De uden Bolig. (Efterskrift til Politivennen)

En Familie med 5 smaa Børn i 10 Graders Kulde uden Kakkelovn.

Uhyggelige Boligforhold for de Husvilde paa Frederiksberg.

Forleden inviterede Frederiksberg Kommunes Administration Kommunens Beboere til nt aflægge et Besøg i det smukke nye Hjem, man nu har faaet indrettet for de Aldersstøttede

Og det maa siges, at alle, der efterkom Indbydelsen, gik hjem med det Indtryk, at. Frederiksberg for at skabe de bedst mulige Forhold for dem, Kommunen tager sig af.

Det var heldigt at Kommunens Ledere ikke samtidig inviterede paa Besøg de Steder, hvor de Husvilde er anbragt. I saa Fald vilde Kritiken over Kommunens Humanitet have meget Stof - uhyggelig meget Stof - at arbejde med.

Vi tænker navnlig paa det gamle fattighus, Stationsvej 19, som trods alt hvad der offentlig er fremført om denne Bygning, stadig af Kommunen anvendes til Bolig for Boligløse

"Aftenbladet" har Gang paa Gang medtaget Henvendelser fra de Familier, der er anbragt i Fattighuset, og vi har ved flere Lejligheder ved Selvsyn forvisset os om, at Forholdene der langtfra vil gode.

Igen i Gaar blev vi kaldt derud. Det var en familie med 5 smaa Bern. der nu ikke længers kunde holde ud at leve i

Loftsværelserne med utætte Vinduer og uden Kakkelovn.

Vor Medarbejdet fandt Bygningens Tagetage i ganske samme Tilstand som forrige Gang, Klagerne lød derude fra.

Endnu maa 8 Husmødre lave Mad i det Rum, der kaldes Køkken, men som ikke en Gang har Gas. Klods op ad hinanden maa de staa med deres Petroleumsapparater, og de kan ikke en Gang lukke Døren ud til Gangen, for Døren er nemlig taget af og fjernet -- den har manglet det sidste halve Aar, blev der sagt.

Vi lader Chauffør A. Jensens Hustru fortælle lidt om. hvorledes hun, hendes Mand og deres 5 smaa Børn befinder sig paa Fattighusloftet i 10 Graders Kulde uden Kakkelovnen.

Ulykken er, siger Fru Jensen, at vi er fra Provinsen. Derfor, siger de til os paa Kontoret, maa vi nøjes med det, man kan byde os. Men vi synes at rigtignok, man maatte kunne byde os lidt mere menneskelige Forhold at leve under. Vi vil gerne betale for en bedre Lejlighed, og vi kan betale, da min Mand her fast Arbejde ude paa Soyakagefabriken. Her er Lejen 6 Kr. 70 Øre om Ugen, ikke saa lidt i Betragtning af forholdene.

Vi har tidligere boet i Holstebro, men saa mistede min Mand sin Beskæftigelse, og hans Moder, der bor paa Folkvarsvej, tilbød da at han kunde komme over hos hende. Hun mente, at der maatte være noget for ham, som har kørt Automobil i 15 Aar, at faa fat paa i København og hun tilbød, at vi kunde bo hos hende, til vi fandt en Leilighed. For et Aar siden kom vi hertil og i 5 Maaneder boede vi hos min Svigermoder. Men saa vilde Værten Ikke finde sig i, at vi boede der længere, og da vi skulde sættes paa Gaden, maatte vi melde os til Husvildeafdelingen. Vi har boet her paa Loftet siden i Sommer og Gang paa Gang bedt om en anden Lejlighed, men altsaa ingen faaet. For at Børnene ikke skal bliv syge, maa vi fyre i vor lille Petroleumsovn bele Dagen, men den Fyring koster os op imod en Krone om Dagen, og Luften bliver saa daarlig. Min lille pige - 1½ Aar - er forkølet og har meget Slim i Brystet; det er slemt for hende.

Det har længe regnet igennem Tagbrædderne (Loftet bærer tydelige Mærker deraf), men nu er de værste Huller vistnok stoppet, men naar Sneen, der ligger deroppe, en Gang smelter, gaar Vandet formodentlig ned til os igen. 

Fru Jensen meddeleer, at Lejerforeningen har talt Familiens Sag overfor Kommunens Administration, men endnu har denne altsaa ikke set sig i Stand til at skaffe andet Opholdssted for de smaa Børn, hvis Forældre baade kan og vil betale for en menneskelig Lejlighed.

(Aftenbladet (København) 17. januar 1924)

Stationsvej hedder i dag Solbjergvej. På Stationsvej 19 er en villa der er opført i 1890. 

Nye Lejligheder til de frederiksbergske Husvilde.

Paa Onsdag begynder Indflytningen. - Samtidig rømmes Tagværelserne i det gamle Fattighus.

Øverst: Facaden mod Vejen. Nederst: Gaardinteriør med Haandværkerne, der lægger sidste Haand paa Værket.

Netop som Klageraabene fra de Husvilde lyder stærkest paa Frederiksberg, kommer ogsaa Meddelelsen om, at Forholdene er i Færd med at bedres.

Der er efterhaanden vokset en stor By frem paa Frederiksberg Kommunes udstrakte Grunde ude imellem Peder Bangsvej og Finsensvej; - de Husvildes By.

Husvikle-Byens sidste Udvidelse ses paa ovenstaaende Billede. Det er en enetages, grundmuret Bygning. indeholdende 28 Lejligheder, 14 Etværelses. 13 Toværelse og en Treværelses.

Del er udmærkede Lejligheder, og Frisen, Kommunen forlanger, kan ikke siges at være høj. To store Værelser, Kokken og et lille Kammer kostet 35 Kr om Maaneden, uden Kammer 33 Kr., og Etværelserne udlejes for 20 Kr. De sidste har Køkkener, der er sjælden smukt og praktisk indrettede. For Husmødre, der kommer fra de gamle Lejligheder ved Stationsvej, maa Forandringen være mere end glædelig.

Naturligvis er det de Familjer der længst har været husvilde, der nu rykker ind i de nye Lejligheder. Men deres Indflytning paa Onsdag vil bevirke, at den uhyggelige Tagetage i det gamle Fattighus nu vil kunne rømmes.

Det er for øvrigt nu udelukkende Kommunens Forsørgelsesvæsen, der har at gøre med Anbringelsen af de Husvilde. Det er denne Afdeling. der bestemmer, hvem der skal have Lejlighederne, og hvilke Lejligheder de forskellige Familjer skal have tildelt.

(Aftenbladet (København) 19. januar 1924).

Husvildeboligerne lå på en stor grund mellem Finsensvej, Sønderjyllands Allé, Chr. Paulsens Vej og Nis Lorenzens Vej. Se foto fra Kbhbilleder. Desuden findes en film om området fra Frederiksberg Stadsarkiv. Byggeriet var startet med syv blokke i december 1916 at opføre de første syv blokke. I 1919 kom tre tilsvarende blokke til på den anden side af Nis Lorenzens Vej, og det omtalte i 1924 opførtes (tre sammenbyggede fløje med forhaver og stuer).