Würtz paa Reise. Würtz hjemsøgte i Løverdags igjen Næstved for at see at faae dannet en Afdeling af Internationale. Mødet, der var besøgt af saa Mange, som Lokalet kunde rumme, aabnedes af Würtz med den Erklæring, at han ikke vilde holde noget Foredrag, men at det Spørgsmaal skulde drøftes, hvorvidt det var gavnligt for Arbejderne at faae oprettet en Afdeling af Internationale der i Byen. Indledningen til den paatænkte Diskussion optog imidlertid næsten hele Aftenen, og da Würtz endelig, efter i 7 Kvarteer at have givet det sædvanlige Opkog af de noksom bekjendte socialistiske Troessætninger til Bedste, spurgte, om nogen af de Tilstedeværende havde Noget at yttre, var der Ingen, som forlangte Ordet. Om den over de tre Socialistførere fældede Dom erklærede W. ifølge "Næstv. Av.", at han fandt Dommen ikke for streng; man maatte have Agtelse for de nu engang bestaaende Love , og enhver ny Idees Gjennemførelse krævede næsten altid, at Banebryderne faldt som Offer. Man dandsede ikke paa Roser, naar man var de Fattiges Talsmand. Men saaledes havde det altid været; Jesus, som jo ogsaa havde været de Fattiges og Forladtes Talsmand, havde maattet bukke under for Farisæernes Hævn, og Pio, Brix og Geleff maatte nu bukke under for vor Tids Farisæere, "Storborgerne". Det vilde vel heller ikke vare længe, inden han (Taleren) stødte Følehornene af sig, men et Par Aars Tugthuusstraf vilde ikke være til nogen Skade; man havde faa Tid til at undfange nye Ideer. Würtz's Foredrag var som sagt denne Gang meget spagfærdigt og det lønnedes derfor ogsaa kun med svage Bifaldsyttringer, hvilket for en Deel hidrørte fra, at Tilhørerne denne Gang ikke udelukkende bestod af hans Tilhængere. Det var naturligviis under Trykket af den i Socialistsagen faldne Dom, at den ellers saa "frygtelige" Cigarmager Würtz udtalte sig saa moderat. Sluttelig opfordrede han Lysthavende til at indtræde i Internationale, hvilken Opfordring senere - sandsynligviis ved en Bolle Punsch - skal være efterkommet af en halv Snees Personer. Mødet sluttedes med et for Cigarmager Würtz udbragt Levr, som besvaredes meget svagt af en ringe Deel af Tilhørerne.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 3. april 1873)
Internationale. Den internationale Arbejderforenings offentlige Discussionsmøder have i den senere Tid, hvor velvalgte, fra et socialistisk Standpunkt betragtet, de foreliggende Emner f. Ex. "om Selvhjælp", "Hvorledes kan Arbeideren bedst gavne de fængslede Føreres Sag?" - o. l. end have været, kun samlet en meget lille Tilhørerkreds, og Discussionen har været baade kort og mat. Grunden hertil ligger navnlig i den øjensynlig trykkede Stemning, som er fremkaldt ved den Dom, der er overgaaet de fængslede Førere. Discussionsmødet i Lørdags Aftes var ogsaa svagt besøgt, men blev dog livligere end de nærmest foregaaende ved, at Handelsbetjent Koppel, efter at kort Foredrag havde Indledet Forhandlingerne om Socialisme og Communisme, tog Ordet imod Socialismen og dens vigtigste Læresætninger, hvad der selvfølgelig foranledigede flere af Internationales Talere til at imødegaae ham. Ogsaa den tidligere Kredsformand Würtz talte, navnlig dog for at meddele, at han samme Aften havde frasagt sin sin Stilling som ansvarhavende Redacteur af "Socialisten" (som nu udkommer under Ansvar af en Typograph Hansen), og at han ligeledes havde nedlagt det ham af Sectionsformændene betroede Hverv som omreisende Agitator. Yderligere Udtalelser om sig selv blev ham afskaaret af Dirigenten. Stemningen er i det Hele i Øieblikket saa afgjort imod Würtz, at han, endnu for kort Tid siden den mægtige Enehersker og det meest populaire og afholdte Medlem i Foreningen, senere paa Aftenen, da man efter Mødets Slutning samledes nedenunder i Forsamlingslokalet, var Gjenstand for de bittreste Udtryk af den almindelige Misfornøjelse og sluttelig næsten med Magt blev tvungen til at fjerne sig.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. april 1873)Internationale. Paa en igaar Aftes i Dandsesalonen "Phønix" afholdt Generalforsamling, der talte et Par Hundrede Medlemmer, blev det efter Forslag af Bestyrelsen med aldeles overvejende Majoritet vedtaget at excludere d'Hrr. Würtz og Weiss af Foreningen paa Grund af, at Würtz havde erklæret sig for en Fjende af Louis Pio og altsaa maatte være en Modstander af Socialismen og Internationale, og fordi han og Weiss ikke have villet eller kunnet aflægge klart og tilfredsstillende Regnskab for Foreningens Pengevæsen for den Tid, de bestyrede det. Bestyrelsen havde ogsaa stillet Forstag om at excludere de for forsøgt Pengeafpresning tiltalte Medlemmer, Corfitzen og Jantzen, men Afstemning herom udsattes, indtil der er faldet Dom i Sagen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. april 1873).
Würtz erklærede efterfølgende at han trak sig ud af det politiske arbejde for at hellige sig sit erhverv, at rulle cigarer. Bl. a. i sit hjem, Springgade 24, 2. sal til gaden. Han optrådt dog bl.a. på et arbejdermøde den 29. april 1873. Ved Hof- og Stadsretten blev Würtz maj 1873 sammen med maskinarbejderne Weiss, H. F. F. Christensen, snedkersvend Greisen, kommandersergent Conrad Jansen og cigarmager Chr. W. Korfitzen dømt for fornærmelige sigtelser mod Københavns politidirektør Crone. Bøden lød på 200 Rd. per person, alternativt simpelt fængsel i 60 dage. "Socialisten" iværksatte efterfølgende en støtteindsamling til de seks personer.
Dommen over de 6 Arbejdere.
- - - -
I det Arbejdermøde, der holdtes i Salonen "Føniks" i Lørdags Aftes, fandt Dommen den Modtagelse, den fortjente, og der blev med Rette sagt, at man vanskelig skal kunne finde Magen til den i den danske Retshistorie. Forsamlingen udtalte med Enstemmighed sin Beklagelse over at vore Love er saa tvetydig affattede, at det ikke er muligt for en Arbejder at vide, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt. Det udtaltes endvidere, at enhver Arbejder bør yde sit Bidrag til at lette Dommens Byrde for de Dømte, og det er vor indstændige Opfordring til alle Arbejdere at lægge sig denne Udtalelse paa Sinde. De 6 Mænd, der underskrev Andragendet til Kongen, har modtaget Bemyndigelse dertil af over 2000 Arbejdere, som i den Anledning var samlede til et Møde den 4de November forrige Aar; de 6 Mænd har saaledes kun udført, hvad deres Kammerater overdrog dem, og enhver Arbejder har en moralsk Forpligtelse til at yde sin Skærv for at lette de Domfældte Følgerne af en Dom, der sigter paa hele Arbejderstanden, sigter paa at tilintetgøre Enhver, der taler Arbejdernes Sag. Vi vil ikte anbefale Arbejderne at lade noget særligt Fortrin blive den ene eller den anden af de 6 Dømte til Del; de har alle gjort deres Pligt, da de paatog sig at bringe Arbejderstandens Klager frem for Kongen, og hvor forskellig end Sympatien kan være for de 6 Mænd, tror vi det dog stemmende med den rette Opfattelse af de Broderlighedens Baand, der bør knytte os Alle sammen, at anbefale Arbejderne at give deres Skærv til alle 6 Arbejdere i Forening. Det er ikke vor Forventning, at der skulde kunne indkomme saa meget, at man kan befri alle 6 Mænd fra Fængselsstraf, men vi er overbeviste om, at alle Arbejdere saavel i som udenfor København vil indse, at her er en Lejlighed, hvor det gælder at vise Broderlighed i Gerning, gælder at protestere imod Dommens Haardhed, og vi venter, at der vil indgaa saa meget, at vi vil kunne holde den værste Nød borte fra de Fængsledes Familier i de to Maaneder, Bøderne afsones.
- - - -
(Socialisten 15. maj 1873. Uddrag).
På et møde den 30. maj 1873 arrangeret af Internationales bestyrelse med over 1.000 deltagere i Phønix blev der opfordret til at indsamle støtte til Pio m. fl. Würtz viste sig nu og sagde at han havde siddet arresteret i 21 dage og han og familien ligeledes lidt for sagen. Würtz var siden 1860 gift med Anne Helvig Larsdatter og de havde 4 sønner. Han blev imidlertid mødt med tilråb som "Stik ham en ud", "riv ham ned" og han måtte under beskyttelse forlade lokalet. I slutningen af juni 1873 gik et rygte om at han var rejst til USA. I august 1873 kom der en stribe forbud mod den allerede i forvejen stærkt svækkede forening, bl. a. mod brug af røde faner i det offentlige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar