Den 4. marts 1873 var på forsiden af Socialisten en artikel som stillede spørgsmålstegn ved om foreningsbestyrelsens regnskabsførelse som offentliggøres eller ej. Den var underskrevet S.
"Internationale". Den af Pio, Brix og Geleff stiftede og efter deres Arrestation af Würtz som Formand ledede internationale Arbeiderforening her i Byen, befinder sig for Øieblikket atter i en saavel for Foreningen som for Formanden vist lige skjæbnesvanger Krisis. Oppositionen mod Würtz er i den senere Tid med hver Dag bleven mere compact og høirøstet og har endelig fremkaldt en Katastrophe. Efterat der i de sidste Maaneder ved enhver blot tænkelig Lejlighed havde lydt Klager over, at den nuværende "midlertidige" Bestyrelse mere havde egen end Foreningens Interesse for Øie, og at den trods gjentagne Opfordringer og givne Tilsagn syntes ikke at kunne eller ikke at ville aflægge noget Regnskab over Foreningens Status, kom Misfornøielsen endelig til afgjørende Udbrud, da Foreningens Vært i forrige Uge paa Grund af tilgodehavende Leie lod Localet lukke af Kongens Foged. Ved denne Leilighed tog et Bestyrelsesmedlem, Prehn, og en Sectionsformand. der vare blevne underrettede om, hvad der vilde skee, og ikke kunde træffe Würtz, Foreningens Fane og nogle i Bestyrelsens Contoir beroende Protocoller og Bøger hjem til sig, men nægtede, da Würtz den følgende Dag fordrede disse Gjenstande afleverede til sig, at udlevere dem. Würtz og Kassereren Weiss henvendte sig i denne Anledning til Politiinspecteur Hertz, til hvem Prehn paa Opfordring udleverede samtlige Protocoller og Papirer, som Politiinspecteuren "lovede at beholde i sit Værge, indtil Foreningen paa en Generalforsamling havde taget Bestemmelse om, til hvem de retteligen skulde betroes. Prehn, sex andre navngivne og "flere ældre Medlemmer af Foreningen" indvarslede i Løverdags ved en Bekjendtgjørelse, som, da den blev nægtet Optagelse i "Socialisten", blev indrykket i "Folkets Avis" og "Nyt Aftenblad" til et Fællesmøde i Søndags Kl, 2 Middag i et Dandselocale i lille Kongensgade. "Bestyrelsen" havde til Løverdagsaften anmeldt offentligt Discussionsmøde i Foreningens gamle Kjælder, der for denne Aften var overladt dem af Værten, og Emnet "Hvorledes har den internationale Arbejderforenings Virksomhed været her i Landet?" var utvivlsomt valgt, forat give Würtz Lejlighed til at forklare og forsvare sin Virksomhed; men Dirigenten - Smed Christensen, - der unægtelig er ualmindelig dygtig som Dirigent, forhindrede det ved strengt at holde Würtz som de andre Talere til Dagsordenen. Man mærkede imidlertid godt, at i Stemningen var meget imod Würtz, og det viste sig fuldstændig klart paa Mødet igaar, der talte saa mange Deeltagere, som Localet kunde rumme, vistnok 4 til 500. Mødet aabnedes, efterat Christensen med Acclamation var valgt til Dirigent, af Prehn, der motiverede Indkaldelsen til dette Møde, med at "Bestyrelsen", i hvilken Würtz og Weiss havde usurperet sig et Eneherredømme, trods baade de andre Bestyrelsesmedlemmers og Sectionsformændenes bestemte Fordringer ikke havde villet indvarsle noget Fællesmøde for at aflægge Regnskab for Forvaltningen af Foreningens Penge og drøfte Foreningens indre Anliggender. Han saavel som de efterfølgende Talere dadlede i stærke Udtryk Würtz, i hvis inhumane og despotiske Optræden de navnlig saae Grunden til Foreningens stedse tiltagende Tilbagegang. Würtz, der modtoges med Piben, Hyssen og Skjældsord, forsvarede sig roligt og bestemt, men paadrog sig en Tilretteviisning af Dirigenten og Forsamlingens lydeligt udtalte Mishag ved et meget personligt Angreb paa Prehn. Forat Mødet ikke skulde ende uden Resultat, standsede Dirigenten Forhandlingerne for at foreslaae og afstemme over tvende Resolutioner: At den tilstedeværende Forsamling skulde vælge en "Revisionscomitee" af 5 Medlemmer, der skulde modtage Foreningens hos Politiinspecteur Hertz beroende Protocoller m v., og at denne Comitee, efter at have revideret Foreningens Regnskab, i Forening med Bestyrelsen, som hvis Formynder den skal staae, har at indvarsle et Fællesmøde, hvor der ved skriftlig Afstemning skal vælges en ny Bestyrelse. Disse Forslag vedtoges med aldeles overvejende Majoritet, og Revisionscomiteen, til hvilken Christensen bestemt nægtede at modtage Valg, valgtes strax. Efter en kort Bemærkning af Würtz, der, som det synes, med Føie protesterede mod, at der blev taget Beslutninger og vedtaget Resolutioner, fordinden Forhandlingerne vare sluttede, og uden at afvente, om dog ikke andre end hans Fjender og Angribere vilde tage Ordet, fortsattes Forhandlingerne endnu en rum Tid, men uden at nogen eneste Stemme med Undtagelse af Weiss', hævede sig for Würtz, hvem dog selv hans bittreste Modstandere indrømmede en Dygtighed og Repræsentation i Foreningens Tjeneste udadtil, som maaskee ingen anden vil kunne erstatte, men hvis hensynsløse Despotisme i Foreningen og mod dens Medlemmer ikke var til at undskylde eller udholdt. Mødet, der var meget livligt, sluttede Kl. 6, da Localet skulde bruges paa anden Maade. Foreningen har for Tiden intet Forsamlingslocale, men dens hidtilværende private Vært, der er en af Sectionsformændene, og som blev Medlem af Revisionscomiteen, lovede at ville søge at faae leiet et Locale, hvori han kunde modtage Foreningen.
Til det afgjørende Møde, som vil blive afholdt i Løbet af denne eller næste Uge, haabede man at kunne laane Dandsesalonen Phønix eller et andet større Locale.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. marts 1873).
Til Medlemmerne af den internationale Arbejderforening i København.
Da der er Flere, der har henvendt sig til mig for at forhøre, hvorvidt jeg var villig til at modtage Formandsposten, saafremt Majoriteten af Stemmerne faldt paa mig ved Omvalget paa Bestyrelsen, tillader jeg herved, at der fra min Side Intet er til Hinder derfor.
Men dels for at Ingen skal kunne mistænke mig for at drive nogen Agitation til Fordel for mig selv, dels fordi man har indskrænket min Virksomhed i København, og vor Sag ikke taaler et Øjebliks Hvile, har jeg søgt min Virkekreds i Provinserne, hvor der findes tilstrækkelig at gøre for en Mand, der har Lyst og Mod til at arbejde for at fremme vor Sag.
Jeg lærer i Provinspressen de forskellige Beskyldninger, man efter de københavnske Blade fremsætter mod mig og Weiis, som at vi har havt egne Interesser for Øje, mangelfuldt Regnskab osv. Men jeg erklærer, at havde vi værnet om egne Interesser, saa havde vi havt rig Lejlighed dertil; vi har været ene om at udtænke Maaden, hvorpaa de ikke ubetydelige Midler kunde tilvejebringes, som var nødvendige for at opretholde Sagen, og vi har ogsaa været ene om efter bedste Skøn at anvende dem, men altid for at fremme vort Formaal. Mød talrigt ved det første store Fællesmøde, jeg skal indfinde mig der og staa til Ansvar for mine Handlinger, samt paavise, hvorfra den Krise, hvori Foreningen for Øjeblikket befinder sig, egenlig stammer.
Indtil den Tid overlader jeg mine Modstandere Valpladsen, og giver dem en vid Mark at agitere paa, og jeg maa sige, Agitationen drives saa smaalig, at man nægter at modtage Indmeldelser, for at ikke nogle Arbejdere skulde indmelde sig og give mig deres Stemme. Ingen kan fortænke mig i, at jeg ikke er ligegyldig ved, at Foreningens Ledelse bliver lagt i urette eller svage Hænder, og skulde det ske, vil jeg - som en Gang tidligere under faretruende Omstændigheder - anspænde al min Kraft, og sé om det ikke skulde lykkes mig atter at saa Tøjlerne i Hænderne, og lede Foreningen i det rette Spor.
(Socialisten 8. marts 1873)
På et møde den 21. marts 1873 blev P. C. Johnsen valgt til kredsformand med 321 stemmer, mens Würtz fik 208. Til bestyrelsen valgtes endvidere Adam Petersen, Schneider, A. Nielsen, Pflug og Prehn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar