Hvorledes man sulter ihjel i København. Da der i "Socialisten" for den 27de ds. skrives, at 100 af de mindst lønnede kvindelige Arbejdere paa Hr. Rubens Dampvæveri ved Rolighedsvejen i Gennemsnit har en ugenlig Indtægt af fra 1 til 3 Rd, skal jeg tillade mig at oplyse, at dette er saa langt fra at være Usandhed, at mere end en af disse Trælkvinder har endnu mindre end l Rigsdaler i ugenlig Indtægt med 11 Timers strengt dagligt Arbejde. Grunden hertil er, som "Socialisten" rigtig bemærker, det slette Materiale, men ogsaa, at Vævene er opslidte, saa at de enten gaar i Stykker, eller pludselig staar stille, hvorefter Arbejdersken maa vente til Svenden faar Tid at reparere Væven, som maaske atter standser om nogle faa Minutter. Den nye Vævermester er en Tysker og forstaar næsten ikke er Ord af hvad Svende og Væversker siger til ham, og det Hele er saa usselt ordnet, at Væve staar flere Uger med Garn paa, inden de kommer i Brug, hvoraf Følgen er, at Traadene, som har ligget stærkede saa lang Tid, er halvt raadne og springer af, saa at selv duelige Væversker, som er saa uheldig at faa slige Væve, ikke kan fortjene mere end 8 til 12 Skilling daglig. Naar de klager, affærdiges de enten med en Hovedrysten af Tyskeren, som enten ikke forstaar eller ikke vil forstaa dem, eller ogsaa trøster Svendene dem med, at det bliver bedre til Sommeren, naar de nye Væve kommer i Gang. Dette er jo en herlig Trøst for de stakkels Arbejdersker, som længe forinden er sultede ihjel, hvis de ved bliver at arbejde paa Sultefabriken, som den i Almindelighed kaldes af Arbejderne. Hr. Ruben har imidlertid opfundet en snild Maade at holde sine Trælinder under Aaget paa. Alle andre Arbejdere faar om Lørdagen Betaling for det Arbejde, de har udført i Ugens Løb, men Hr. Ruben betaler kun for det Arbejde, som er færdigt til Onsdag Aften, det, som bliver færdigt de tre sidste Dage af Ugen, betales ikke før den paafølgende Uge. Følgen heraf er, at de fattige Væversker altid har et lille Tilgodehavende indestaaende hos den rige Fabrikherre og for ikke at gaa glip heraf, bliver de ved at arbejde og sulte Uge efter Uge, ti hvis de ophører med Arbejdet uden at opsige 14 Dage i Forvejen, taber de al Ret til deres Tilgodehavende. Naar altsaa Arbejderskerne har staaet i 8 Dage med en Fortjeneste af 8 til 12 Sk om Dagen, saa skal hun enten tabe Halvdelen heraf eller blive ved paa samme Maade endnu i 14 Dage for at saa disse usle Skillinger. Flertallet af Væverskerne er svenske Koner og Piger, som har ladet sig hidlokke af den glimrende Udsigt til en ugentlig , Indtægt af fra 5 til 9 Rigsdaler; men der vil nu ogsaa i svenske Blade blive optaget en Advarsel imod Slaveriet paa det Rubenske Tampvæveri.
Naar man ikke vidste, at Nutidens Diplomater anse sig selv for kun at være til for at glimre ved Hofballer, saa skulde man næsten forundre sig over, at den svenske Minister ikke gør det Ringeste for at hjælpe sine ulykkelige Landsmandinder. For 2 eller 3 Aar siden advarede den svenske Konsul i Kiel i svenske Blade sine Landsmænd imod at tage Arbejde i Schleswig-Holstein og beviste ved Fakta, at de der bleve mishandlede; hvorfor kan da ikke den svenske Minisier her eller nogen af Konsulerne skaffe sig Underretning om de fattige Væverskers Forhold? Svenskerne har jo Ord for at være ridderlige mod alle Kvinder, gælder dette ikke ogsaa for de Fattiges Vedkommende? S-Y.
(Socialisten 1. marts 1874).
I en senere artikel (Socialisten 25. marts 1874) uddybede avisen beskrivelsen: direktør Trepkas luksusvilla på Frederiksberg med tjenestetyende viste Rubens rigelige aflønning af ham for hans optræden 4-6 timer daglig. Ligeledes at Rubens lokkede nye arbejdere til ved at henvise til de få "lokkeduer" som fik mellem 3 og 5 Rd. ugentlig. Endelig at Rubens ikke havde udbetalt erstatning for slette materialer der gjorde at man ikke kunne arbejde.
Rubens Dampvæveri på Rolighedsvej 8 var sammen med Gørtz i Ribe nogle af de største dampvæverier i Danmark med hhv. 200 og 120 væve (1871). Desuden havde Crome og Goldschmidt i 1866 anlagt en fabrik i Horsens med arbejdskraft af 2-300 tugthusfanger. I januar 1875 annoncerede fabrikken efter væverpiger i forbindelse med anskaffelsen af nye væve. I marts 1876 nedbrændte fabrikken og de ca. 300 arbejdere blev brødløse.
Rubens Klædefabrik blev opført af fabrikant I. H. Ruben (1789-1868) i 1857. Den lå på hjørnet af Rolighedsvej og Falkoner Allé. På sit højeste havde den omkring 500 ansatte. Den var overtaget af Rubens søn, Bernhard Ruben (1829-1896) efter faderens død i 1868. Han fik genopbygget fabrikken efter branden 1876 i moderniseret udgave. Enken Ida Ruben, f. Coppel (1845-1913) overtog efter hans død 1896 firmaet, der 1901 overtoges af sønnen Carl Ruben (1876-1968). Den blev nedrevet i 1927. I 1936 opførtes ejendommen Hostrups Have.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar