(Fra vor Meddeler.) Der var to i Tallet, men der burde kun have været een. Der var ei heller det allermindste i Veien for, at baade Høire- og Venstrefolket i samdrægtig Enighed kunde have sluttet sig sammen om de Taler, som paa begge Steder udgjorde den alvorlige Deel af Festen; thi de indeholdt lidet eller ingen Politik, men derimod danske Mænds varme og hjertelige Tanker og Følelser om Frederik VII.s herlige Frihedsgave, 5te Juni Grundloven, Landets Konge, Christian lX, Fædrelandet, Modersmaalet, vore sønderjydske Brødre, Danekvinden osv.
Kl. 2½ samledes det saakaldte "Høirefolk" paa Kolding Torv, og med et Musikcorps og Haderslev og Kolding Sangforeninger med deres resp. Faner og Emblemer drog Toget, 6 a 800 Mennesker, der dog stadig voxede mere og mere, ud til Festpladsen paa Steilbjerg, en høi Bakke Syd for Byen, der er smukt beplantet, og hvorfra der haves en vid og prægtig Udsigt over Byen, Fjorden og hele den rige og med mange Skove bevoxede Omegn. Førend Toget satte sig i Bevægelse, talte Festcomiteens Formand, Sagfører Grüner fra Apothekets Trappe til den forsamlede Mængde og udbragte et "Leve Frederik VIl's Minde".
Neppe var dette Tog naaet ned ad Østergade, som paa flere Steder var rigt smykket med Flag og Guirlander, før "Venstrefolket" med et kraftigt Musikcorps i Spidsen marcherede op paa Torvet, hvor Festcomiteens Formand, Consul Grau, bød Forsamlingen Velkommen og Kjøbmand Grooss talte til de 2 a 3000 Mennesker, som fyldte Torvet og de tilstødende Gader, og udbragte ligeledes et Leve for Frederik den Syvendes Minde. Med Musiken og en stor prægtig Fane med Indskrift "5. Juni 1849" i Spidsen satte dette Tog sig i Bevægelse ned ad Østergade, Rendebanen, Vestergade, Adelgade og Losbygade ud til Festpladsen "Cathrinelund", et smukt, stærkt bevoxet Anlæg i Byens vestlige Udkant, der tilhører Consul Grau. Festpladsen var smykket. Fanerne plantedes omkring Talerstolen, som ogsaa tog sig godt ud; men skrøbelig var den: thi den brast under Trykket af de Mange, som toge Plads paa den. Festcommiteens Formand bød her Forsamlingen Velkommen, hvorefter en Grundlovssang blev afsungen, og Berg talte om den gamle og den nye Tid, om Friheden og Grundloven, og udbragte sluttelig et Leve for denne. Efterat endnu en Sang var sungen, talte Folkethingsmand Tange for Frederik den Syvendes Minde og Pastor Knudsen fer Fædrelandet. Holt fra Sandal udbragte et Leve for vor Konge, Gaardeier Haustrup fra Aagaard for Modersmaalet, Gaardeier Riegels fra Slagelse for Sønderjylland, Sadelmager Hansen, Kolding, for Hær og Flaade og Redacteur Sørensen for Danekvinden. Berg mindedes Island og dvælede lidt ved dets nye Forfatning, som han dog ikke var tilfreds med, og Lærer Lauritzen af Fovslet talte endelig for Norden. Ved Bordet, hvorved ca. 5 a 600 Mennesker havde faaet Plads, herskede der en meget livlig Stemning, som gav sig Udtryk ved en Mængde Skaaltaler. Dog kan det neppe siges, at Talerne ved Bordet vare lige saa lidet politiske i egentlig Forstand som Talerne fra Talerstolen. Til den sene Aften glædede Folk sig i den smukt oplyste Have, og skjøndt Festen egentlig sluttedes ved Midnatstid, var der dog Mange, som holdt Grundlovsfest til den lyse Morgen.
Damerne befatte sig ikke med Politik, er en staaende Talemaade, og nægtes kan det jo ikke, at vore to Grundlovsfester ere fremkaldte ved to forskjellige politiske Retninger her i Kolding og Omegn; men mange Damer, som toge den "alvorlige Deel" af Festen i Cathrinelund, søgte op paa Steilbjerg til de muntre Glæder og fandt sig heelt vel deroppe blandt "Høirefolket", som virkelig holdt en smuk og i alle Henseender tiltalende Grundlovsfest. Da Toget, det lille Høiretog, var kommet ud paa Festpladsen, slog man strax Kreds om den festlig smykkede Talerstol, hvor nu langt over 2000 Mennesker vare forsamlede. Man sang "Fordum var Kongen Sværdets Mand" af J. Helms, og Sagfører Grüner talte for Kongen. Ham skulde den første Hyldest og Hilsen gjalde. Smukt og hjerteligt dvælede Taleren ved Frederik den Syvendes frie Folkegave - Friheden! og vor nuværende Konge skyldte vi ogsaa Hyldest og Taknemmelighed; thi han har altid trolig fredet og værnet om Folkets kostelige Eie: Friheden. Han dvælede ved det fælles Maal og de fælles Minder, som Konge og Folk have i Eie sammen og som saa inderligt knytte dem til hinanden med det alvorlige Ønske gjensidigt at bevare Folkets grundlovmæssige Frihed og Selvstændighcd. Taleren udbragte et Leve for Kongen, der besvaredes med jublende Hurraraab. Efter en Sang talte Pastor Mørk-Hansen af Vonsild for Grundloven i et djærvt og grundigt Foredrag. Overlærer Høyer dvælede ved Fædrelandet; smukt og hjerteligt mindede han om den lille Plet, vi kalde Fædrelandet, og fremhævede, hvad det er for danske Hjerter. Pastor Grove-Rasmussen talte for Sønderjylland. Af sin egen store sørgelige Livserfaring manede Taleren frem et fyldigt Billede af al den Sorg og Elende dernede hos vore sønderjydske Brødre. Indtrængende lagde han danske Mænd og Kvinder paa Sinde ikke at glemme Sønderjyden i Trængselstider, ikke glemme, at deres gode, danske Hjerter bløde, naar de maa høre deres Børn synge tydske Seierssange paa Commando i Skolen; Sønderjyderne trænge til Brødrenes Bøn og Arbeide, det Aandens Arbeide, som virker kraftigt i alle Forhold og giver Livet i Trængslerne Kraft og Taalmod, Haab og Kjærlighed, til den længselsfuldt ventede Forløsningstime kommer. Pastor Grove- Rasmussens gribende Tale gjorde et stærkt Indtryk paa den store Forsamling, hvoriblandt der fandtes mange Sønderjyder, som vare komne op Nord for Grændsen for ret at glæde sig med danske Brødre og Søstre ved Frihedsfesten, fryde sig ved at see det herlige Dannebroge vaie, høre og synge de deilige danske Sange! Endelig talte Steentrykker Bjerring, forhenværende ivrig Socialist, for Ungdommen. Taleren havde faaet Øinene op for al den Daarlighed og Usandhed, Socialismen indeholdt, og var nu vendt om fra sin Veis Vildfarelse. Denne Bekjendelse modtoges - aabent som den blev given - med megen Glæde og Deeltagelse af Forsamlingen. Taleren sluttede med et Leve for Ungdommen. Ved Bordet herskede der en ganske overordentlig livlig og vakker Stemning. Der udbragtes en Mængde Skaaler, hvoraf særlig som vellykket maa fremhæves Ungkarl Jens Sørensens Skaal for Kvinden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. juni 1874).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar