Druknehuset ved Langebro var bestemt til druknede i Kalveboderne. Det kunne være selvmordere, badende fra badeanstalterne, søfolk eller fulde mennesker som var faldet i vandet i Kalveboderne. Og i sjældne tilfælde også myrdede som var forsøgt skaffet af vejen. Det angives også at være brugt som vagthus for soldaterne fra Rysensteens Bastion. Det ene rum benyttedes senere til sprøjtehus, mens det andet til druknehus. Bygningen lå overfor Blox omtrent der hvor Lille Langebro nu lander på Københavnssiden.
Druknehuset ved Langebro. Fra Beboerne af Stederne Nr. 131, 133 og 10 i Vestervoldgade er der til Politidirektøren indgivet et Andragende om, at Druknehuset ved Langebro maa blive flyttet, idet de heri henlagte Lig, navnlig om Sommeren, udbrede en næsten uudholdelig Stank, ikke at tale om det uhyggelige Skue, hvortil Beboerne ofte blive Vidne ved Anvendelsen af Bygningen. Andragendet er støttet af Inspektøren for Ryssensteens Søbadeanstalt, der har anført et Par Exempler paa de Ubehageligheder for de besøgende af Badeanstalten, som Druknehusets Beliggenhed medfører. Andragenderne henvise til Vagtbygningen i Kigkuren som et formentlig mere passende Sted for Druknehuset. Den fremførte Klage forekommer os i den Grad begrundet, at det tør antages, at Politivirektøren snarest mulig vil tage Sagen under Overveielse.
(Dags-Telegraphen (København) 24. maj 1869).
Her er to eksempler på annoncer i aviserne hvor politiet efterlyser pårørende til ikke-identificerede lig:
Beboernes klager hjalp ikke noget. Borgerepræsentationen behandlede emnet et par gange. Fx nævnte borgerrepræsentant Thune det ved mødet den 29. november 1874 og foreslog at man brugte det planlagte epidemihospital i stedet. I september 1886 bemærkede borgerrepræsentant Larsen at Druknehuset befandt sig i en sørgelig tilstand, og at hvis det fortsat skulle blive stående, om det så ikke kunne forbedres indeni.
Dagbladet 23. september 1887 kunne meddele at man agtede at opføre et nyt Druknehus til 2.300 kr på en af havnevæsnet overladt plads ved Frederiksholms Kanal mellem Kongens Bryghus og Jernbanebroen over kanalen. På det tidspunkt skal Druknehuset ikke have været benyttet "i lange tider" (Folketidenden - Ringsted 29. september 1887), i stedet brugte man St. Johannes Stiftelsens lighus i Ryesgade, men det modsiges af adskillige notitser i aviserne. Sagen blev taget af dagsordenen igen og blev aldrig realiseret.
Kjøbenhavns "la Morgue". Fra Hovedstaden skrives til os: I en By under en saa stærk Udvikling som Kjøbenhavn vil der altid være Et og Andet, som i Ly af gammel Vedtægt og Slendrian, eller fordi det fuldstændig er gaaet i Glemmebogen over ny omfattende Reformer, skjuler sig i en Krog som en Antikvitet og først kommer for Dagens Lys, naar der ryddes op i Krogene og man uvilkaarlig kommer til at spørge: hvorfor ligger det der?
Saadan er det gaaet med "Druknehuset". Ryssensten bliver Sommeren igjennem besøogt af mange Badegjæster, der ikke kunne undgaa at lægge Mærke til den usle, faldefærdige Bygning i Nærheden af Badeanstalten, og hvorom de Færreste vide, at den har den Bestemmelse, den har. Men saa en skjønne Dag se de en Forulykket blive halet i Land af en Baad, og Liget paa en temmelig ugenert Maade blive behandlet som en Vareballe indtil det, under en stor Tilskuerskares Paasyn, havner inde paa en af Brixene i den skumle Hytte, og Forargelsen over det Sete bringer maaske en af de Tilstedeværende til "at skrive i Bladene" og give det første Stød til at Druknehuset kan blive jevnet med Jordens Overflade for at give Plads for noget bedre og mere passende.
Og det kan der i Sandhed trænges til. Det forsikkres for bestemt, at Rotter skulle grassere i den Grad i Druknehuset ved Langebro, at da for et Par Aar siden en ung Mand druknede, og hans Lig blev henlagt til Eftersyn paa bemeldte Anstalt, fandt hans Slægtninge det halve af hans Ansigt fortæret af Rotter, saa at det næsten var fuldstændig ukjendeligt, og gruopvækkende at se. Ligene af de Forulykkede maatte ikke fores ind i Druknehuset før en Betjent var kommet til Stede, og havde givet Tilladelse dertil, og imidlertid samledes en nysgjerrig Hob, bestaaende mest af Gadeungdom, omkring det enten helt eller utilstrækkeligt tildækkede Lig af den Forulykkede, og det regnede ned med raa Vittigheder.
Det er dette lille forborgne Stykke Fortidslevning, som er halet frem for at gives Løbepas. Et nyt tidssvarende Druknehns vil snart rejse sig paa den gamle Tomt, men naar en Gang Kjøbenhavns Mysterier udkommer i nyt Oplag, vil del gamle Druknehus saa en Plads i Skildringerne af Sæder og Skikke i det nittende Aarhundrede.
(Viborg Stifts-Tidende 25. oktober 1887)
Hensynsløs Behandling af et Lig. For nogle Dage siden, da to Mænd var ude for at bade sig i Kalvebodstrand, stødte de pludselig paa Liget af en 8-Aars Dreng, som var forulykket ved Badning, og som i nogen Tid forgæves havde været eftersøgt. De to Mænd bragte Liget op i Baaden og roede over tit Landgangsstedet ved Langebros Dampmølle, hvor de anmeldte det passerede til to til Stedeværende Politibetjente, der straks gav dem Ordre til at bringe Liget ind i Druknehuset. Denne Ligtransport foregik nu paa følgende Maade: De to Mænd tog det aldeles nøgne Barnelig i Hoved og Ben og bar det over Gaden, ad Vestervoldgade til Druknehuset. Da der var lukket, bar de det videre ind paa Gaardspladsen bag Druknehuset. hvor de et Øjeblik lagde det ned. Efter at Betjentene her forgæves havde søgt efter Opsynsmanden, blev Liget atter lumret ud paa Gaden og derfra igen ind i Gaarden. Imidlertid var Opsynsmanden kommen til stede og Liget blev indlagt i Druknehuset.
Denne uhyggelige Ligtransport samlede naturligvis en Del Mennesker, der alle var enige om at dadle Politiets Behandling af Liget.
Nøglen til Druknehuset opbevares paa et bestemt Sted, som altid er tilgængelig for Politiet, og her findes tillige en Transportbaare. Betjentene har næppe været uvidende herom, men har snarere villet spare sig for den Ulejlighed at hente Baaren.
G
(Social-Demokraten 4. juli 1888)
Druknehuset omtaltes stadig mindst en gang månedligt i aviserne. Den 28. maj 1894 var der i Borgerrepræsentationen forslag til et nyt lighus eller druknehus ved Trangraven.Under debatten kom det frem at der var anbragt 24 lig i 1893 i Druknehuset. Forslaget blev henvist til et udvalg. I mellemtiden fortsatte Druknehuset ved Langebro i 1895 og et stykke ind i 1896.
Så skete der noget: Ovenstående notits oplyser at der er anbragt i en pontonflåde i Trangraven ved den Kgl. grønlandske Handels Plads til erstatning for Druknehuset ved Langebro. I snart efter, i juni 1896 meldtes det første lig optaget i Druknehuset ved Trangraven. Her fortsatte notitserne om druknede som blev indbragt her, indtil juni 1905 hvor omtaler af Druknehuset i Trangraven brat ophører. Ligene blev som regel bragt til St. Johannes Stiftelse. På daværende tidspunkt
29. august 1901 stod Druknehuset stadig, men nu benyttet til øloplag. I juni 1902 var området ved den nye Langebro blevet ryddet, inklusiv det "faldefærdige Druknehus" i dets sidste år blev brugt som oplagsplads for havnevæsnets materialer.
Druknehuset som "fake" historie.
I forbindelse med anløbsstedet for en teknikerkanal under havnen eller anløbssted for hoved-elkabel mellem H. C. Ørstedsværket og Christianshavn blev der bygget et lille hus på hvad der dengang blev kaldt "Djævleøen". Gennem dette kunne man komme ned i tunnelen når det først var pumpet tør for vand. Pumpen til dette arbejde blev opbevaret i huset. I forbindelse med nybyggeriet på Enghave Brygge opkom nogle påstande om at huset var "Druknehuset". Som det fremgår af det ovenstående, er det ikke rigtigt, og på husets opførelsestidspunkt i 1920'erne blev druknede kørt direkte til Rigshospitalet. Huset blev i 2023 flyttet og kendes nu som cafe med navnet "Anløbet".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar