fingerede Personers Navne under forskjellige Reqvisitioner, som hun lod afskrive og leverede i Afskrift.
Som et Exempel paa, hvorledes Arrestantinden bar sig ad med at skuffe hende, kan anføres følgende Træk: Hun kjørte engang ud med Slagterkonens Søn for at faae Penge hos "engelsk Gesandt von Lange"; i Bredgade bad hun Sønnen om at holde udfor et Sted paa hiøre Haand fra Kongens Nytorv, medens hun gik op i Stedet. Da hun kom tilbage, fortalte hun, at hun havde været paa Langes Contoir, men ikke truffet ham hjemme; der havde været En paa Contoiret, som havde været studs imod hende, men dog betalt hende Beløbet for Leverancen. Derpaa bad hun Sønnen om at kiøre om i en af Sidegaderne, saavidt hun har kunnet erindre i Antonistræde, for at hun kunde opsøge "Eriksen", som skulde boe der; hun gik op i et Sted og kom kort efter tilbage med den Besked, at Eriksen ikke var hjemme. Hendes hele Adfærd ved denne Lejlighed var saa naturlig, den aldeles ingen Mistanke vakte. Undertiden bragte hun Slagterens Kone kostbare Foræringer og forførte hende til at bruge mange Penge til Klæder og Forlystelser, saasom til at gaae i Tivoli og see begge Forestillinger i Circus paa dyre Pladser, ja hun fik hende endog til at opfordre sin Mand Slagteren til at kjøbe en Gaard i den Tro, at de vare blevne rige Folk, hvilket Kiøb dog senere maatte gaae tilbage.
Det var, som bemærket, ikke ubetydelige Beløb, Arrestantinden fik udleveret af Slagterets Kone (der endog engang, da hun ikke havde forlangte Penge, laante disse af en Gaardeiers Kone uden dennes Mands Vidende), men Arrestantinden undlod dog ikke af og til at gjøre Afregning med hende, og hun betalte hende efterhaandcn store Summer tilbage, deels som Afdrag, deels som Udbytte af de foregivne Forretninger, saa at det, uagtet Arrestantinden var kommen til at staae i et nominelt Gjældsforhold til hende af i det Hele 4400 Rd., dog maa ansees uafgjort, om Slagteren og hans Hustru have lidt noget directe Tab ved det omhandlede Forhold fra hendes Side.
Det er øiensynligt, at Nødvendigheden af at udrede saa store Pengesummer havde bragt Arrestantinden i Forlegenhed og for at komme ud over denne maatte hun paany tage sin Tilflugt til sine Overtalelsesevner. Historien om de store Leverancer, hun havde paataget sig, var ved Slagterens Kone naaet hen til en Gaardmand i Magleby, og denne havde tidligere laant Sidstnævnte omtrent 2000 Rd., som senere vare ham tilbagebetalte. Til ham henvendte Arrestantinden sig med Anmodning om at forstrække hende med et Laan til en stor ny Leverance af Urter og Grøntsager til Skibe, og med at tilsige ham Andeel i det eventuelle Udbytte fik hun ogsaa omtrent 4000 Rd. Disse Penge med Udbytte tilbagebetalte Arrestantinden ham endnu medens hun havde dem tilovers af de penge, hun havde modtaget af Slagterens Kone, men kun i den Hensigt at gjøre Gaardmanden godtroende og senere at erholde et nyt og større Laan af ham. Da Gaardmanden fandt, at det var gaaet godt med den første Leverance, gik han ogsaa ind paa Arrestantindens senere Anmodning og laante hende for 4000 Rd. og dernæst 3000 Rd., og med disse 7000, Rd. fyldestgjorde Arrestantinden Slagterens Kone. Denne Sidste forblev ifølge en Aftale imellem Gaardmanden og Arrestantinden uvidende om dette Laan, og Hensigten hermed var fra Arrestantindens Side den, at hun havde i Sinde atter at gjøre et nyt Laan paa 10,000 Rd. hos Slagterens Kone for dermed at dække Gaardmanden; dette Forsøg mislykkedes imidlertid, fordi Slagterens Kone ikke kunde skaffe en saa stor Sum tilveie. Gaardmanden fik som Følge heraf ikke sine Penge, og Arrestantinden maatte stadigt opholde ham deels ved forskjellige opdigtede Beretninger om den foregivne engelske Gesandt, deels ved at udbetale ham imellem 4 og 500 Rd., der foregaves at være Gaardmandens Andeel i Udbyttet af Forretningen, samt som Fortjeneste af Laanet imellem 14 og 1500 Rd. Ifjor Efteraar døde Slagterens Kone, og nu kunde Arrestantindens bedrageriske Fremgangsmaade ikte længere skjules. Hun havde fra først af indladt sig paa samme uden Midler til at opfylde de Forpligtelser, hun paadrog sig, og hun havde ingen anden Udsigt til at dække de Tab, han forvoldte end den Mulighed at vinde i Lotteriet. Da Gaardmanden derfor mærkede, at han ingen Dækning fik for sit Tilgodehavende blev der gjort Anmeldelse til Politiet, hvorefter Arrestantinden blev anholdt paa sin Bopæl. Hun er ikke funden tidligere straffet, men blev nu dømt efter Straffelovens § 251 jfr. tildeels § 46 og sammes § 275 jfr. § 270 til Forbedringsarbeide i eet Aar samt til Erstatning til den omtalte Gaardmand at udrede 5500 Rd.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. marts 1871).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar