I 1874 blev der dannet omkring 20 fagforeninger. Halvdelen af de nye fagforeninger havde ikke været med i Internationale. I december 1874 dannedes Den social-kvindelige Forening hvis formål var at samle kvindelige arbejdere i faglige foreninger, bl. a. syersker og kvindelige tobaksarbejdere.
Ifølge Social-Demokraten 29. december 1874 afholdt Den social-kvindelige Forening et møde enten den 29. december 1874 eller den 5. januar 1875 i Nordvestvejs første Tvergade 50, 2. sal tv. "hvortil enhver frisindet Kvinde indbydes". Indbydere var "Flere Borgerinder". En lignende notits for den 20. januar 1875 på Solitudeveh 3, og herefter hver onsdag, også gennem hele februar måned. Den 3. marts 1875 var der en særlig opfordring "da en sag af vigtighed foreligger til diskussion". Fra marts afholdtes møder på Fælledvej 13, 1. over gården
Den social - kvindelige Forening. Det til i Tirsdags Aftes bebudede Foredrag kunde ifølge Oplysninger af Formandinden ikke sinde Sted, derimod udviklede en æret Borger Foreningens Formaal. Dette var efter Foreningens Love hovedsagelig at samle de kvindelige Arbejdere i særlige Foreninger for hvert Fag, hvilket for Kvinder er ligesaa nødvendigt, som det er Manden, ti den kvindelige Arbejder bliver i Forhold meget slettere betalt for sit Arbejde, end Manden, noget som ikke burde finde Sted, og allerhelst maatte den ugifte Kvinde, endnu medens det [er] Tid, tage kraftig Haand i Hanke [med] for at løse den Knude, som i saa lang Tid med uforbederlig Haardhed har bundet os til Guldkalven; ti tidlig eller [silde] vil det Forsømte med en stærk tilbagevirkende Kraft komme til at ramme dem selv og deres Familie, og man maa [da] beklage, at den kvindelige Arbejder i sin Elendighed endnu ikke var vaagnet til Bevidsthed om sit egen Værd, saaledes at hun kunde hæve sig op til en mere jævnsidig Plads i Samfundet med Manden. Dernæst aabnedes en Diskussion hvori flere Medlemmer deltog, og man skiltes med det Haab, at Foreningen ville vise sig at være sin Opgave voksen.
(Social-Demokraten 2. marts 1875)
Den 8. marts med foredrag af centralbestyrelsens formand E. W. Klein over emnet "Kvindens opgave med hensyn til mandens kamp for erhvervelsen af sine rettigheder" - det blev holdt i Borgergade 69.
Den social kvindelige forening. I denne Forening holdt Madsen i Tirsdags Aftes et Foredrag for en ret talrig Tilhørerkreds, der mest bestod af Kvinder. Naar Foredragsholderen havde nydt den Ære at blive opfordret til i denne Forening at holde et Foredrag, saa fandt han det rigtig, at han valgte som Emne Kvindens Emancipation. Dog vilde han, før han indlod sig nærmere paa Detaillerne, omtale Foreningens Program, der indeholder den Sætning, at man vil arbejde hen til Oprettelsen af kvindelige Fagforeninger. Det er da et Spørgsmaal, om saadanne Foreninger overhovedet kunne anses for heldige, om man ikke hellere burde lade Kvinden blive Medlem af den Fagforening, der var oprettet for de mandlige Arbejdere i den Branche, hvortil de henhørte. Der kan endogsaa spørges om Fagforeninger overhovedet er heldige. Det sidste Spørgsmaal er saa ofte besvaret, at der vel nu ikke kan være Tvivl om det hensigtssvarende i denne Ordning. Men hvad derimod det første angaaer, da maa man, naar man gaaer ud fra Ordsproget, at Den, der har Skoen paa, ved bedst hvor den trykker, ogsaa anbefale de kvindelige Fagforeninger. Naar man endvidere efter Foreningens Program er saavel moralsk som retslig forpligtet til at understøtte hinanden indbyrdes, da er dette ganske vist socialistist, og han haabede, at Tiden vilde gøre det indlysende for Alle, at man selv høster Fordel af den Støtte, man yder det hele Samfund (det er Standen, hvortil man hører). Og har den arbejdende Stand først skabt kraftige og velorganiserede Foreninger, da vil del Kapitaltyranni _ denne Arbejderstandens Svøbe - forsvinde, ti da vil de store Kapitalmidler blive anvendt til bedre Samfundsgavn end den, at bortødsle Millioner for at kunne drive Krigsgalskab og at opretholde et kostbart Hof og hvad dermed staar i Forbindelse. Taleren gik dernæst over til at omtale de forskellige Stillinger, som Kvinden er kvalificeret til at indtage i Samfundet, ligesom han ogsaa priste de 2 Kantoner i Svejts og de 2 Fristater i Amerika, hvor man i de første har indrømmet Kvinden Valgret og i de sidste tillige Valgbarhed. Fremdeles sandt Taleren, at det særlig var Kvinden, der maatte støtte Manden i hans Kamp mod Kapitalen og de traditionelle Begreber, hvoraf Samfundet endnu styres. Taleren dadlede vedkommende Autoriteter stærkt, fordi man ikke sørgede for en bedre Oplysning blandt Proletariatet, ti det er først den fri, fælles og tvungne Undervisning, i der skal gøre hver Borger og Borgerinde til Socialist. Johansen havde derefter Ordet og udtalte, at han hellere vilde have hørt en Kvinde holde Foredrag, da det dog er Kvindens Pligt i en Forening som denne. Forøvrigt var han enig med Madsen og anbefalede stærkt Oprettelsen af kvindelige Fagforeninger. Efter Afsyngelsen af en Sang om de grove Hænders Nytte, af Herløffsee, skiltes man ad, veltilfredse med Aftenens Udbytte.
(Social-Demokraten 15. marts 1875)
Den 31. marts 1875 afholdt foreningen ekstra generalforsamling på Solitudevej 3, med valg til bestyrelse og regnskab. Den 21. april 1875 var der indkaldt til møde i Stengade 11 i bagstuen, og her blev formandinden opfordret til at møde op, da hun ellers ville blive betragtet som fratrådt. Vigtige sager skulle foreligge. I april og maj fortsattes de ugentlige møder på forskellige steder i byen. Den 2. juni 1875 var der ekstraordinær generalforsamling.
Mad. Grønbeck lykønskes
i Anledning af sin Fødselsdag d. 15. Juni.
Vi Dem ønske vil i Dag,
At De maa have det i Ro og Mag
Og glæde Dem ved Tanken om
At De til Verden kom.
Fra den social kvind. Forening
(Social-Demokraten 15. juni 1875).
Jeg har herved den Glæde at takke den ærede social-kvindelige Forening for den Hjælp, som er ydet mig ved Bestyrelsen, og tillige takkes de ærede Medlemmer, der saa velvillig har betænkt mig under min Sygdom.
Med Agtelse
Mad. Poulsen, Bagerg. 3. St.
(Social-Demokraten 15. juni 1875).
Notitserne kunne antyde at foreningen nu mere var af velgørende formål. De ugentlige møder fortsatte i juli til september 1875, indbudt af bestyrelsen. I oktober var kun kvindelige arbejdere indbudt til de ugentlige møder der nu var foredrag. Dette fortsatte helt til december 1875 hvor der 2. juledag blev afholdt en julefest/julebal hos hr. Andersen på Solitudevej 3. Den var indkaldt af mad. Hendriksen, Todesgade 14 st., mad. Johansen, Nørrebrogade 34, grønthandleren og mad. Larsen, Frederik d. 7.sgade 10, stuen. Herefter blev der stille om foreningen, bortset fra at det af en notits i Social-Demokraten 13. juni 1876 underskrevet Louis Pio (formand) hvori han takkede for at havde modtaget en gave til byggefonden på 10 kr i en aktie og 10 kr kontant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar