Den 2. april 1924 afholdt Dansk Kriminalpolitiforenings 1. kreds et møde i anledning af sagen mod opdageren Plougholt (se sagen om Plougholt andetsteds på denne blog). Her blev vedtaget en resolution som protesterede imod den uensartede anvendelse af straffeloven. Bl.a. at "personer af andre samfundslag trods tilståelse og åbenlys skyld i grovere tilfælde helt har kunnet undgå arrestation, offentligt forhør, dagens fremdragen i pressen, påtale og straf." Skylden måtte lægges på afdelingens leder, Tage-Jensen. Dette svækkede kriminalpolitiets anseelse i befolkningen. Politidirektør Dybdal kritiserede denne resolution.
Skandalen indenfor Opdagelsespolitiet.
Justitsministerens opsigtvækkende Afskedigelse.De ulovlige Protokoller.Den Afskedigede som Politimand og MenneskeJustitsminister Steinckes Afskedigelse af Politiinspektør Tage-Jensen har givet et Indblik i vort Opdagerkorps' Arbejsmetoder, et Indblik, der ikke ligefrem kan kaldes smigrende.
Vi lever i en Tid med Sensationer af en højst beklagelig Art. Forleden blev Biskop Bast arresteret, og nu viser det sig, at der i Opdagelsespolitiet har indsneget sig en højst uheldig Ulighedens Aand, endda i dets øverste Ledelse. Justitsministeren har igaar udsendt en Redegørelse, som tilfulde viser det.
Kimen til den foretagne Undersøgelse ligger i Sagen mod Opdageren Plougholt, der blev arresteret i Anledning af en Sigtelse for Sædelighedsforbrydelse. Dansk Kriminalpolitiforenings 1ste Kreds protesterede mod den Behandling, der blev ham til Del, i Modsætning til den, som var overgaaet andre - underforstaaet af mere velsituerede Samfundsklasser.
Vagtmester Andreas Hansens Angreb.
Politidirektøren søgte at svække Resolutionen, i hvilken Anledning Vagtmester Andreas Hansen i sin Organisations Blad henledte Opmærksomheden paa, at der fandtes en saakaldt P. D. C.-Protokol, som skulde kunne bevise den aabenbare Forskellighed, hvormed Sagerne blev behandlede.
Efter dennes Artikels Fremkomst beordrede Justitsministeren Undersøgelse. Det viste sig, at der fandtes to hemmelige Protokoller: P. D. A.- og P. D. C.-Protokollerne. Forskellen mellem dem bestod blot i, om de for Straf fritagne Personer havde tilstaaet eller ej.
Efter den nye Retsplejelovs Ikrafttræden indskrænkedes Brugen af disse Protokoller betydeligt. Fra 1919 til 1924 findes der i P. D. C.-Protokollen saaledes kun 40 Tilfælde, medens der alene for Aaret 1904 findes 63.
En ulovlig Fremgangsmaade.
Justitsministeren finder, at mange af de henlagte Sager burde være forelagt Statsadvokaten eller endog Rigsadvokaten. Fremgangsmaaden betegnes som ulovlig, men forstaaelig i den første vanskelige Overgangstid til Retsplejeloven. Derimod er det ganske utilstedeligt, naar Politidirektøren har villet fortsætte denne Fremgangsmaade, hvortil han ingen Sanktion havde.
I nogle Tilfælde er der endda gaaet saa skødesløst til Værks, at der har fundet en telefonisk Konference Sted mellem Statsadvokat Gammeltoft og Politiinspektør Tage-Jensen. Ansvaret maa dog i første Række paahvile den sidstnævnte.
Graverende Henlæggelser.
De omtalte hemmelige Protokoller vil for Fremtiden ophøre at eksistere.
I flere Tilfælde, konstaterer Justitsministeren, har Henlæggelserne været aldeles uforsvarlige, ja, graverende. I denne Forbindelse nævnes 7 Tilfælde, som alle er passeret under Politiinspektør Tage-Jensen. En Skuespiller ved et større Teater havde vist grov Uterlighed, en 23-aarig Dame, Datter af to kendte Personer, havde begaaet Tyveri i et Hjem, en Broder til en Politiassistent havde vist Uterlighed overfor tre Drenge, en Søn af en Dommer havde begaaet Bedragerier og Pensionatstyverier, en Bankassistent, Søn af en Oberst, havde stjaalet for 1300 Kr. Frimærker, en Datter af en Kontorchef havde bedraget et Stormagasin for 350 Kr., og endelig havde en Tjenestepige bedraget sit Herskab og opdigtet en Tyverianmeldelse. Alle disse Personer, som var prædestineret til Straf, var paa Grund af deres gode Forbindelser sluppet fri. Det udtales i Erklæringen, at i nogle af Tilfældene vilde Sagerne end ikke kunne være henlagt af Rigsadvokaten.
Tage-Jensen faar følgende Salut: Han har i sin Egenskab af Chef for Opdagelsespolitiet udvist en saadan Forsømmelighed eller Skødesløshed i Embedsførelsen, baade i formel og reel Henseende, at man ikke kan anse det for rigtigt, at han indtager en ledende Stilling indenfor Politietaten, hvorfor han vil blive opsagt til Fratræden med sædvanligt Varsel.
Ogsaa Politiinspektør Hakon Jørgensen faar et lille Hib. For hans Vedkommende er der dog kun Tale om en enkelt Sag. En Lagerekspedient havde bestjaalet sit Firma for 3000 Kr. Firmaet anmeldte ikke Tyveriet og ønskede hverken Straf eller Erstatning. Ikke desto mindre betalte Sigtedes Fader Erstatning, hvorfor Sagen blev henlagt. Afgørelsen bliver kritiseret, men ikke fordømt.
Lægen, der slap for Tiltale.
End ikke Rigsadvokaten gaar helt Ram forbi. En Læge havde begaaet Uterlighed overfor nogle Drenge. Erklæringerne angaaende hans mentale Tilstand kunde tyde paa, at han ikke var helt normal, og da han tilmed vilde udvandre, blev Tiltalen mod ham frafaldet. Ministeriet mener, at Rigsadvokaten i dette Tilfælde burde have spurgt det til Raads.
At Vagtmester Andreas Hansen i sin Egenskab af Formand for Kriminalpolitiet har følt sig kaldet til at optræde i denne Sag, finder Ministeriet rimeligt, derimod har hans Klagers Form været af en saadan Beskaffenhed, at det er uforeneligt med Orden og Disciplin indenfor enhver Etat. Han modtager derfor en skarp Misbilligelse.
Politiinspektør Tage-Jensen som Opdager og Menneske.
Da Politiinspektør Tage-Jensen for et lille Aarstid siden blev forflyttet fra Stillingen som Opdagelsespolitiets Chef til den mere tilbagetrukne Post som Leder af den saakaldt Opdager-Skole, var det et meget haardt Slag for ham. Som det vil erindres, skete Forflyttelsen paa Grund af hans Deltagelse i Februar-Kontoen.
Man kan om den afskedigede Politiinspektør sige, at han var den fødte Opdager. Han levede og aandede for Opklarelsen af Forbrydelser, han var ikke alene Embedsmand paa det Omraade, han var Sportsmand.
Selv om der maa ske nok var en Del Bluff ved ham - han kunde spille herligt for Galeriet - saa kan ingen frakende ham en udpræget Dygtighed, han var heller ikke opdraget til sin Gerning paa et Kontor, men ude i Marken. Han havde en omhyggelig Træning som Opdager, inden han satte sig paa Inspektørstolen.
Hval han manglede, var Ligevægt. Han kom derfor heller aldrig rigtig i Kontakt med sine Undergivne. Ja, han skabte uden at ville det ikke saa lidt Had rundt øm sig. De gamle Politimænd kunde ikke rigtigt finde sig i den unge, lunefulde Mand. Det var ikke blide Ord, der ofte faldt bag hans Ryg.
Mellem Pressen og Hr. Tage- Jensen bestod der et eget usikkert Forhold. Han yndede at mystificere. Da Professor Nikolaj under Krigen deserterede fra Tyskland i en Flyvemaskine og landede her i Byen, blev han sat under Bevogtning af Politiet. Journalisterne vilde naturligvis gerne tale med Professoren, og der udviklede sig nu en Kispus-Leg, som morede Tage- Jensen utroligt. Han fandt paa alle mulige, ofte temmelig barnlige Fif for at forsvare sit Bytte mød Pressen.
Alle Domhusets Krinkelgange blev benyttede. Det sidste Tric var Benyttelsen af den næsten forglemte Port ud mod Frederiksberggade
En Tid var Politiinspektørens slanke, elegante Skikkelse en hyppig Fremtoning i Selskabslivet. Det var navnlig under Krigen. I de sidste Aar har han levet meget tilbagetrukket.
Tage-Jensen er endnu en ung Mand. Han er født i 1885. Siden 1910 har han været knyttet til Opdagelsespolitiet, hvor han straks efter sin Debut blev "opdaget" af daværende Inspektør Henrik Madsen, som meget hurtigt lærte at sætte Pris paa hans Evner, og som ogsaa fremskyndede hans Karriere, saa at han kunde blive hans Efterfølger.
Det er beklageligt, at Hr. Tage-Jensen skal ud af Politivirksomheden, for hvilken han har saa gode Betingelser, og ingen beklager det sikkert mere end han selv. Havde han mindre Tilknytning til det gode Selskab end han har, saa vilde han sikkert fremtidig være Privatdetektiv - blot for Sportens Skyld.
(B. T. 12. december 1924).
Sigurd Tage-Jensen overvågede under og efter 1. verdenskrig den yderste venstrefløj: Kommunistpartiet og Danmarks venstresocialistiske Parti. Han arbejdede efter sin afsked fra politiet som privat rådgiver for private virksomheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar