Fra den offentlige Politiret.
- - -
Under Patrouilleringen paa Nytorv den 22de f. M. bemærkede den posthavende Betjent, at der i et Værelse paa 2den Sal i Ejendommen Nr. 19 paa nævnte Torv var opstaaet Ild i et Fag Gardiner, hvilken Ild dog strax blev slukket af nogle Tilstedekommende, uden at der blev Brug for de Sprøiter, der mødte. Ilden maatte antages at være opstaaet derved, al Beboeren af Værelset, Student Jensen, kort forinden sin Bortgang har tændt en Cigar ved en Svovlstik, som han, medens den endnu var i Flamme, henkastede i Vindueskrogen, hvor den da antændte det der hængende, let fængelige Gardin; denne Antagelse bestyrkedes ved, at der i Krogen fandtes en afbrændt Svovlstik. Magistraten fandt, at der her forelaa en Overtrædelse af § 11, Lov af 15de Marts 1868, og da det af de Politirapporter, der indsendes i Anledning af stedfundne Ildebrande sees, at mangfoldige Ildebrande skyldes den store Uforsigtighed, hvormed brændende Svovlstikker henkastes paa meget let antændelige Gjenstande, henstillede Magistraten til Politidirecteuren, at Sag anlagdes imod Student Jensen. Under sit Møde i Retten negtede denne ikke at have henkastet Svovlstikken, men bemærkede, at han ikke kunde erindre det, og undrede sig over, at Sigtelsen saa bestemt var rettet imod ham, da den ligesaavel maatte kunne rettes imod en anden Student, der paa samme Tid som han var i Værelset, og som ligeledes tændte sin Cigar ved en Svovlstik, da han forlod det tilligemed Sigtede. For at faae en Afgjørelse af Sagen vedtog han imidlertid at betale den Bøde af 1 Rd., som Dommeren bestemte for den begaaede Forseelse.
Et andet Tilfælde af uforsigtig Omgang med letfængelige Stoffer havde ligeledes givet Anledning til Sags Anlæg. Den 26de f. M. anmeldtes nemlig Huusild i Ejendommen Nr. 23 i Skindergade, hvor det røg stærkt ud af Taget. Det erfaredes imidlertid hurtigt, at Nogen hidrørte fra noget Svovl, der af Farver Søborg var antændt i 2 Loftskamre for at fordrive Væggetøi. Da Svovldampene bestandig bleve stærkere, og Varmen paa Loftet var betydelig, frygtede Brandinspecteuren for, at Huset var antændt, og lod derfor ved hjælp af en Haandsprøite det antændte Svovl slukke. Det viste sig nu, at der i to meget smaa Loftskamre var hensat to Askeskuffer, formeentlig hørende til Kakkelovnene i Huset; i dem var der lagt Ild og ovenpaa Ilden var kastet en i Forhold til Localernes Størrelse saa betydelig Mængde Svovl, at Afbrændingen heraf kun kunde betragtes som en temmelig stor Uforsigtighed, selv om Apparaterne vare opstillede med størst mulig Omhu. Dette var imidlertid ikke Tilfældet, thi de nævnte Askeskuffer vare vel satte paa Jernfødder, men disse stode deels ovenpaa, deels tæt op ad Trækasser og endeel Skrammel, og Askeskufferne bestode kun af sammennittet Jernblik; de vare derhos ikke tætte, og en Deel smeltet Svovl var derfor løbet ud af den ene Skuffe ned paa Gulvet. Denne Fremgangsmaade fra Søborgs Side var saaledes i høj Grad uforsvarlig og havde temmelig sikkert fremkaldt en Ildløs, hvis Brandvæsenet ikke i rette Tid havde stukket hans Svovlpander. Farver Søborg, der giver sig af med for Betaling at fordrive Væggetøi, og af hvem derfor en særlig Forsigtighed maa forlanges, blev sat under Tiltale. Ved Mødet i Retten paastod han at have viist den samme Forsigtighed, han altid pleier at vise, og han kunde ikke erkjende, at Brandfaren var saa stor, som af Brandinspecteuren angivet, da Svovldampene udvikle en Fugtighed, der forhindrer Antændelse. Da Dommeren imidlertid maatte give Brandinspecteuren Medhold i, at Brandlovens Bestemmelser om den Forsigtighed, der bør udvises ved Omgangen med Ild, var overtraadt, fandt Sigtede sig i at vedtage at betale en Bøde af 15 Rd. foruden 9 Rd. i Erstatning til Brandvæsenets Folk.
- - -
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. august 1872. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar