Pauline Frederikke Worm (1825-1883) var forfatter og kvindesagsforkæmper. I 1847-50 var hun huslærerinde i Præstø, hvorpå hun havde en mindre pigeskole, først i Randers og senere en lignende i Aarhus, men hun måtte opgive skoleledelsen, da hun ikke var særligt administrativt eller pædagogisk begavet. Fra 1865 og en lang årrække frem var hun lærerinde i Randers.
I 1865 holdt Pauline Worm som den første kvinde et foredrag. Det havde titlen "Holger-Danske-Sagnet". Det blev også udgivet på tryk hos N. Schmidt i Randers til 12 skilling. Efterfølgende holdt hun taler og foredrag til forskellige møder omkring Randers. De følgende 5 år beskæftigede hun sig især med nationale emner, også da Indre Mission efter hendes opfattelse såede tvivl om den:
Den indre Mission i Conflict med Nationalitetsfølelsen. Frøken Pauline Worm har ladet indrykke Følgende i "Randers Avis":
"Her i Byen samles i disse Dage Underskrifter paa et Andragende til Hr. Pastor Pontoppidan om at aabne St. Mortens Kirke for "den indre Mission". Mange have allerede underskrevet, og Mange vil fremdeles underskrive i den Overbeviisning, at de derved give deres Navne til et Guds velbehageligt Værk.
Sagen kan imidlertid sees fra mere end een side, og for Adskillige vil den maaskee komme til at staae i en heel ny Belysning, naar man gjør dem opmærksomme paa, at "den indre Mission" betragter Danmark som et Hedningeland, hvor der egentlig først nu, efter Pastor Vilh. Becks Fremtræden, skal skabes en christen Menighed. I "den indre Missions Tidende" Nr. 23 for 15de August d. A. sammenlignes den religieuse Tilstand her i Landet med den, der fandt Sted i Israel under Achab og Jesabel, da Herrens Propheter vare ihjelslaaede og Elias ene bleven tilbage, skjult for sine Forfølgere i en Hule. Det hedder i denne Anledning om Forholdet hos os:
"Og hvor der er en enkelt troende Sjæl tilbage, der maa saadan en Sjæl som oftest leve som en Eneboer i sin Hule, foragtet som en Afsindig, et taabeligt Menneske, uden Venner, uden en eneste Sjæl, der kan forstaae ham, forknyt og bedrøvet over den Nat, det rædsomme Nattens Mørke, der hviler over Folket; og de, som faae fat i saadan en Sjæl, de søge at tage hans Liv, søge ved alle mulige Kunster, ved at lokke eller true, med Spot og Fjendskab at tage Livet, tage Troens Liv fra den Sjæl."
Efter disse stærke Ord synes rigtignok Forfatteren, Hr. Beck selv, at være kommen lidt til Besindelse, og han tilføier derfor som et Slags Formildelse af sin haarde Dom: "Saaledes var det i den Tid, som ligger bag os, i vore Fædres Tid, og saaledes er det endnu paa mange, mange Steder i vort Fædreland" - (altsaa dog ikke overalt, ikke der, hvor den indre Mission har vundet Indgang).
Saavidt Pastor Beck. Den, der nu ikke med ham vil bryde Staven over vore Fædre, ikke indrømme, at de forgreb sig paa Herrens Raademidler og. som han siger, "kaarede sig falske Propheter," naar de lydigt og i god Tro modtog de Præster, Regeringen sendte dem; den, der ikke kan betragte sine danske Brødre og Søstre som særlig frafaldne, særlig befængte med Ugudelighed og Vantro; den, der ikke kan kalde det Christendom at foragte sit Fædreland og sit Folk; har ganske vist al mulig Grund til at lukke baade Kirkedør og Hjertedør for den indre Mission, saalænge dens Høvding fører saadan Tale.
(Flyveposten 19. november 1867)
Hun blev for denne artikel angrebet hårdt af Indre Mission for bagvaskelse, og Beck kaldte det for "Kjærlingesladder". Pauline Worm svarede igen, se fx en 1½ sides artikel Fædrelandet 27. december 1867. Hun videreudviklede kritikken ud fra hvad Indre Mission senere havde gjort. Debatten fortsatte ind i 1868.
På dette tidspunkt var hun en kendt forfatter, ligesom hendes sange blev sunget til specielle offentlige lejligheder. Pauline Worm blandede sig i debatten (især i Randers) om kvindernes manglende ligestilling og anfægtede at kvindelighed skulle være noget natur- eller Gudsbestemt. Disse synspunkter var måske så langt forud for hendes tid at de enten blev tiet ihjel eller forsøgt imødegået med usaglige argumenter.
I 1871 begyndte hun at holde foredrag om kvinden. Hun var tidligt blevet grebet af tanken om kvindernes ligestilling og kæmpede for den indtil det sidste. Pauline Worm var i 1865 den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Hun lavede også foredrag for Dansk Kvindesamfund om kvindesagens fortid og fremtid. (Se Nordisk maanedsskrift for folkelig og kristelig oplysning, 1872, S. 19-63.) Marts 1872. I 1872 var hun aktiv for at oprette fagskoler for kvinder.:
- Frøken Pauline Worm fra Randers holdt igaar her i Byen sit bebudede Foredrag om Kvindens Personlighed. Som Samfundsforholdene var, kom Kvinden ikke til sin Ret; hun blev betragtet som upersonlig, og hun var som en Ting eller som et Exemplar. Dog var der begyndt at indtræde nogen Forandring i disse Forhold, større i flere andre Lande, men selv i Danmark søgte dog Loven alt mere, siden vor Frihedsliv oprandt, at beskytte hendes naturlige Menneskerettigheder, og det var derfor egentlig mest Vedtægter, sædvaner og skikke, som holdt hende borte fra et virksomt praktisk Liv, hvor hun kunde anvende sine Evner og Færdigheder. Exempelvis godtgjorde hun, at Kvinders Forstandsevner og overhovedet deres aandelige Begavelse var idetmindste lige saa stor som Mændenes, Hun havde altid Vanskelighed ved at gjøre sig gjældende, og maatte derfor hengive sig i Skjæbnen, men med et forpint Hjerte. En ung Kvinde i England kunde ikke finde Optagelse ved noget Universitet, fordi efter sammes Instruxer Optagelsen lød paa vir (Mand), men endelig blev hun optaget paa et Universitet, i hvis Instrux stod homo (Menneske), fordi det ikke kunde omstrides, at hun jo var et Menneske. Forældre burde itide sørge for, at deres Pigebørn fik en fornuftigere Opdragelse end hidtil, saa at de kunde opnaa Færdigheder og Dygtighed i enkelte Retninger, hvorved de kunde finde en Erhvervskilde, og derved blive istand til at forsørge sig selv, naar Forholdene forlangte det, saa at de ikke behøvede en Mand til Forsørger. De fleste Piger gifte sig nemlig, ofte uden at spørge Hjertet, fordi de behøve en Forsørger. Men under den antydede fornuftigere Ordning vilde der ikke blive færre Ægteskaber, men der vilde blive færre ulykkelige Ægteskaber.
Foredraget, som varede i 1½ Time, blev fulgt med udelt Opmærksomhed af en stor Tilhørerkreds, Herrer og Damer af de forskjelligste Samfundskredse. Foredraget var ypperligt, og fra hendes Standpunkt logisk og korrekt, og det bør bemærkes, at over over det var udbredt Elegance og Kvindelighed, hvilket i Forening med hendes bløde, bøielige Talestemme kun kunde bidrage til at vinde for sig. - Hvad Emnets Kjærne angaaer, mene vi dog at samme var fremstillet vel ensidig, og de udtalte Anskuelser noget paavirkede af Livets Skuffelser.
(Aarhus Amtstidende 31. marts 1871, 2. udgave).
Desuden skrev hun artikler, fx i "Familie-Tidende" nr. 13 om Kvindespørgsmaalet og Naturhistorien
Frøken Pauline Worm har nylig gjennem "Hejmdal" udtalt sig om den Side ved Arbejdersagen, som angaar Spørgsmaalet om Kvindens Samfundsstilling. Den bekjendte Forfatterinde, der begynder med en skarp og klar Imødegaaen dels af "Socialistens" Forslag til at forbyde Kvindens Arbejde i Fabrikkerne og dels af "Fædrelandets" Præk om Arbejdernes "urimelig tidlige Indgaaelse af Ægteskab", indrømmer, at det ikke saameget er Lovgivningen som den offenlige Mening, der lægger Hindringer ivejen for at Kvinden kan komme til at indtage en selvstændig Stilling i Henseende til at finde sit Udkomme selv om hun ikke faar nogen Forsørger. Uden her at skulle indlade os paa det foreliggende omfattende Spørgsmaal, der jo ogsaa i disse Dage er rejst fra anden Side og sandsynligvis med mere Virkning, kunne vi dog ikke undlade, at henstille til Overvejelse, om hine Hindringer der tilskrives den offenlige Menings Fordomme, ikke snarere skulde hidrøre fra og stemme med Kvindens hele Natur og Bestemmelse, der ganske vist ikke gjør hende til et, Manden underordnet Væsen men til et fra ham i flere væsenlige Henseender Forskelligt; ligesom det vel ogsaa turde være, at den Hjælp, der egenlig vilde gavne Kvinden, maatte ydes hende gjennem Manden, saaledes at Arbejderens Vilkaar og Løn var en Saadan, at den ham nærpaarørende Kvinde ikke behøvede, som nu, at være hans Medbejler til en knap Løn istedenfor at være den, der prydede og hyggede hans Hjem. (Ah. Atd.)
(Vestjylland eller Herning Folkeblad 12. februar 1872).
Pauline Worm kritiserede i 1874 det litterære kleresi for at holde kvinderne ude. Indlægget fra denne diskussion udkom i bogen En Brevvexling i 1878, og samme år foreslog hun en ændring i vielsesritualet, der i højere grad skulle betone ligheden i mandens og kvindens situation, som hun gennem en detaljeret undersøgelse kunne påvise faktisk havde bibelsk grundlag. I 1875 foreslog hun, at man skulle samle ind til et panserskib i stedet for at rejse et minde på H.C. Andersens 70-års dag. Hun er begravet på Solbjerg Kirkegård (Frederiksberg).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar