Biskop Basts Anholdelse.
Alle hans Forhold skal nu kriminelt undersøges.Han vandrede rolig og med oprejst Pande ind i Arresten.Husundersøgelse paa Biskoppens Kontor i Aftes.En Vognladning Papirer bragt op paa Domhuset.
Biskop Anton Bast.
Og Biskoppens Anholdelse vel nok siges at staa højt paa Rangstigen som Sensation. Det er den store Julebegivenhed, man traditionsmæssigt véd, skal komme hvert Aar i December Maaned, naar den store Højtid rykker os ind paa Livet, og som i Reglen er et Mord af en særlig uhyggelig og dramatisk Art, et Kæmpetyveri eller lign.
Tusinder af Mennesker vil der vel nok findes, der nu afleverer den sædvanlige Replik: "Det vidste vi nok" - "Det har vi været klare over længe"! Og sikkert er det naturligvis, at der er mange Mennesker, som slet ikke har sig beroliget ved den Betænkning der for et Par Maaneder siden blev udsendt af den civile Kommission, som nedsattes paa Bølgerne af den Bevægelse indenfor Centralmissionens og Jerusalemskirkens Kreds hvis oprindelige Udsprang gaar saa langt tilbage som til den her i "Aftenbladet" i sin Tid indgaaende skildrede Kontravers mellem Kirkens Præst, Pastor Ingerslev, og de to tungetalende Damer, Frkn. Adils og Holzig.
Affærens Oprindelse.
Biskop Bast tog Parti for de to Damer, han lagde sin stærke Haand og sin Autoritet i Vægtskaalen imod Præsten, og Resultatet blev, at Pastor Ingerslev suspenderedes, medens Tungetalerne triumferede.
Dog - det var en Pyrrhus-Sejr Anton Bast vandt derved. Hans Modstandere samledes imod ham og den Kritik og slumrende Misfornøjelse, der altid mudrer under en enevældig Hersker og Administrator, rejste Hovedet til et aabenlyst Angreb, og da først og fremmest til Kravet om en Undersøgelse af Biskoppens Administration af de store Pengemidler, der mellem Aar og Dag er gaaet gennem hans Hænder.
Længe stod Biskop Bast for Skud, tilsyneladende uden at vakle og uden at rokkes i sin Selvtillid og i sin Tro paa sig selv og sin egen Retfærdighed. Men sidst blev Angrebene saa voldsomme, at han - vel i et Slags Desperation - stod frem og krævede det ikke ukendte Tilslørelses- og Forplumringsmiddel, der hedder "en Kommission", - en Kommission, hvis Medlemmer: Overretssagfører Byrdal, Skoleinspektør Arnvig og Journalist Ravn-Jensen, der udvalgtes af Justitsministeren, sikkert mødte med den ærligste Vilje til deres Gerning men som forud var saa stærkt handicappede ved deres Mangel paa Autoritet og Myndighed, at de næsten med Sikkerhed kunde spaas at Resultatet maatte blive netop saa svævende og intetsigende, som det blev.
Offentligheden beroligedes ikke gennem Kommissionens Beretning og end mindre ved Justitsministerens Vedføjelse om, at han "Ikke fandt Anledning til af foretage videre i Sagen"- Biskop Basts Modstandere fortsatte deres Arbejde imod ham upaavirkede af denne Afgørelse og ligeledes af den Kendsgerning, at Biskoppen vendte hjem fra den store Metodistkongres i Amerika med en Tillidserklæring i Lommen og en, i hvert Fald tilsyneladende udtømmende. Godkendelse af sin biskoppelige Administration og hele sit Forhold.
Begæring om kriminel Undersøgelse
Allerede i Begyndelsen af Oktober rettede en Kreds af Jerusalemskirkens Menigheds Medlemmer en direkte Anmodning til Justitsminister Steincke om at faa Biskoppens Forhold gjort til Genstand for en rigtig, en retslig, en kriminel Undersøgelse. I første Omgang afviste Justitsministeren Anmodningen, idet han fandt Sigtelserne for svagt underbyggede med Realiteter. Han henviste iøvrigt Klagerne til Statsadvokaten. Og her har de senere fundet saa meget Øre, at denne satte Politiet i Gang med en Undersøgelse.
Det blev Bedragerieksperten Overvagtmester Balle, der kom til at foretage den første Afhøring af Bast. Men da denne som sædvanlig stillede sig stejlt afvisende sendtes Sagen til Politiassessor Stamm i 15. Undersøgelseskammer, der har behandlet saa mange celebre og indviklede Sager før.
I Løbet af de sidste Par Dage har Politiassessoren ved Gennemgang af Sagens Akter og Bilag og ved Afhøring af Klagerne samlet saa meget Materiale, at han ved Henvendelse til Dommer Pihl i Byrettens 1. Afdeling fik udstedt en Anholdelsesordre mod Biskoppen.
Anholdelsen og Ransagningen paa Biskoppens Kontor.
Kl. 4 i Gaar Eftermiddags køn derefter Overvagtmester Balle og Overbetjent Gram sammen med de to unge Opdagere Møller og Frederiksen ud i Stokhusgade til Bast's Privatkontor. Balle og Gram blev af Kontorets Damer vist ind i Biskoppens Privatkontor bagved, hvor de traf ham selv siddende ved Skrivebordet.
De to Politimænd præsenterede sig og oplæste derefter Dommerkendelsen om, at han vilde være at anholde, idet de anmodede ham om at gøre sig rede til at følge med!
Anton Bast sank et Øjeblik sammen i Skrivebordstolen som ramt af et Chock ved den forfærdende Meddelelse. Men et Sekund efter havde han atter det fulde Herredømme over sig selv. Han rankede sin stærke Skikkelse, rejste sig, tog sit Overtøj paa og erklærede sig "parat"
Under Bevogtning af de to uden for ventende Opdagere Møller og Frederiksen blev Bast i en Bildroske kørt ud til Politigaarden, medens Gram og Balle blev tilbage paa Kontoret for - ligeledes i Henhold til Dommerkendelsen - at foretage en Ransagning af dette og beslaglægge eventuelle Bevisligheder.
Ransagningen strakte sig over fulde fire Timer. Og først ved HaIvnitiden forlod de to Politimænd Kontoret medførende en hel Bil fuld af Papirer og Dokumenter til Brug for den retlige Undersøgelse.
Da Arrestcellens Dør lukkede sig etter ham.Fra jydsk Hjorddreng til nordisk Biskop.
Ude i Politigaarden havde Politiassessor Stamm imidlertid taget Biskoppen for sig til Afhøring. Han gennemgik i Løbet at nogle Timer en Del af de fremkomne Sigtelser men kom iøvrigt ikke ind paa Detailler, idet Bast indtog sit sædvanlige Standpunkt at afvise alt med en forbavset Rysten paa Hovedet. Ved Titiden blev Bast gennem Politigaarden Cirkelgang ført over i Arresten, ledsaget af de to Opdagere. Han gik rank og rolig ind i Cellen og hørte tilsyneladende upaavirket Døren smække i bag sig - havde ganske aabenbart allerede i dette det første forfærdelige Øjeblik hvor han fra enevældig Biskop var forvandlet til almindelig Varetægtsfange, gjort sig klar til Kamp for sin Frihed, sit Liv, sin Eksistens. Kun laa der ligesom en Taage over hans ellers saa stærke Øjne, og kan hænde, han i denne Stund som i en Vision saa sit Liv jage sig forbi i Erindringen - saa sig selv som den lille fattige jydske Hjorddreng, derovre ved Løkken hvor han er født som Søn af en Maler, og videre hans Vandring op ad Lykkens og Magtens Stige, til han naaede den høje Post som Biskop for de metodistiske Menigheder i hele Norden med et pragtfuldt, næsten rigt Hjem derude ved Siden af den genrejste Jerusalemskirke og en Villa paa 30 Værelser ude ved Birkerød - indtil nu i denne Skæbnetime, da alt var brudt sammen, og han sad spærret inde mellem Cellens fire hvide Vægge, sigtet, som det hedder i Dommerkendelsen, for omfattende Bedragerier.
Endnu vides der intet som helst officielt om, i Henhold til hvilke specielle Sigtelser, Anholdelsen er sket. Men det tør sikkert betragtes som givet, at Anholdelsen ikke er foretaget paa den ganske i Almindelighed holdte Antagelse, at der maa være noget i Vejen. Det ekstraordinære Skridt at sende en Biskop ind bag Fængslets Mure maa selvfølgelig være underbygget med saadanne Realiteter, saadanne Kendsgerninger, at de kan betragtes ikke alene som moralsk men ogsaa som juridisk fældende for ham.
I Formiddag Kl. 11 vil Anton Bast blive fremstillut for Dommer Pihl, hvor Politiassessor Stamm vi begære Fængslingskendelse afsagt over ham.
(Aftenbladet (København) 9. december 1924).
Dengang - og nu.
Den, der er faldet, kan selv et Æsel ustraffet sparke efter.
Lad være, at Manden ogsaa har forbrudt sig - at han selv ikke i Tide indsaa, at man ikke kan blande det betroede sammen med sit eget, uden at man løber den Risiko, at komme ud paa gyngende Grund, var maaske hans første Feil - det bør alligevel ikke glemmes, at han gjorde et enestaaende Arbejde, der ligefrem var blevet som en Mærkepæl i den Bevægelse, som bæres frem af den smukke Tanke; Ingen Sultende under Københavns Tage, naar Julen gaar ind. Og ingen, der ikke selv, som han, steg ned i Dybet, opsøgte denne Bys fattigste af de fattige og skabte dem den Glæde, som for dem var et Glimt af selve Julens - og Lykkens - Stjærne, véd hvad dette krævede af sin Mand.
Men dette Arbejde bør ikke slaas i Stykker. Der staar andre parat til at tage det op, og det maa kunne føres videre uplettet og stemplet af den Aand, der i hvert Fald har præget det: Hjælpsomhedens. Lad ham staa til Regnskab for de Fejl, han begik, lad ham bøde for dem, men lad ikke andre, de Fattige, lide derunder.
Centralmissionen har da ogsaa i Gaar udsendt et Opraab om Støtte for dets Virksomheder. Opraabet slutter med disse Ord: Derfor beder vi i de Fattiges Navn enhver, der har Tillid til os og tror, at vi er ærlige Mennesker, om ikke at svigte Centralmissionen. Vi forsikrer, at der skal være klart Regnskab for enhver Øre, der gives ud.
(Aftenbladet (København) 10. december 1924).
Biskop Bast's Arrestation.
Hvad Sigtelserne omfatter.
Det gik naturligvis, som det var ventet, i Gaar: I et - forunderligt nok lukket Retsmøde - afsagde Dommer Pihl Fængslingskendelse over Biskop Bast, foreløbig for et Tidsrum af tre Uger, altsaa til den 31. December.
Biskoppen kommer saaledes i hvert Fald til at tilbringe Julen indenfor Fængslets Mure - den Højtid, der for ham og for alle de Hundreder af Fattige, der netop ved denne Tid flokkedes om ham og hans Velgørenhedsarbejde, var Aarets store, altoverskyggende Begivenhed. Men der er vel ingen Tvivl om. at der vil gaa lang, meget lang Tid, før Anton Bast kommer ud igen, baade Vinter og Vaar og næste Sommer med.
Foreløbig er Revisionsinstitutets Folk gaaet i Gang med Forsøget paa at bringe Rede i hans Regnskaber - et Arbejde, der nok vil vise sig at rumme nærsagt uovervindelige Vanskeligheder ikke alene paa Grund af det vældige Materiale, der er Tale om, hele Vognlæs af Papirer og Dokumenter, men først og fremmest paa Grund af den despotiske Overlegenhed og Skødesløshed, hvormed han har behandlet alt, hvad der hed Regnskaber.
Anklagepunkterne.
Forhøret i Gaar blev, som sagt, holdt for lukkede Døre, hvilket officielt motiveredes med "Hensynet til Sagens videre Opklaring", en Vending, der almindelig opfattes som en Tilkendegivelse af, at der formenes at være "Medskyldige" i Sagen, uden at man her dog vil have let ved at gætte, hvem der kan være tænkt paa, medmindre der skal søges bag det almindeligt udbredte Rygte, at en større Del af Biskoppens saakaldte "Privatforbrug" er gaaet i Lommerne paa Medlemmer af hans nærmeste Familie.
Forespørgsler efter Forhørets Slutning sent i Gaar Eftermiddag til Dommer Pihl og Politimester Stamm om Indholdet af de Anklagepunkter, der havde motiveret Fængslingskendelsen, blev afviste. Ingen af de Herrer ønskede at udtale sig om Sagens Detailler. Men fra anden Side erfarer vi, at der, som i Gaar sagt her i Bladet, selvfølgelig foreligger ganske konkrete og bestemte Sigtelser mod Biskoppen.
En af disse Sigtelser drejer sig om det manglende Regnskab for et Beløb paa 16.000 Dollars, d. v. s. 100,000 Kr. som Biskoppen havde samlet ind til Jerusalemskirken under en Amerikarejse.
Dernæst koncentrerer Anklagerne sig om Regnskaberne for de forskellige af Bast startede Børnehjem, bl.a. det paa Unnerupgaard oppe ved Raageleje, hvor der paa en bestemt Tid var opført Udgifter til 370 Børn, medens det hævdes, at der i Virkeligheden den Gang kun fandtes 108 Børn i Hjemmet. - Til et andet Børnehjem var der en Gang indsamlet 26,000 Kr., medens der i Regnskabet kun kan findes opført 16,000 Kr., uden at det kan ses, hvor de resterende 10,000 Kr. er bleven af.
Et andet Angrebspunkt mod Biskop Bast er hans Regnskaber for Herberget ved Jerusalemskirken. Her findes i et bestemt Regnskab opført Udgifter til fuld Forplejning for 63 Mand, medens der kun skal have boet 17 Mand paa Herberget. Man hævder, at der her paa denne Maade er forsvundet ca. 20,000 Kr. Og af lignende Forhold er der adskillige, bl. a. ogsaa den saa ofte debatterede, mystiske Transaktion med Bladet "Fyrtaarnet", der i sin Tid gik over fra Centralmissionens Eje til Bast's private Foretagende og i hans Hænder blev et særdeles indbringende Foretagende.
Alle disse Ting vil dog foreløbig faa Lov at hvile, indtil Revisionen er tilendebragt. Og Anton Bast vil sikkert faa Lov til at tilbringe alle de tre Uger, den oprindelige Fængsling varer, i Ro i sin Celle paa Politigaarden.
(Aftenbladet (København) 10. december 1924).
Den 11. december blev Bast overflyttet fra domhuset til Vestre Fængsel. Opklaringsarbejdet besværligggjordes af at Postvæsnet havde brændt dokumentation 1912-1922 (det opbevarede dem kun 1 år). Så politiet måtte nøjes med udskrifter fra Landmandsbanken og Handelsbanken.
Den 18. december var fængselskendelse i landsretten der ophævede den hvorefter Bast gik fri for fængsel.
Sagen tog adskillige år før den blev afgjort. Bast blev i marts 1926 idømt fængsel i tre måneder for svigagtige forhold. Han benægtede alt, men blev suspenderet fra bispeembedet, senere bedt om at aftræde det. Se: "Et Optrin i Østre Anlæg" fra juli 1926.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar