Til Vejledning for det besøgende Publikum paa Assistens Kirkegaard paa Nørrebro )
Kl. 8 Aften lukkes alle Kirkegaardens Porte, skønt det er den bedste Spadseretid, og her paa Nørrebro bor den største Del af Arbejderbefolkningen, der ikke før kan komme fra deres Arbejde, og som ingen bedre Steder har at vederkvæge sig med frisk Luft, og med det samme se til deres Afdødes Grave. Det er imidlertid i Ordenens Interesse, at der lukkes, og vi har faaet en ny Inspektør herude og det er jo bekendt, at "nye Koste fejer bedst".
De ærede Kirkegaardsbesøgende trænger her til en lille Vejledning, og da jeg, der i 16 Aar tildels har ernæret mig ved at tjene Familjer ved Anlæg og Pasning af deres Gravsteder, altsaa maa være lidt bekendt med Kirkegaardens Forhold, dens Orden - og dens Uorden - og da jeg desuden ikke kan nægte for mig selv, at jeg har lært mig til at skrive (det er ikke lært i Skolen, ti saa maatte jo Alle kunne skrive der har gaaet i Skole), saa har jeg troet at jeg skyldte den Vejledning sig kunde give, helst da jeg forgæves har ventet, at nogen Anden eller noget af Hovedstadens mange Blade skulde tage Ordet i denne Sag. *)
Saa snart man blot kan slippe ind ad Porten inden Kl. 8 inden der lukkes, saa er der foreløbig Intet i Vejen for at komme ud; langs hele Jagtvejen (den lille, helst kaldet Falkoneralleen), er der næmlig lidt over en Snes magelige Gjennemgange i Tjørnehækken, der er nok en Grøft ar springe over, men det er baade sundt og interessant, især for Damer, Pensionister og stillesiddende Folk, at gøre Springet. For dem, der imidlertid ikke har Mod hertil, er der Aabninger ved Siden af Portene, som man kan køre gennem med en ordenlig Trækkevogn. Foruden disse Udveje, der jo ogsaa kan benyttes som Indveje, er der slet intet Hegn om Kirkegaarden paa det Stykke, som vender ud mod Marken fra den lille Jagtvej op til i Linje mod Nordvestvej. Dette Stykke hører næmlig til Fri- eller Fattigkirkegaarden, og hvorfor skulde her være Hegn? Hvor i Tjørnehækken slutter, den begynder omtrent for Korsgade, er der en officiel eller offenlig Gangsti hen over et Stykke Magistratsjord, der (i Alt ca. 6-8 Tdr. Land), henligger udyrket. Denne Gangsti fører mellem Kirkegaarden ind til den Ende af Nordvestvej, der støder ud til Markerne. Jeg har forespurgt mig og faaet til Svar, at Grundejerne her ikke vil have Noget imod at benytte Gangstien. Hvis Nogen skulde være bange for at benytte disse Ud- eller Indveje, da maa jeg oplyse dem om, at Sligt er ganske ugrundet. Af dem, der først er kommen ind paa Kirkegaarden inden Kl. 8, forlanger vort Politi, der i Udlandet, baade i Sverrig og Marokko (Gedalia) er bekendt for sin Humanitet, vist ikke, at de skal blive derinde. Man kan endog let springe over det lave Stakit der vender ud til Kapelvejen, endog Damer har jeg set vove det. Rigtignok stod der forleden i Bladene, at En var bleven mulkteret med 6 Kr. for at have "tiltvunget" (hvor de Redaktører dog er uvidende om, hvad de skriver) sig Adgang gennem Hækken. Men for det Første var det ogsaa ind han gik, og det midt paa Dagen, for det Andet var det kun en Arbejdsmand, (han har dog ikke betalt dem endnu); pæne Folk mulkterer Politiet saamænd ikke, dertil er det altfor humant. Forleden blev der en fin Herre anholdt fordi han havde gaaet og skaaret Roser af paa flere Gravsteder og fyldt to dybe Frakkelommer. Efter Sigende skal han hele Sommeren have skaaret Roser af. Paa Stationen opgav han at være Præst! Han skal næmlig leve af Pension her i København (og har altsaa blot begaaet dette af Ørkesløshed eller Sindssvaghed); men i Bladene har man da Intet set herom. Er det ikke et smukt Bevis paa vort Politis Humanitet imod pæne Folk?
Hvis nu Nogen skulde finde, at det dog er temmelig megen Ulejlighed og mange Ubehageligheder ved en Spadseretur paa Kirkegaarden, at skulle benytte sig af denne Vejledning for at slippe ud, da trøste man sig med, at i disse herlige Sommeraftener kan det jo ikke skade at forlænge Spadsereturen; man bliver uvilkaarlig ført af Vejen til Frederiksberg, oplever maaske lidt Æventyrligt eller Romantisk, og vælger man at gaa ad Nordvestvej, er det, som om man har været en lille Landtur. Mange har maaske læst i Bladene, eller hørt Tale om "Rhabarberlandet", men aldrig set denne ny smukke Afdeling af København, nu vil de blive ført midt der igennem. Det kunde maaske endog være til Gavn for dette Kvarters Handlende, navnlig Kafeer og Restavrationer. Hvem ved, om ikke denne vise Hensigt har ligget bag ved Bestemmelsen at lukke Portene Kl. 6.
Endelig, hvis Nogen ikke skulde finde Trøst i alle mine Trøstegrunde, saa faar han da trøste sig med, at naar det Øvrige er galt og raaddent i vore Samfundsforhold, hvorfor skulde saa ikke Kirkegaardsforholdene være det?
Ganske vist skulde Udenforstaaende tro, at naar der var saa mange Ud- og Indgange til Kirkegaarden, som her er nævnt, saa er det latterligt at lukke Portene saa strængt Kl. 8. Men dette er kun dem, der ikke ved, at vore Avtoriteter egenlig kun er til for at gøre Livet mere besværligt for Folket, end det er i sig selv, og ingenlunde for at lette og ligeliggøre Forholdene.
Det er en kristelig Øvrighed vi har, og man skal jo kristeligt adlyde Øvrigheden, men hertil tjener til Vejledning, at Kristendommen for 1800 Aar siden, i sin Stiftelse, ligner hinanden efter Søren Kirkegaards Oplysning. F. Eks. Kristendommens hellige Skrift siger: "Du skal elske din Næste som dig selv, og endnu for lidt over l00 Aar siden sang Biskop Brorson, paa Papiret: "Din Næste hjælp, hvori du kan, endog til egen Skade. Dette er nu forsvundet, endog af Papiret. Nu hedder det avtoritets (officielt) kristeligt: "Du skal gøre Din Næste Livet saa besværligt som muligt. Før hed det: "Naar En giver Dig en ørefigen paa den ene Kind, skal Du vende den anden til. Dette Bibelsprog ler Alle de hjertelig af, som er sat af Regeringen til at dele ørefigener ud til Folket, nemlig Præster og Øvrighed. De er i deres Ret og Folket i deres Uret, hvis de ikke taaler det. At Jesus har sagt, at hans Disiple altid vil være de Faa, det søger endog Mænd som Professor Rasmus Nielsen at ignorere og bekæmpe, idet han vil (hans Foredrag i Kolding) gøre Folketroen og Kristentroen identiske i Kristenheden.
At Man ester den ny Orden her paa Kirkegaarden sløjfer Gravsteder, ikke blot dem, hvor de sidste Lig kom ned for 14-16 Aar siden, men endog for tre Aar siden, og borttager herfra Træer, Planter, Buksbom, Hæk, Navn og Nummer, og strør Salt, eller hvad jeg vilde sige, Græsfrø over Ødelæggelsen, ja at man begraver Lig paa Steder, før de 20 Aar er henrundne, hvor tidligere Lig er begravede. At man har slaaet en ny Lov op udenfor to Kirkegaardsporte, hvor det bl. A. hedder, at Ingen maa køre med Vogne paa Kirkegaarden, men at man desuagtet daglig ser ikke blot uskyldige Barnevogne, men Gravers og Plantørs Vogne, baade med og uden Heste, dette kan blive Genstand en anden Gang at omtale med meget mere.
Niels Johansen.
*) Kirkegaardsforholdene har dog tidligere været berørt her i Bladet. Red.
(Social-Demokraten 6. august 1875).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar