Ladegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Ladegaardens Mysterier

Da her tales og skrives saa meget om Arbejderspørgsmaalet, kunde det være godt at høre, hvorledes en Arbejder faar det, naar han er opslidt eller ved uheldige Omstændigheder hjemfalder Fattigvæsenets Omsorg her i København. Naar en Mand eller Kvinde ved Sygdom eller Arbejdsløshed, uheldige Omstændigheder o. s. v. ikke kan ernære sig, søger man Fattigvæsenet og henvises da til Ladegaarden. Lad os se lidt herind og gøre os bekendt med, hvordan de saa faar det.

Naar en Arbejder bliver indlagt paa Ladegaarden, faar han i Forplejning en halv Pot Øl om Morgenen, 7 Kvint Flesk eller 10 Kvint Kød om Middagen, en halv Pot Byggryn om Aftenen og 1 1/4 Pund tørt Brød. Vil han have Øl, Smør eller Ost til sit Brød, maa han købe det, hvis han har Penge, ellers maa han spise det tørre Brød og drikke Vand til. Naar Manden arbejder paa Gadefejning eller Vejarbejde, faar han 2 Skilling kontant om Dagen og 2 Sk. i Tegn, som skrives ham til Gode til Afregningsdagen, der falder en Gang om Ugen. For denne Mand, der regnes til 2den Afdeling, beregner Ladegaarden 18 Sk. om Dagen. Kommer han i 1ste Afdeling, faar han Dagløn 15 Sk., hvoraf 9 Sk. i Tegn, samt Middagsmad, men ved Akkordarbejde saar han kun 9 Sk. i Tegn, og da det kun er de færreste, som kan fortjene et Overskud, har han kun disse 9 Sk. til Brød, Smør, Ost, Øl og Skraatobak. Disse Varer sælges hos Ladegaardens Økonom, og saaledes udhøkrer Fattigvæsenet sine Varer til Arbejderen, men rigtignok uden at svare Næringsskat eller Brændevinsafgift.

En Mand paa 1. Afdeling faar ingen Middagsmad om Søndagene og maa sulte, hvis han ikke faar noget Overskud af sit Akkordarbejde, da de 9 Sk. i Tegn, han faar daglig, neppe er tilstrækkelig til at leve for i Søgnedagene. Er det da saa underligt, at Arbejderne bliver sløve og ligegyldige, at de unge Mænd og Børn fordærves i Stedet for at forbedres? Der maa arbejdes i 12-13 Timer i Sne og Frost, med tørt Brød og koldt Vand; det er Arbejderens Lod, naar han bliver gammel og ikke kan ernære sig.

Hvorfor betales der ikke Arbeideren gangbar Mønt for hans Arbejde? Ladegaardens Bestyrelse har nu siden 1870 ladet præge Tegn til Anstaltens Brug for ca. 300 Rd., men denne Udgift har ikke været til nogen Nytte, og der kunde spares i Regnskabsvæsenet ved at afskaffe den Handel og de Tegn. Der findes et Kontorhold af 17 Mand, men hvad bestiller alle disse Mennesker? Det meste Arbejde udføres af de 10 Lemmer, men de Andre lønnes højt for, hvad de ikke bestiller. Saaledes har Inspektøren en Løn af omtrent 2450 Rd. om Aaret, hvoraf ½ pCt. af Anstaltens Brutto Indtægt. Fabrikskriveren har omtrent 1200 Rd. om Aaret for en Arbejdstid af højst 700 Timer om Aaret. En Assistent derimod har med 300 Rd Indtægt 8 Timers Arbejde om Dagen; de andre Assistenter har langt mindre Arbejde, og kontorets Arbejde kunde godt besørges af 2 Assistenter med 400 Rd. om Aaret. Hvad den nuværende Kvartermester bestiller og faar sin Løn for, er en Gaade, undtagen det skulde være dette, at Inspektøren bruger ham til at tyrannisere Opsynet med. Ved Optællingen i Aar manglede han ca. 500 Folkelagen, og hvis det var sket noget andet Sted, saa var han jo bleven afskediget. Men hvis han er godt aflagt for ikke at passe sin Tjeneste, saa er til Gengæld Opsynsmændene daarlig aflagte; de har 13 Timers Tjeneste, Spisetiden fraregnet, har 5 Rd. 3 Mk. om Ugen, maa møde Kl. 5 om Morgenen, vedblive at arbejde med Folkene til Kl. 6 om Altenen og derover, og naar de saa kommer til Fabriken, er der neppe Tid for dem til at spise, forinden de skal paa Vagt og gaa i 1½ Time, hvordan end Vejret er. En Soldat har dog et Skilderhus, men det har Opsynet ikke, men hvad bryder Bestyrelsen sig om, at der kommer en Familje mere paa Fattigvæsenet, ved at Opsynsmændenes Helbred nedbrydes? En Opsynsmand, der havde tjent c. 14 Aar, mistede sin Hørelse ved at gaa paa Gaden i Kulde og Sne, men Bestyrelsen skaanede ham ikke, men satte ham til Gadefejning, saa at han snart blev helt syg og døde. Ved at give ham en Assistentplads paa Kontoret kunde Bestyrelsen have frelst hans Liv. En Vægter faar ogsaa for lidt Løn, nemlig kun 4 Rd. 3 Mk. om Ugen for 7 Nætter fra Kl. 8 om Aftenen til Kl. 5 om Morgenen og om Vinteren 1 Time mere.

Blandt andre Misbrug ved Anstalten kan nævnes, at Raadmand Petersen i Magistratens 3die Afdeling bruger en af Fabrikarbejderne hver Dag i sin Ejendom til forskellige smaa Sysler, og denne Mand opføres hver Dag paa Gadefejerregnskabet. Regner man en Fabrikarbejder til 24 Sk. om Dagen, bliver det i 304 Arbejdsdage 76 Rd. om Aaret, hvilket er en køn lille Stilling, der gaar ud af Fattigvæsenets Kasse over i Raadmandens. Borgermester Knudsen har ogsaa gjort sig en Indtægt paa Fattigvæsenets Bekostning, idet han har ladet den tidligere Præstehave i Standsætte som Lysthave og brugt Lemmerne til Arbejder i Marken. Det havde været bedre, om Borgmesteren havde bygget Boliger til det gifte Opsyn; saa havde han dog gjort nogen Nytte. I det Hele laget er den indre Ordning paa Ladegaarden ikke god. Alle Lemmerne burde ud af Kontoret, hvor der kun burde være private Skrivere. Al Handel burde afskaffes, og Værkstederne lukkes tidligere. Inspektørens halve Procent af Brutto-Indtægten burde tilfalde de forskellige Fagmand som Dusør; de vilde da sørge for, at der produceredes mere. Lønnen for hele Opsynet burde forhøjes og Arbejdstiden forkortes. Dette er det Vigtigste af, hvad der foreløbig bør gøres for at forbedre Tilstanden paa Ladegaarden. Lad os nu se an en Tid, om der sker Noget i denne Retning, ti hvis ikke kunde der være Anledning til at oplyse nogle andre Mysterier.

En Mand, der kender "Gaarden"

(Socialisten 22. januar 1873)

Fra "Ladegaarden". Siden "Socialisten" er fremkommen med nogle Oplysninger om Forholdene paa Ladegaarden, har det begyndt at lysne lidt herude paa "Gaarden". Inspektøren er allerede bleven lidt mere human; men endnu staar der dog meget tilbage at ønske. Vi er herude 12 Opsynsmænd, som er ansat med ugentlig Løn, og deriblandt er 3 Fagmænd. En af disse sidste, der nu har været her i 4½ Aar, og stadig levet i den salige Bevidsthed, at være Bestillingsmand i Magistratens Tjeneste, har nu endelig erfaret, at Inspektøren er af en anden Mening. Da denne nemlig blev spurgt om, hvorvidt Opsynsmændene kunde faa Dyrtidstillæg, svarede han, at Alle, som lønnes i ugevis, (hvad vi havde troet kun var en Begunstigelse) er at betragte som simple Haandlangere, der intet Tillæg kan faa. Det fremgaar nu, at det altsaa kun er de Højstlønnede, der kan faa Dyrtidstillæg, hvorimod de, som netop trænger dertil, de, som akkurat kan slide sig igennem, skønt de maa arbejde fra Klokken 5 om Morgenen til 9 om Aftenen og for dette Arbejde oppebærer en Løn fra 312 til 450 Rd. om Aaret, ikke kan opnaa en saa billig Fordring. Imidlertid maa man haabe, at Magistraten, til hvem et Andragende om Dyrtidstillæg, som tidligere meddelt i "Socialisten", er indsendt, vil have et mere aabent Øje for Livets Fordringer, selv hvad Smaafolk angaar, end Inspektøren paa Ladegaarden.

(Socialisten 27. februar 1873).

Brandstiftelse paa Ladegaarden. En paa Ladegaarden indlagt, tidligere straffet Person begærte sig i Mandags fremstillet for Politiet for at afgive Tilstaaelse om nogle af ham begaaede Forbrydelser. Hans Ønske blev opfyldt, og han tilstod derefter, ifølge "Dags- Telegrafen", paa Politikamret, at han for noget over to Aar siden havde begaaet et Tyveri og omtrent samtidig havde stukket Ild i nogen paa Marken henstaaende Sæd. Denne Forklaring gentog han uforandret til Grundlovsforhøret og lagde ikke Dølgsmaal paa, at han atraaede Arrest og Straf for at undgaa det saa utaalelige Ophold paa Ladegaarden. Forhørsdommeren fandt imidlertid ikke tilstrækkelig Anledning til at arrestere ham, men lod ham med Underretning om det Passerede føre tilbage til Ladegaarden, hvor han blev indsat i "Blæhs Minde", en mindre, afsides liggende Bygning, bestemt for Personer, der enten er ufordragelige eller skal holdes under særlig Opsigt. 

I Tirsdags Morges Klokken omtrent 7 begav samtlige her indlagte Personer, hvoriblandt den foran omtalte ved Navn Christian Theodor Olsen, sig til Arbejdsstuen i Stueetagen, men et Øjeblik efter at Alle var samlede, gik Olsen atter ovenpaa, hvor Soverummet findes, for, som han sagde, at hente et Bliktegn, som han havde glemt. Han blev noget længe borte, og da han omsider indfandt sig, fortalte han i en hoverende Tone til sine Kammerater, at nu havde han sørget for, at deres Befrielsestime slog, idet han havde sat Ild paa Kassen. Opsynet og nogle af Arbejderne søgte straks at komme ovenpaa, men da Olsen havde stukket Ild i samtlige Halmmadratser, saa at Ilden stod alenhøjt og begyndte at staa ud gennem Taget, maatte ethvert foreløbigt Slukningsforsøg opgives, og der blev nu øjeblikkelig gjort Brandallarm. De hurtig mødte Sprøiter fik efter ½ Times Forløb Bugt med Ilden, men Bygningen er selvfølgelig i betydelig Grad beskadiget. Olsen afgav paa Stedet Tilstaaelse om at have paasat Ilden for at tvinge Dommeren til at arrestere ham.

(Socialisten 13. marts 1873).

Kristian Teodor Michael Olsen fik opfyldt sit ønske om at komme væk fra Ladegården: Han blev idømt 18 måneders forbedringshusarbejde, samt dømt til at betale Københavns Magistrat 3 Rd. og Landbygningens Brandforsikring 60 Rd. 2 Mark i erstatning.