Torsdag den 14. august 1873 indfandt politiinspektør Hertz sig på den internationale Arbeiderforenings lokaler i København og meddelte foreningens formand Johnsen forbuddet mod foreningen. Denne og de øvrige medlemmer forlod herefter lokalet der herefter blev besat af politiet.
Da den fra Foreningen Internationale udgaaede Arbejderbevægelse for omtrent et Par Aar siden begyndte at gjære herhjemme, viste det sig hurtigt, som man maatte vente, at den blev ledet i en meget mislig Retning. Fra alle Sider blev dette stærkt fremhævet, og det manglede ikke paa Advarsler til Arbejderne om ikke at lade sig forlede af de lokkende Billeder, som de Ikke-Arbejdere, der opkastede sig til deres Førere, oprullede for dem. Den besindigere Deel af Arbeiderbefolkningen opfattede ogsaa med et sundt Blik for sit sande Del det Berettigede i disse Advarsler og fulgte dem. Men destoværre var der ikke Faa, der sluttede sig om de tre Førere, og derved bidroge til at forøge Betydningen af den samfundsopløsende Bevægelse, som disse havde sat sig til Formaal. Da det endog gik saavidt, at man opfordrede til at trodse Politiets Forbud mod der indvarslede offentlige Møde paa Fælleden den 5de Mai ifjor, bleve Autoriterne nødte til at skride ind, og Resultatet af den i den Anledning stedfundne Undersøgelse af hele den internationale Arbejderforenings og navnlig Førernes Virksomhed foreligger nu i den forrige Onsdag afsagte Højesteretsdom. Som en Conseqvents af denne har Justitsministeriet under Gaars Dato foreløbig forbudt "den internationale Arbeiderforening i Danmark" og samtidig til Fyldestgørelse af de i Grundloven givne Bestemmelser anlagt Sag imod den til dens endelige Ophævelse. Ministeriet har heri fulgt det af forskjellige andre Regjeringer fulgte Exempel, og vi føle os forvissede om, at enhver Ven af Fred og Orden med Glæde vil hilse dette Skridt til med Eet at gjøre Ende paa hele dette Uvæsen. Og vi tøve ikke mindre, at der herved er viist den virkeligt Arbeiderbefolkning en sand Tjeneste. Den Gjæring og Uro i Forholdene, som den internationale Forenings hele Optræden maatte fremkalde og har fremkaldt, vil forhaabentlig efter det skete Skridt nu hurtigt lægge sig og give Plads for en rolig Udvikling af Arbejderforholdene, der er lige ønskelig for Arbeiderne selv som for det Samfund, af hvilket de udgjøre et saa betydningsfuldt Led. Der er i de senere Aar allerede gjort ikke faa og ikke ubetydelige Skridt i Retning af at forbedre Arbejdernes Kaar paa en virkelig frugtbringende Maade, og de stedfundne Udskejelser fra Enkeltes Side ville forhaabentlig ikke i mindste Maade have svækket den Iver og Interesse for Arbeidersagen, der har lagt sig for Dagen fra saa mange Sider og paa saa mange Maader.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. august 1873)
Den internationale Arbejderforenings danske Afdeling er, som en Løbeseddel igaar Aftes meddelte vore indenbyes Læsere, bleven foreløbig forbudt af Justitsministeren, der samtidig paalægger de stedlige Myndigheder at drage Omsorg for Forbudets Efterlevelse. Dette Skridt fra Ministeriets Side overrasker sikkert de Fleste, saa meget mere som man vel i Almindelighed var tilbøjelig til at tro, at den nu ved Højesteret afsagte Kjendelse over Dhr. Pio, Brix og Geleff var at betragte som en for Regeringen saa tilfredsstillende Opgjørelse med bemeldte Forening, at man ikke kunde falde paa at gaa yderligere med Hensyn til hele denne Sag, tilmed da jo endog nationalliberale Blade og Politikere have indrømmet baade at den danske internationale Arbejderforenings Holdning i den senere Tid var af et upaaklageligt Maadehold og overhovedet, at der mere og mere viser sig al Grund til ikke at slaa "danske Socialister" i Hartkorn med disses Navnefæller i adskillige andre Lande, der have afgivet Stoffet til de bekjendte Skræmmebilleder. Til alt dette kommer jo desforuden den Erfaringssætning, der allevegne og især i vor Tid stadfæster sig, at netop forbudte Foreninger let antage et for Samfundsordenen truende Præg, og at under alle Omstændigheder saadanne mindre berettigede Krav eller ligefremme Misforstaaelser, som kun Offentligheden kunde udlufte, hvilken Udluftning, som sagt, for den danske internationale Arbejderforenings Vedkommende var i den glædeligste og vitterligste Gang, æde sig ganske anderledes ind og blive ganske anderledes ondartede og indgroede, end hvor vedkommende Virksomhed ligger i alle Maader aaben for. Ifølge Grundlovens § 87, som Justitsministeren støtter sit Forbud paa, bliver der umiddelbart efter dettes Udstedelse at anlægge Sag mod Foreningen til dens Ophævelse, hvilken Sag i foreliggende Tilfælde vil blive anlagt mod Foreningens kjøbenhavnske Bestyrelse. Selvfølgelig vil hverken den midlertidige eller en mulig senere indtrædende endelig Opløsning af den saakaldte internationale Arbejderforening for Danmark faa nogen afgjørende Indflydelse med Hensyn til at knække den Bevægelse, der nu engang er kommen tilstede iblandt vort Lands Arbejderbefolkning. Det imellem Arbejderne tilvejebragte Sammenhold vil med Lethed kunne opretholdes under nye Former. Saaledes vilde f. Ex. samtlige de Arbejdere, hvis Anskuelser og politiske Formaal i alt Væsentligt falde sammen med det folkelige Parties, jo have al Anledning til at slutte sig i Egenskab af By- og Land-Filialer til bemeldte Parties velbekjendte, organiserede Foreninger, henholdsvis i Jylland og paa Øerne.
(Aarhus Amtstidende 15. august 1873)
Forbud mod Internationale. Politimesteren i Kjøbenhavns Amts nordre Birk har i Løverdags i Henhold til Justitsministeriets Circulaire af 14de d. M. samt i Henhold til Lov af 4de Febr. 1871 om Politiet udenfor Kjøbenhavn, dens § 7, nedlagt Forbud mod den opløste internationale Arbejderforenings Underafdeling for Skodsborg og Omegn, der har Locale i Nærum. Formanden, Smedesvend Kibernich af Skodsborg, for hvem Forbudet i Birkets Politiret er nedlagt, blev det bl. A. betydet, at Ingen længere maatte være Medlem af bemeldte, forbudte Forening, samt at Overtrædelse af Forbudet vil blive straffet med en Mulct af indtil 100 Rd. eller simpelt Fængsel indtil 1 Maaned.
Sag om overtrædelse af Forbudet mod Benyttelsen af den "internationale Arbeiderforenings" særlige røde Fane. Den 25de Juli s. A. blev der af den constituerede Birkedommer i Kjøbenhavns Amts nordre Birk i Henhold til Lov af 4de Februar 1871 angaaende Politiet udenfor Kjøbenhavn udstedt et Forbud, hvorved "det forbydes den "internationale Arbeiderforening" i Kjøbenhavn at benytte Foreningens røde Fane med Indskrift: Frihed, Lighed og Broderskab ikke blot ved en den 28de Juli f. A. paatænkt Fest i Jægersborg Dyrehave, men ogsaa ved enhversomhelst anden Leilighed i formeldte Birks Jurisdiktion under Strafansvar efter Loven, specielt den ovennævnte Lovs § 7, og blev dette Forbud Dagen efter, altsaa den 26de Juli f. A., ved Kjøbenhavns Politidirecteur forkyndt for Formanden for den internationale Arbejderforening i Kjøbenhavn, Carl Würtz. Trods dette Forbud, som ikke senere er blevet hævet, havde dog Foreningen ved en af den iaar den 5te Juni afholdt Grundlovsfest i Jægersborg Dyrehave benyttet bemeldte Fane, idet den af Bestyrelsens Formand hemmelig var bleven bragt ud til Foreningens Samlingsplads ved Klampenborg, hvor den holdtes tilhyllet indtil det Øieblik, da Festtoget afgik til Festpladsen ved den slesvigske Steen, idet den saa afhylledes bares i Optog tilligemed flere andre Faner til fornævnte Blads hvor den opplantedes ved Talerstolen og først nedtoges derfra, efterat Politimesteren havde Befalet dens Borttagelse under Trusel om Magts Anvendelse, hvis Befalingen ikke strax blev efterkommet. For dette Forhold vare den nuværende Bestyrelses Medlemmer, Formanden, Cigarmager Johnsen, Smed Adam Petersen, Væver Schneider, Snedker Nielsen, Smed Pflug og Skibstømrer Markus Prehn tiltalte ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiret. Vel havde de til deres Undskyldning anført, at Bestyrelsens tidligere Formand, Carl Würtz, for hvem Forbudet var nedlagt, men hvis Forklaring under Sagen ikke har kunnet erholdes, da han er udvandret til Udlandet, ikke i sin Tid havde meddeelt Bestyrelsen eller Foreningen Noget om, at et saadant Forbud nogensinde havde varet nedlagt for Nordre Birks Vedkommende, at hele den ældre Bestyrelse var afgaaet, og at samtlige Tiltalte med Undtagelse af Johnsen først efter den 28de Juli f. A. vare blevne valgte til Medlemmer af Bestyrelsen, at der hverken i Foreningens Papirer eller dens Forhandlingsprotokol havde været at finde Noget til Oplysning om, at et sligt Forbud havde været nedlagt, samt at Bestyrelsens Formand, Johnsen, havde, uden at meddele nogen af Bestyrelsens Medlemmer sin Hensigt, hemmeligt bragt Fanen ud til Samlingspladsen og afhyllet den i det Øieblik, Toget afgik til Festpladsen, men disse Omstændigheder skjønnedes ikke at kunne disculpere de Tiltalte. Thi selv om Foreningens daværende Formand Würtz skulde have fortiet, at det her omhandlede Forbud var forkyndt for ham - hvilket forøvrigt modbevistes deels ved den Omstændighed, at en Annonce om, at et saadant Forbud var nedlagt mod Fanens Benyttelse ved Festen den 28de Juli f. A. stod indrykket samme Dag i Foreningens Dagblad "Socialisten", deels derved, at der, Ifølge de under Sagen afgivne Vidneforklaringer, umiddelbart førend Festen den 5te Juni sidstleden havde været afholdt flere Møder af Bestyrelsen paa Foreningens Contoir, hvor Spørgsmaalet om det Tilladelige i at benytte den røde Fane ved Festen var bleven omdebatteret, og hvor man kom til det Resultat, at Forbudet, hvorved man maa antages at have sigtet til et af Kjøbenhavns Politidirecteur tidligere nedlagt lignende Forbud, kun gjaldt for Kjøbenhavns Jurisdiktion men ved hvilken Leilighed Tiltalte Johnsen erklærede, at saafremt der existerede noget Forbud mod Fanens Benyttelse udenfor Kjøbenhavn, da vilde han paatage sig Ansvaret - saa kunde det dog ifølge det Foranførte ikke antages, at det heromhandlede Forbud havde været nogen Hemmelighed i Foreningen, om Bestyrelsen end maatte have draget dets vedvarende Bestaaen i Tvivl. Og var der end i Foreningens Protocoller og blandt dens Papirer ingen Oplysning funden angaaende Forbudet, saa havde tog Bestyrelsen den største Opfordring til forinden Festen at søge nærmere Oplysning paa Birkecontoiret om Forbudets Existents i Lighed med den Oplysning, som Formanden søgte paa Kjøbenhavns Politikammer angaaende Forbudet for Kjøbenhavns Vedkommende, men hvilket den undlod, og i ethvert Fald vilde der overfor det Offentlige ikke kunne tages Hensyn til en virkelig eller paaskudt Uvidenhed om et paa lovlig Maade for Foreningens og Bestyrelsens Formand nedlagt Forbud, om hvis Existents og Overholdelse det maatte være saavel den tidligere som den nuværende Bestyrelses Sag at skaffe sig Kundskab og at paasee, men for hvis Overtrædelse selvfølgelig Ansvaret maatte paahvile den Bestyrelse, der havde at paasee Forbudets Efterlevelse. Og da der eiheller kunde tages noget Hensyn til Medtiltalte Johnsens Erklæring om, at han vilde paatage sig Ansvaret, og at han ved at medbringe Fanen til Festen var gaaet frem paa en for Bestyrelsen og Foreningen hemmelig Maade, aldenstund ingen af Bestyrelsens Medlemmer, uagtet flere af dem troede, at det af Kiøbenhavns Politidirecteur nedlagte Forbud, som de indrømmede var dem bekjendt, ogsaa gjaldt for Nordre Birks Vedkommende, havde fundet sig foranlediget til at modsætte sig, at Fanen blev benyttet ved Optoget og paa Festpladsen, saa fandtes Ansvaret at maatte paahvile samtlige de Tiltalte, og fandtes Straffen ved Kjøbenhavns Amts Nordre Birks Politirets den 14de d. M. afsagte Dom i Henhold til Lov 4de Febr. 1871 § 7 at kunne bestemmes til simpelt Fængsel i 14 Dage for hver, hvorhos de in solidum forpligtedes til at betale Sagens Omkostninger.
Social-demokratisk Arbeiderforening. Paa et Møde i Phønixsalonen i Løverdags Aftes blev der efter Indbydelse af Snedker Pihl dannet en "social- demokratisk Forening". I den herom førte Discussion deeltoge næsten udelukkende Talere, bekjendte fra den forbudte "internationale Arbejderforening", som ogsaa kritiserede Høiesteretsdommen mod de tre Socialistførere. Efter Mødets Slutning, omtrent Kl. 12. samledes en stor Deel af Deeltagerne paa St. Kjøbmagergade, hvorfra de syngende Socialistmarchen drog gjennem Kronprindsensgade og videre ad Amalienborg stil. De fandt imidlertid Bredgade og St. Strandstræde afspærrede af Politiet, som drev Hoben tilbage og splittede den ad. Endeel af den samledes paany oq drog igjennem Viingaardstræde ad Christiansborg Slot til med Raabet: "Til Frederik den Syvendes Statue". I Fortunstræde bleve de standsede af en ny Politistyrke, som splittede dem ad, og hermed vare de natlige Optøier forbi.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. august 1873).
Forbuddet mod den internationale Arbeiderforening synes at skulle blive Sommerens vigtigste Begivenhed med Hensyn til den indre Politik. Ligesom Tilfældet er med alle andre Begivenheder, der naa at tildrage sig almindelig Opmærksomhed, bedømmes ogsaa dennes Oprindelse og mulige Virkninger meget forskjelligt fra de forskjellige Sider. Yderste Høire anser naturligvis det af Justitsministeren foretagne Skridt for særdeles prisværdigt og politisk klogt, idet dette Parti jo overhovedet ikke kjender andre Midler end det, der er bragt i Anvendelse. De egentlig Nationalliberale, forsaavidt man vil navne dem særskilt ved Siden af ovennævnte Parti, synes at helde til samme Betragtning, dog saaledes at enkelte af Partiets Blade lade en vis Tvivl komme til Orde angaaende hvorvidt Hensigten ogsaa tilfulde er opnaaet. Dette Standpunkt indtages f. Ex. af "Jyllandsposten", trods at dette Blad, som bekjendt, fra første Færd vilde, at en Arbeiderbevægelse i den Form, som Bevægelsen strax antog hertillands, skulde nedslaaes med Politi- og Militærmagt. Vor anden indenbys Værkfælle af samme Farve lever i glade Forestillinger om, at Arbeiderrøret nu er forbi, og at man idetmindste paa dette Punkt kan fortsatte den afbrudte traditionelle Søvn. De nationalliberale Kjøbenhavnerblade følge vi, rent ud sagt, ikke, men stole forøvrigt paa, at deres herværende Aflæggere i give os et tilstrækkeligt Indblik i det Standpunkt, i der indtages i Hovedkvarteret. Hvad derimod det folkelige Parti angaaer, da synes samtlige dettes Grupper at anse det omhandlede Forbud for en lidet heldig Foranstaltning, idet man fra denne Side efterhaanden med større eller mindre Beredvillighed har erkjendt, at den hele Bevægelse var paa bedste Vei til at antage del besindige og rolige Præg, som er eiendommeligt for vor Folkekarakter, og som i Virkeligheden ikke kunde antages svækket eller paavirket, selv om der i vedkommende Forenings Love maatte findes en lidetsigende Antydning, iøvrigt vist uden mindste praktiske Betydning, om en Art Forbindelse med den saakaldte internationale Arbeiderbevægelse i andre Lande. Et Spørgsmaal bliver det nu i alle Tilfælde om Udviklingen fremdeles vil vedblive i samme gode Spor, hvori den, som sagt, var ved at komme ind, og de, som udenfor Foreningen havde medvirket af yderste Evne til et saadant Resultat, kunne naturligvis ikke uden Bekymring se paa, at der bringes Midler i Anvendelse, der i saa Henseende neppe ere aldeles farefri. At de Arbejdere, som engang ere vakte, ikke sove ind igjen, anse vi for en Selvfølge, og ligesaa selvfølgeligt, at en stedse voxende Kreds vil blive inddraget under denne Opvækkelse. I saa Henseende vil jo saavel Arbeiderførernes Domfældelse som Forbuddet og den paafølgende Proces mod den danske internationale Arbejderforening øve en Virkning, ganske modsat, hvad man formodentlig har tilsigtet. Ti bortset fra alt Andet, maa de nævnte Forhold nødvendigvis vedligeholde og skjærpe Arbeidernes Opmærksomhed. Navnet Internationale kan man, hvis Dommen iøvrigt kommer til at gaa Foreningen imod, vel blive af med, men derved synes ikke at være vundet Nogetsomhelst. Ti det vil jo, som allerede fremhavet fra andre Sider, og som allerede forsøgt af Vedkommende, være den letteste Sag af Verden for de Arbejdere, som indse Betydningen af Enighed og Sammenhold, at finde nye Former for et Saadant uden at træffes af det udstedte ministerielle Forbud.
(Aarhus Amtstidende 19. august 1873).
Flere fagforeninger optog efterfølgende Pio, Brix og Geleff som æresmedlemmer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar