Der er vist Ingen, uden han (eller hun) af egen personlig Erfaring véd, at Kvinden har et særligt Anlæg ikke alene som Sygeplejerske, men ogsaa til en vis Grad som Læge. Det er hende "Husraadene" skyldes; det er hende, som overleverer dem fra Slægt til Slægt, og anvender dem. Mangen Syg er bleven lindret i sin Smerte, mangt et alvorligt Sygdomstilfælde er blevet hindret ved disse "Husraad! hvad er det for gammel Overtro?" siger maaske Enkelte, der mener, at Videnskaben med Et har tilintetgjort dem. Men tal med forstandige Læger, og Du vil høre en ganske anden Dom. Sagen er jo ogsaa klar: "Husraadene" - det vil sige de gode; ti der gives som bekendt ogsaa nogle, som mere hviler paa Overtro og som er uheldig eller anvendes uheldig, f. Eks. paa Sygdomstilfælde, hvor de ikke hører hjemme - "Husraadene", siger vi, hviler paa Erfaringer, der har staaet sin Prøve lige saa længe og lige saa godt som mange af de Medikamenter, man køber edter Doktoropskrift paa Apotekerne. Lægernes Raad hviler ogsaa paa Erfaringer. Men det var ikke om Husraadene vi skulde tale; vi nævnte dem kun, fordi det er en Kendsgerning, at det fortrinsvis er Kvinder, som praktiserer dem og som derved har øvet en særdeles gavnlig Virksomhed, hvilket tillige peger hen paa en anden Kendsgerning: nemlig Kvindens saa at sige særlige Begavelse og Lyst som Sygehjælperske i mangfoldige af de mest hyppig forekommende Tilfælde.
At nyttiggøre og udvikle denne Begavelse er ingen liden Sag, skulde vi mene. Men her møder den vel bekendte Fordom mod hvert nyt Skridt. Hvorledes skal man nu komme forbi denne Fordom mod, at kvinder gør sig det til Livskald, som tidligere kun har været dem et naturligt og for det Meste ulønnet - skønt derfor ikke mindre velsignelsesrigt - Kald? Ti om mere spørges der ikke; det gælder ene og alene om at gøre Kvinden fra en tilfældig Sygehjælperske til en fuldt udrustet og til en fast Stilling knyttet. Lad os søge Vejledning i andre Lande, hvor man har havt de samme Vanskeligheder og Fordomme at overkomme!
Det er bekendt nok, at der i den civiliserede Verden i den senere Tid har gjort sig gældende en Stræben efter at anvise Kvinden en mere økonomisk uafhængig Stilling, en Stilling mere Ligeordnet Mandens i alskens praktisk Bedrift. Man har derved aabnet Halvdelen af Menneskeslægten (Kvindekønnet) Adgang til at lægge sin intellektuelle og moralske Kraft med i Verdensudstillingen. Den gamle Forestilling om Kvindens Bestemmelse til at være Mandens Slavinde, eller en Pyntedukke, har derved faaet et Stød, som er Samsundet til største Vinding i moralsk og økonomisk Henseende. I andre Lande er man som sagt naaet videre. Vi taler ikke om Amerika; ti der har den saakaldte "Kvindeemancipations" Talsmænd næsten bragt det Gode og Berettige ved Emancipationstanken i Miskredit, ialt fald i mange Evropæeres Mening. Men lad os kun se hen til de evropæiske Lande! Eller lad os helst for det Første kun holde os til vore nærmeste Nabolande, hvor Forholdene er mest lige vore egne. Altsaa først Sverige. Flere Kvinder har allerede taget Studentereksamen ved Upsala Universitet, og nogle af disse kvindelige Studenter har foretrukket Lægevidenskaben. En anden ung svensk Kvinde er for kort Tid siden vendt hjem fra at amerikansk Universitet, hvor hun har underkastet sig fuldstændig medicinsk Eksamen, og vil, efter at have fortsat sine Studier nogle Maaneder ved et Hospital i København, søge Adgang til at praktisere som Læge i sit Fædreland.
Det er ligeledes bekendt, at man i Sverig er særdeles gunstig stemt for at aabne Kvinden Adgang til selvstændig Virksomhed paa alle rimelige Omraader, de være praktiske eller videnskabelige, og at Videnskabsmænd og Bladene særlig har begunstiget Kvindernes Bestræbelser for at virke i Lægevidenskabens Tjeneste.
I Finland er Kvindens Ansættelse som Læge et af de praktiske Spørgsmaal, som allerede staar sin Løsning nær. Man er endog i saa Henseende kommet videre end i Sverig, idet man ifølge Meddelelser i Aftonbladet har indrettet offentlige Undervisningsanstalt for Piger og i den senere Tid livlig har drøftet Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til at uddanne sig som Læger og øve Lægepraksis. Dette Emne var navnlig Genstand for en særdeles interessant Drøftelse i det finske Lægemøde i Helsingfors for en Maaneds Tid siden. Det opstillede Diskussionsemne lød saaledes: "Er der nogen Fordel for Sundhedsplejen i Finland at vente af, at Kvinder faar Ret til at studere ved det Medicinske Fakultet, hvormed vel ogsaa maatte følge Ret til efter aflagt Kundskabsprøve at udøve Lægevirksomhed? Og er det en nødvendig Følge heraf, at Fordringerne til deres Kundskaber, og hvad deres præliminære Studier angaar, stilles lige saa højt som de mandlige Studerendes?" Dr. S. O. Vasastjerna, som indledede Forhandlingerne, mente, at Lægevirksomheden utvivlsomt egnede sig for Kvinden. Vistnok kan der være Egenskaber, nyttige for Lægen, som fandtes hos hende i mindre Grad end hos Manden; men paa den anden Side har hun flere Fortrin. I ethvert Fald kan den praktiske Prøve være afgørende. Fra gammel Tid har Kvinden været Jordemoder og i senere Tid ogsaa vaksineret og været ansat ved sygegymnastiske Indretninger. Dertil har hendes Beføjelse paa Lægeomraadet været indskrænket, indtil Loven af spiste Maj 1871 erklærede hende berettiget til at drive medicinske Studier ved Universitetet. Angaaende Fordelene ved Kvinders Uddannelse til Læger bestod de efter Talerens Mening væsentlig deri, at l) alle Kønssygdommes Behandling skulde vinde ved at overtages af Kvinden, og 2) vilde Lægehjælpen blive billigere, da en Kvinde overhovedet for sit Livsophold behøver mindre end Manden og derfor ogsaa kan være billigere i sine Fordringer. Efter at flere Læger har deltagel i Drøftelsen, formulerede Ordføreren, Doktor Nobbe, Mødets Beslutning saalydende: "Diskussionsemnets første Del er af de Fleste besvaret bekræftende, idet man mener, at Sundhedsplejen i vort Land skal opnaa Fordele ved Uddannelsen af kvindelige Læger. Spørgsmaalets sidste Del er af Alle besvaret bekræftende, idet man anser det for nødvendigt, at det Kundskabsmaal, som kræves af kvindelige Læger, ogsaa i Henseende til Præliminærstudierne sættes lige saa højt som for de mandlige Læger."
(Socialisten 17. juli 1873).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar