Ved en Begravelse, som fandt Sted paa Assistens Kirkegaard i Onsdags, var Skomagernes Fagforening mødt med dens ny røde Fane. Aldrig saa snart fik Præsten, som skulde forrette Jordpaakastelsen, Øje paa Fanen, førend han forskrækket udbryd: "Hvad - hvad er det for en Fane« Der blev svaret, at det var Skomagernes Fagforenings Fane. "Men den er jo rød, og saa staar der jo "Frihed, Lighed og Broderskab" i den." vedblev den forskrækkede Præst, "den Fane er vist ikke tilladt her paa Kirkegaarden". Man beroligede den ængstlige Præstemand saa godt som muligt, og søgte at forklare ham, at den forbudte internationale Fane og en Fagforenings Fane ikke var en og den samme, hvad han syntes at mene. En af de Tilstedeværende ytrede bl. A , at Fanens Inskription jo lød paa det Samme som Kristi egen Lære, men denne Bemærkning undgik nok Præstens Opmærksomhed. Endelig lod han til at have forvundet sin Skræk og forrettede Jordspaakastelsen, medens han dog af og til skottede op til den røde Fane, der slet ikke var bange for den sorte Præst, men dristigt vinkede sit Farvel til den Arbeide, hvem Meningsfæller ledsagede til Graven. - Vi har nu faaet "Sort paa Rødt" for, at "Frihed, Lighed og Broderskab" ikke engang er paa sin Plads mellem de Døde - at sige efter en "Kristi Tjeners" Mening.
(Social-Demokraten 13. august 1875).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar