17 september 2022

Nutidens Proletariat. (Efterskrift til Politivennen)

Ved en Undersøgelse, som Politiet foretog hos en Familie i Lille Kongensgade 25, 2den Sidesal, fandtes denne Familie, der bestod af en Kone, der var separeret fra sin Mand, Styrmand Hjorth, en voksen Søn (18 Aar) og en voksen Datter (16 Aar), der havde et uægte Barn (10 Maaneder gl.), og 2 Drenge paa henholdsvis 13 og 2 Aar, at bebo ét Værelse, c. 5 Alen i Kvadral og 4 Alen højt, med Vinduer ud til en Gaard, der kun er 10 til 12 Alen i Kvadrat. I Værelset fandtes af Møbler et Sengested uden Sengklæder, et gammelt Bord og én Stol; paa Gulvet laa en større og en mindre Halmmadrats; paa den største af disse havde Mad. Hjorth og hendes to yngste Sønner deres Sovested, paa den mindre laa Datteren og hendes Barn; som Overdyne benyttedes dels nogle gamle hullede Shawler, dels nogle Stumper af Tæppetøj. I selve Sengestedet laa den ældste Søn, der til Underlag og som Overdyne ikke havde Andet end nogle Kaffesække. Gulvet var paa de Steder, hvor det ikke dækkedes af Halmmadratserne, bedækket med et tyndt Lag Smuts og gammel Halm, som var falden ud af Hullerne paa Madratserne, og hele Værelset var opfyldt med den væmmeligste Stank. Familiens Klæder var fra inderst til yderst smudsige og lasede. Ved Visitation forefandtes 15 Laanesedler paa Smaapanter, men iøvrigt intet Mistænkeligt. Der var Mistanke om, at denne Familie levede af Betleri, men dette benægtedes baade at Moderen og Børnene. Moderen faar i 8 Rd. om Maaneden af sin Mand og 4 Rd. om Maaneden af Nexø Fattigvæsen, men ingen af Familiens Medlemmer har noget Erhverv. Derimod paastod Moderen, at hun havde Tilladelse af forskellige navngivne Familier til at henvende sig til dem om Understøttelse, der bestaar dels i aflagte Klæder, dels i Penge, og at hun engang havde i et Blad faaet frit indrykket et Avertissement om et Laan af 3 Rd., som skulde tilbagebetales med Arbejde, men hun nægtede bestemt at have henvendt sig direkte til ubekendte Folk om Hjælp, ligesom ogsaa at have udsendt sine Børn for at betle. Dette benægtedes ogsaa af Datteren, der bemærkede, al hun faar 5 Rd. om Maaneden af sit Barns Fader, en Skuespiller (hun selv har i nogen Tid været Koristinde ved et omrejsende Skuespillerselskab), samt derhos 2 Rd. 4 Mk. om Maaneden af Fødselsstiftelsen. Den ældste Søn havde været Opvarter i "Kafé Boulevard", og han havde i Juni Maaned fortjent 1 Daler om Dagen, hvilken var benyttet til Familiens fælles Underhold, men for Tiden var han uden Erhverv. Skønt Familien efter det saaledes Oplyste syntes at have Krav paa nogen Medfølelse, fik man ikke dette Indtryk af samme under Mødet i Retten, hvor navnlig Sønnen og Datteren mødte med smilende Ansigter og i Paaklædninger, der aldeles ikke svarede til den beskrevne Usselhed i Hjemmet. Medens Beskaffenheden af Beboelseslejligheden mulig maatte blive Genstand for Politiets nærmere Undersøgelse, forelaa der efter det under Sagen Fremkomne intet Bevis for, at noget Betleri havde fundet Sted, og da der ikke oplystes nogen anden Ulovlighed, hævedes den mod Moderen indleded Undersøgelse.

(Socialisten 18. juli 1873).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar