Om Grundlovsfesten i Kjøbenhavn har en Iagttager tilstillet os følgende Meddelelse om det Indtryk han har modtaget af Samme: Som bekjendt blev denne iaar afholdt paa forskjellige Steder og under forskjellige Forhold, idet det store Antal af Deeltagere omtrent ligelig havde fordeelt sig til den gamle Festplads ved Eremitagen eller rettere den slesvigske Steen, og - Tivoli, foruden mindre Grupper paa adskillige andre Steder. Mange af Deeltagerne paa de to førstnævnte Steder begyndte Festen med en Procession fra forskjellige Udgangspunkter i Byen. Fælles for begge Processioner var Strækningen forbi Fr. VII.s Mindesmærke paa Kristiansborg Slotsplads, men ellers havde de intet tilfælles. I den første Procession, Fagforeningernes, deeltog omtrent 6 a 7000 Mennesker, og det var denne, som derefter ad Banen begav sig til den slesvigske Steen. I den sidste deeltog ca. 10.000, og denne bragte paa Ridebanen Kongen og Kongefamilien sin Hyldest før den i sluttet Optog forbi Fr. VII. s Mindesmærke begav sig til Tivoli for at høre paa en Tale af C. V. Rimestad og hengive sig til Tivoliglæderne. Om begge Processioner havde der samlet sig en stor Mængde Tilskuere især dog om den sidste, saa at hele Pladsen paa Ridebanen var aldeles opfyldt, medens Hyldingen foregik og en Sang for Kongen som "Stridens Mand" blev afsungen. Digtets Dunkelhed lader det staae uafgjort, om Forfatteren har tænkt sig Kongen stridende for og med Folket eller for sig selv imod Folkets Fleertal, men den sidste Opfattelse af Ordene synes unægtelig at ligge fuldt saa nær som den første. - Det sidste Festoptog maa vel betegnes som det officielle i Modsætning til det første, da Festudvalget i sin Midte havde Repræsentanter for Kjøbenhavns Kommune og endeel Sogneraad i Omegnen. - Et mere stivt og kjedeligt Præg, end det, der udmærkede det sidste Optog, kan man iøvrigt ikke let tænke sig ved en Folkefest. Det skulde være mærkeligt, om ikke Følelsen heraf hos Deeltagerne er saa almindelig, at de allerfleste vistnok betakke sig for at være med til flere saadanne Fester, thi for deres Vedkommende, som deeltoge i Processionen, var Eftermiddagens Anstrengelser og Byrder sikkert langt større end paa en almindelig Arbeidsdag uden at der var andre Opløftelser end Skuet af Kongefamilien paa Kristiansborg og Rimestads dundrende Tale i Tivoli. For man naaede det sidste Sted henimod Kl. 7 om Eftermiddagen, var der forløbet 3-4 Timer fra Processionens Begyndelse. Efter at Kongen omgivet af sin Familie fra Altanen venlig og nedladende havde hilset Mængden og Processionens Deeltagere besvaret Kongens Hilsen med Hurraraab medens det dobbelt saa store Antal af Tilskuere for allerstørste Delen forholdt sig tause, gav Allerhøistsamme Tegn til, at den for omtalte Sang af Skolebestyrer Helms kunde begynde, idet Kongen fremtog og udfoldede et Exemplar af Festsangen. Af Sang hørte man imidlertid intet, skiøndt det dog maa formodes, at en Deel af Processionen har forsøgt at nynne den med. Men Musiken raadede saa godt den kunde Bod derpaa, saa at man ialtfald kom tilende med Versene. Derpaa hævede sig Borgmener Hansens kraftige Stemme for at udbringe et Leve for Kongen og hans Familie, der istemmedes af de Fleste af Processionens Deeltagere eller ca. 1/3 af de Tilstedeværende og Kongen henvendte derefter nogle faa Ord til Forsamlingen, hvori han takkede for den Hyldest, der var bragt ham og Familie og ønskede Deeltagerne en glædelig Fest. - Efter et gjentaget mat Hurra begav Processionen og Tilskuerne sig gjennem en af Slottets Sideporte til Pladsen om Fr. VII. Rytterstatue. - Ikke en Røst havde i Løbet af disse 3-4 Timer mindet om Dagens egentlige Betydning eller fremdraget Mindet om Grundlovens folkevenlige Giver, der søgte sin Styrke i Folkets Kjærlighed. Tavs og udmattet vandrede Processionen fordi Rytterstatuen, skuende og beskuet af Kongefamilien fra Slottets Vinduer, for ester den anstrengende Tuur at nyde de tilønskede Glæder i Tivoli, medens Politidirektør Crone i egen Person begav sig fra den ene Deel af Slottet til den anden for personlig at udstede Ordrer til sine Undergivne og Afdelinger af Garden dukkede frem som Vidnesbyrd om de Foranstaltninger der vare trufne. Politiets Manøvrer syntes at gaae ud paa at lede Folkemængden ad Veie, saa at Kongefamilien kunde kjøre bort uden mere at behøve at komme Nærheden af de loyale og processerende Undersaatter.
Denne Deel af Festen kunne vi ikke i nogen Henseende betegne som vellykket. At Grundlovens 25aarige Fødselsdag i Hovedstaden feires paa en med Dagens Betydning for vor Frihedsudvikling saa lidet stemmende Mande er dog mere et Resultat af en godt indøvet Klikes Ledelse end et Udtryk for Befolkningens Tankegang. Men denne Klike, der lader "Bavlets" store Ordgyder producere sig med under Navn af Tale for Grundloven at udøse en forvirret Hjernes fortumlede Begreber om gamle Grækere, Rochefort, Venstre og Socialisterne, vil snart have udspillet sin Rolle. Det Maal er allerede naaet, at den overveiende Deel af Hovedstadens Befolkning vender sig bort fra disse Farcer, hvor mange Tivoliforlystelser og buldrende Øltønder man end vil dybe den.
(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 9. juni 1874).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar