- I Thisted bestaaer en ganske ejendommelig Eneret, det er Eneretten til at begrave Folk, ja egentlig til at "bære dem bort", saa at der Ingen kan komme i Jorden uden at det skal skee ved det dertil eneberettigede Liigbærerlaug. Havde sal. And. Nøthen, som har gjort sig saa ubodelig ved sin Betænkning om Liigkasserne, vidst det, vilde han vist havde dvælet ved dette interessante Phænomen i "Jordiskhedens" Historie. Nu har imidlertid Liigbærerinstitutionen i Thisted sandsynligviis indseet det Forunderlige i, at Folk ogsaa efter dette Liv skulle gjøres laugsbundne "med det Smule der er tilbage mellem Liv og Død", naar deres Paarørende eller Venner selv ville stede dem til Jorden. Liigbærerlauget har nemlig tilbudt at anskaffe en Liigvogn og Lauget forlanger kun Betaling naar man benytter dets Assistance i Forening med Liigvognen. Men kommunalbestyrelsen, uagtet den gjentagende har behandlet Liigvognsspørgsmaalet, kunde "ikke blive enig om den Erklæring, der vil være at afgive, idet de 2/3 af Bestyrelsens Medlemsantal vedtog at erklære, at de ganske maae billige de af Syge- og Begravelsesforeningen anførte Grunde, navnlig at Tvang, naar det Ansøgte approberes, ved Liige Henbæren til Graven ophæves og Begravelsesomkostningerne derved for Byens Borgere i mange Tilfælde ville blive billigere, hvorfor de anbefale Andragendet. Skulde Ministeriet imidlertid ikke bevilge det, da forventer man, at det maa blive en frivillig Sag , hvorvidt man vil benytte Liigbærerlaugets Assistance eller ikke, saa at ingen Tvang i denne Henseende for Fremtiden existerer.
- Mindretallet, Byfoged Schow, Konsul Nyborg og Kjøbmand Gjørup, kunde ikke anbefale Foreningens Andragende i Betragtning af, af saasnart Andragendet bevilges, vil derved tillige Liigbærerlauget tilintetgjøres, da det umuligt vil kunne bestaae uden sin Eneret, men man maa ansee en saadan Ophævelse af Lauget for betænkelig, da det saa ved indtrædende Tilfælde, navnlig Epidemier, formeentlig vil være vanskeligt at faae Ligene bragte til Graven, en Ulempe, som end yderligere vilde forøges, hvis Syge- og Begravelsesforeningen opløstes". Vi have dog aldrig hørt, selv i Kholeratiden, at det blev vanskeligt at faae de Døde jordede, og endog under store Epidemier kunde der opstaae Vanskeligheder, som selv ved Liigbærerlaug krævede det Offentliges extraordinaire Foranstaltning. Men derfor turde der da neppe heller være Grund til at bibeholde en saa forunderlig Eneret.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. juli 1865)
Den 16. april 1869 (altså knap 3 år senere) bifaldt ministeriet for kirke- og undervisningsvæsen at ligbværerlauget blev ophævet mod en godtgørelse af 100 Rd., og at ligbæring blev overtaget af syge- og begravelsesforeningen. Det var herefter frivilligt om man ville benytte ligbærere eller ligvogn.
Også i andre byer fandtes lignende ligbærerlaug, fx Fredericia. I 1899 udkom en artikel om emnet:
Ligbærerlauget i Thisted.
(Et Bidrag til Laugenes Historie).
I 1769, den 24de April, indgav 16 Borgere i Thisted Andragende til Kongen om Stadfæstelse paa Vedtægterne for et Ligbærerlaug, som disse Borgere havde oprettet. I Andragendet herom hedder det i de Dages snørklede Stil:
"Efterdi det her udi Thisted stedse har været den Vanskelighed, at naar nogen er Død har man med stor Møje maattet bede adskillige til at bortbære den Døde, og ofte af en og anden er nægtet, som ikke enten har haft Lejlighed dertil, eller har villet, saa man ofte har maattet søge den heele By omkring og taget i Flæng, hvem man har kunnet faae".
Denne Mangel og Uskik havde de 16 Borgere nu søgt at afhjælpe ved at danne "et ordentlig Liig-Laug", som skulde være pligtig til, naar det forlangtes, "enten halvt eller helt" at møde til Begravelser for at bortbære den Døde "enten paa Liig-Bør eller imellem Hænderne, eller at sætte og løfte paa og af Liig-Vogn, naar den bruges, og nedsætte Liget i Graven".
De 16 Borgere, hvis Navne ere underskrevne Andragendet, vare følgende: Jens Christensen Lomborg, Hans Clausen, A. I. A. Fruergaard, Jens Axelsen Snedker, Jørgen Mikkelsen, Jens Poulsen, Mikkel Heedegaard, Søren Jensen Fruergaard, Christen Nielsen, Jens Thøgersen, Rasmus Jensen Bart, Jens Poulsen Bonck, Anders Kok, Jacob Pedersen Kløv, N. .Kisen, A. Andersen. Den 24de April 1769 blev Lauget dannet og den 7de Juli s. A. fik Vedtægterne kgl. Stadfæstelse.
I disse fastsættes, at Lauget skal anskaffe sig tvende Ligbaarer, den ene smukkere end den anden; "den smukkeste til fornemme og den anden til ringere Folk at bruge". Ligeledes skulde anskaffes et smukt, sort Klædes-Ligklæde med Fryndser og et ringere uden Fryndser, samt Lig-Brædter, Skovle, Skuffeler osv. Dersom Lauget kunde komme saa vidt, at det kunde anskaffe en Ligvogn, skulde dette ske. Betalingen for Laugets Arbeide var fastsat saaledes: For Rangspersoner eller andre fornemme Folks Lig, der bortbæres mellem Hænderne, 10 Rdl.; for Kjøbmandsstanden 8 Rdl.; blev Liget transporteret paa Baare var Betalingen: for Kjøbmandsstanden 6 Rdl., for den øvrige Borgerstand 4 Rdl. og for ringere Folk 2 Rdl.; for Ligvognen skulde der "betales aparte efter Billighed, Omstændigheder og Veiens Længde"; Folk havde dog Ret til selv al levere Heste og Kudsk, og i saa Tilfælde betaltes der kun Leie af selve Vognen. I Bærelønnen var ikke indbefattet Betaling for Ligklæde, Ligbrædt, Skammel og Baare, for hvis Benyttelse der betaltes "aparte efter Billighed". I Vedtægterne forpligtes Lauget til uden Betaling at besørge Transporten af Laugsbrødrenes, deres Hustruers og deres Børns Lig. Ligeledes bares Byens Øvrighed med Familie til Graven uden Betaling, og den samme Ret tilkom de Fattige.
I Spidsen for Lauget stod en Oldermand, der valgtes for 2 eller 3 Aar ad Gangen. Til ham indsendtes Begjæring om Laugets Medvirkning ved Begravelser, og han sammenkaldte da Laugets Medlemmer, hvorved det yngste Medlem maatte gjøre Tjeneste som Bud. Hos Oldermanden beroede Laugets Lade (Pengekasse), der efter Vedtægten var forsynet med tre Laase; til den ene af disse havde Oldermanden, til den anden den ældste Laugsbroder og til den tredie "Oberbisidderen" Nøglen. Foruden Laugets Penge opbevaredes ogsaa alle Papirer og Dokumenter det vedkommende i Laden, der kun maatte aabnes engang om Aaret, med mindre Oberbisidderen og Oldermanden fandt dette fornødent. "Oberbisidderen", der ikke valgtes af Lauget, men var en ved Vedtægten bestemt Person, nemlig Byfogden, øvede en temmelig betydelig Indflydelse paa Laugets indre Anliggender; han skulde f. Ex. være tilstede ved Møder indenfor Lauget og kunde ikke blot deltage i Forhandlingerne, men ogsaa ved Stemmeafgivning - alle Spørgsmaal afgjordes ved Afstemning - deltage i denne med to Sternmer, ligesom hans Stemme, naar Stemmerne stod lige, var den afgjørende.
Under 3die Mai 1811 fik Lauget kgl. Konfirmation paa en forandret Betalingstaxt, hvorefter der for Transport af Lig af Rangspersoner betaltes 20 Rdl., for Lig af Embedsmænd og deres Familier saavel som for andre formuende Borgere 16 Rdl., naar Liget forlangtes henbaaret mellem Hænderne. Skete Transporten derimod ved Hjælp af Baare, erlagdes der for Rangspersoner, Embedsmænd og Kjøbmænd samt disses Familie 12 Rdl., for "simple" Borgere og Haandværtere 6 Rdl., for Daglønnere og disses Familie 2 Rdl.; for Børn betalt kun det halve af, hvad der var bestemt for den Klasse, hvortil det efter sin Fødsel maatte henregnes; som Børn betragtede alle Personer, der ikke vare fyldte 12 Aar. Det var altsaa en ganske antagelig Forhøielse, der blev givet Tilladelse til, men samtidig indskrænkedes Laugets Eneret til Transport af Døde en lille Smule, idet spæde Børn, som kunde henbæres af enkelt Person, maatte bæres til Graven uden Laugets Medvirkning. Medens de første Taxter havde været gjældende i 42 Aar, kom de nye kun til at virke i 14 Aar, idet de atter forandredes 1825 for Lig, der bortbæres i Hænderne, saaledes: Rangspersoner 14 Rdl.-Sedler, Embedsmænd, Kjøbmænd og disses Familier 11 Rdl.-Sedler, andre Borgere og Haandværksfolk 6 Rdl.-Sedler og for Daglønnere og disses Familier 2 Rdl.-Sedler. Ved begge Forandringer beholdt Lauget Forpligtelse til at bortbære de Fattige uden Betaling.
Næringsloven af 1857 ophævede som for saa mange andre Korporationer ogsaa Thisted Ligbærerlaugs Forrettigheder, men det vedblev dog at bestaa indtil 1869, altsaa i akkurat 100 Aar, da den i 1857 oprettede Syge- og Begravelsesforening" foranledigede Byraadet til at søge Lauget hævet. Kultusministeriet imødekom Byraadets Andragende herom og ved Skrivelse af 22de April 1869 blev Lauget formelt ophævet mod at der ydedes det en Godtgjørelse af Kommunens Kasse paa 100 Rdl.
Ved samme Skrivelse blev der tillagt Syge- og Begravelsesforeningen Eneret til Anskaffelse af en Ligvogn, "saa at ingen Anden, være sig privat Mand, Korporation eller Selskab, maa til Udleie anskaffe en saadan"; og det er ganske pudsigt at Anskaffelsen af en Ligvogn, som Ligbærerlauget har bebudet ved sin Stiftelse 100 Aar forinden, først virkeliggøres ved dels Ophævelse, idet Lauget aldrig kom saa vidt, at det kunde holde en Ligvogn. Selvfølgelig fik Syge- og Begravelsesforeningen ikke denne Rest af Ligbærerlaugets Rettigheder for intet; den maatte paatage sig Forpligtelse til gratis at føre Ligene af 1ste Klasses Fattige til Graven, hvorimod der for andre Fattige skulde af Kommunen betales 2 Rdl. 4 Mark og for Børn det halve, naar kun 4 Ligbærere benyttes.
Syge- og Begravelsesforeningen sidder endnu med sin Eneret til at holde Ligvogn og sin Forpligtelse overfor Byens Fattige. Den har for nogle Aar siden søgt at blive løst fra den sidste ved at give Afkald paa den første, men Ministeriet vilde ikke høre paa det Øre, hvilket har været saa meget mere ubehageligt for Foreningen, som den siden da har været nødt til at føre Proves for at hævde sin Ret.
(Thisted Amtsavis 18. oktober 1899).
Thisted Syge- og Begravelsesforening der var blevet stiftet 12. februar 1857 fik ved overenskomst af 24. januar 1869 uden vederlag overdraget laugets rettigheder med hensyn til ligbæringen. Det var ikke lykkedes for det gamle laug at få en ligvogn. Det blev den nye forening der anskaffede den samme år som den overtog laugets rettigheder. Alle dettes rekvisitter, skamler, brædt, løjbænk og klæde, overgik også til foreningen mod et mindre beløb, men lauget forbeholdt sig, at ”Syge-og Begravelsesforeningen” påtog sig ”at henbære de nuværende medlemmer af lauget og deres hustruer uden betaling”. Ved samme lejlighed afskaffedes de sorte kapper, som lauget havde båret ved ligbæringen. Alt dette er gået tabt gennem årene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar