Kommunelærer Gabriel Jensen (1861-1924) var ansat ved Skolen på Enghave Plads (Ditlevsens Skole) hvis inspektør Sophus Bagger i 1901 begyndte at arrangere udflugter for Vesterbros arbejderbørn til Søndermarken så de kunne få frisk luft og lære om dyr og planter. Det udviklede sig i 1905 til Vesterbros Friluftsforening med det formål at give "børn og unge mennesker på Vesterbro lejlighed til nyttig og munter beskæftigelse og derved drage dem bort fra gaderne og kælderhalsenes dårlige luft og lys og gadens mange fristelser ud til skolehavegerning, leg og boldspil i fri luft”. Gabriel Jensen blev foreningens formand i 1908. Gabriel Jensen var desuden med i Dansk Cyklist Forbunds første bestyrelse 1906 som næstformand, fra 1910 fungerende formand.
I 1911 deltog over 1.100 børn, året efter 2.000, i 1916 4.600. Han fortsatte med at arrangere dagsudflugter og andre underholdende aktiviteter for børn, der måtte tilbringe skolernes sommerferie i hovedstaden. Efterhånden omfattede aktiviteterne desuden ugeophold på institutionens egne feriekolonier i Klampenborg, Hundige, Rågeleje og Dragør.
Fra Vesterbro Friluftsforenings Skovtur.
Fra Skrænten ved Skodsborg.
Vi har modtaget dette Billede fra Vesterbro Friluftsforenings energiske ledende Mand, Kommunelærer Gabriel Jensen.
Og vi imødekommer med Glæde hans Ønske om, at det maa blive bragt videre til RIGET's Læsere, og at der samtidig hos dem maa blive lagt et godt Ord ind for Foreningen og dens Virksomhed.
Foreningens Navn lyder af Sport. I Virkeligheden har den intet som helst med Sporten at skaffe. Det er et rent filantropisk Foretagende, startet for en halv Snes Aar siden af nogle faa Mænd med Interesse for de mange fattige Børn i Vesterbros mange Sidegader. Man lagde Mærke til, at der i Ferietiden altid tumlede en Del Børn rundt i Gaderne. De var dobbelt forknytte, fordi de ikke ligesom deres Kammerater var kommet ud paa Landet, og mange af dem forslog rent ud sagt Tiden med Gavtyvestreger. Saa tænkte man: var det ikke muligt at gøre noget for disse Børn? Og Resultatet blev, at man forsøgte at arrangere smaa Skovture for dem. Hr. Gabriel Jensen og hans udmærkede Hustru, der ogsaa er knyttet til det kommunale Skolevæsen, paatog sig Broderparten af Besværet med at være "Skovforældre" for Børnene. De samlede 40-50 Børn hver Morgen i Ferietiden og gik med dem ud i Omegnens Skove. Hvert Barn havde sin Madpakke med og de, der ingen havde, fik lidt hos Kammeraterne. I de i Skoven vankede der saa en Kop Kaffe og et Stykke Wienerbrød. Det løb ikke op i mange Penge, og Foreningens Medlemmer kunde selv afholde Udgifterne derved. Det hele beholdt derved et ganske privat Præg, og Foreningens Navn kom kun frem for Offentligheden, naar en københavnsk Journalist tilfældig saa Børneoptoget, og tog mod Hr. Gabriel Jensens altid parate Indbydelse til at slaa Følge.
Den Gang kom de smaa Vesterbrofolk ofte i Skoven. De var da endnu ikke saa mange. Men Tiderne er blevet stærkt forværrede ogsaa i den Henseende. Antallet af Børn i de københavnske Kommuneskoler vokser bestandig, og der er snarest Nedgang i Antallet af Børn, der kan faas Ferieophold til ude i Provinsen. Der bliver derfor flere og flere Børn tilbage i København i Ferietiden.
Det har Vesterbro Friluftsforening faaet at føle. Ganske vist har man efterhaanden udstrakt Virksomheden ogsaa til andre københavnske Distrikter med stor Arbejderbefolkning. Men Tilstrømningen er ogsaa taget saadan til. at der f. Eks. i Aar har meldt sig ikke mindre end tre Tusinde Børn, som gierne vil med paa Turene. Dette har atter til Følge, at der nu kun kan skaffes hvert Barn to Udflugts-Dage - og at der trods al Sparsommelighed gaar en hel Del Penge med. Foreningen er derfor tvunget til at henvende sig til Offentligheden om Støtte. Og det er denne Henvendelse, RIGET gærne vil medgive sin bedste Anbefaling.
Virksomheden er smuk, og den er nyttig. Man kunde maa ske mene, at Børnene selv kunde hitte ud af at løbe udenfor Byen til Skov og Strand for at faa frisk Luft. Men ganske bortset fra, at en saadan Invasion af Børn uden Opsigt næppe vilde være til Held for Skovene, er det en Kendsgerning, at der blandt disse fattige Børn er en Mængde, som aldrig kommer udenfor deres Kvarters lumre Gader, undtagen naar Gabriel Jensen fører dem derud. Skovturen er derfor en hel Oplevelse for dem, og de tæller Dagene og Timerne til den Morgen. de skal med. De følger deres Lærer troligt og stilfærdigt, det er ikke en skraalende Bande Gavtyve, der slippes løs. De to Skovtursdage opdrager dem maaske lige saa meget som mange Maaneders Skolegang med tilhørende Lektieterpning.
P.p.
(Riget. Illustreret Dagblad (København) 20. juni 1913).
Billede fra Social-Demokraten 27. juni 1913 af Gabriel Jensen og hans medhjælper med 500 børn foran Københavns Rådhus. I samme avis var der den 3. juli et billede fra en udflugt for 240 drenge til Malmø med dampskibet "Gefion". Dagen efter at 240 piger havde været i Helsingør. Hver sommer bragte aviserne flittigt reportager med fotoer af turene.
Frilufts-Udflugterne.
Kommunelærer Gabriel Jensen.
Kommunelærer Gabriel Jensens Udflugter med de Skolebørn, der ikke kommer paa Landet I Sommerferien, har fra Smaature med ganske faa Børn fra en enkelt Skole udviklet sig til i Aar at omfatte 47 Kommuneskoler med 10,000 Børn indtegnede til Turene.
Enhver kan forstaa Hr. Gabriel Jensens store Arbejde med at organisere disse Ture, hvor der bliver tilsagt indtil 600 Børn til hver Tur. I Aar som i Fjor for første Omgangs Vedkommende med Ture baade Formiddag og Eftermiddag.
Kommunelærer Gabriel Jensen, der Aar efter Aar ofrer sin egen Sommerferie for at glæde de fattige Børn, fortjener den største Tak og Paaskønnelse for sit uegennyttige Arbejde. Takken faar han ved at se de glade Børn, der herved faar lidt Del i Sommerens Sol og den friske Luft, og Paaskønnelse faar han ved, at Arbejderne stadig husker paa ham med Bidrag til et lille Traktement til Børnene. Aar efter Aar er Bidragene strømmet rigeligere ind, men samtidig er Børneantallet ogsaa vokset, og Dyrtiden har bevirket, at Pengene "bliver mindre". Hr. Gabriel Jensens største Sorg vilde være, om han af Mangel paa Penge blev nødt til at afknappe Turene.
I første Omgang kommer Børnene i Zoologisk Have, der, ved Direktør Dreyers Velvilje, beses gratis, og efter en lille Leg j Søndermarken eller Frederiksberg Have ender Turene hos Restavratør G. Petersen, Pileallé 16, der for en moderat Betaling serverer Sodavand, Chokolade og Wienerbrød. Man forstaar, hvad det vil sige at faa 5-600 Børn til Bords paa én Gang, men Hr. Petersen og hans elskværdige Personale forstaar at ordne dette paa en forbavsende hurtig og ekspedit Maade. I Iøbet af et Kvarters Tid har alle Børnene faaet deres Ration, og saa bruges Resten af Tiden - til KL 1 eller 5, eftersom det er Formiddags- eller Eftermiddagshold - med Gyngen, Vippen og Balanceøvelser.
Hr. Gabriel Jensen har en ualmindelig Evne til at styre en saa stor Flok Børn. 500 Skolebørn, især Drenge samlet fra forskellige Skoler, er vanskelige at styre, men Hr. Gabriel Jensens Fløjte er tilstrækkelig til at holde Orden i Flokken, uden at Børnene føler det som en Tvang - alt gaar som en Leg.
Arbejderne bør derfor paa Lønningsdagene erindre at glæde Hr. Gabriel Jensen med et Bidrag. Husk paa, det er Arbejdernes Børn, han ofrer sin Ferie: medens hans Kolleger kan nyde deres velfortjente Sommerferle ved Skov og Strand, udfører Hr. Gabriel Jensen et stort Arbejde i København for at kunne glæde flere Hundrede Børn daglig.
Altsaa: Hver lønningsdag husker en rask Mand paa hvert Værk-steg og Arbejdsplads paa, at Hr. Gabriel Jensen, ligesom Børnenes Kontor, faar sit Bidrag.
Ad. H.
(Social-Demokraten 6. juli 1919).
Billede af Gabriel Jensen i Social-Demokraten 19. juni 1921.
Gabriel Jensens Jordefærd
Øverst: Kisten bæres ud af Kapellet. Nederst: Paa Vej til Graven.
I Gaar Kl. 2 blev alle københavnske Kommuneskolebørns Ven, Gabriel Jensen, begravet fra det store Kapel paa Vestre Kirkegaard.
Gabriel Jensen, Manden med det kærlige Hjærte, fik en Jordefærd, der vidnede smukt om, hvor mange Hjerters Kærlighed han havde formaaet at vinde. I det hundredtallige Følge, der trængtes om hver nok saa lille Plads i Kapellets store Rum, saas en Mængde Arbejdere, Arbejderhustruer og Børn fra Storbyens Sidegader, Børn, som ofte ved Gabriel Jensens Haand var vandret ud i Lyset og Luften, ud til Sol og duftende Blomster.
Der burde have skinnet en Sol over Gabriel Jensens Begravelse; men selv i det graa Regnvejr var foraaret til Stede, Forløberen for den Sommer, hvis Glæder det havde været den afdødes Livsmaal at føre Børnene ud i. Men Blomster var der. Blomsterfloret dækkede Kisten, og en Bølge af smukke Kranse gled gennem Midtergangen. Og Inskriptionerne paa Silkebaandene fortalte en Del om den Dødes Livsværk: "Fra taknemlige Elever i Valby Kommuneskole", "Fra Elever i 7. Klasse A", "En sidste Hilsen fra 5. Klasse B." Fra Børn i Sundbyvester Skole, Haderslevgades Skole, Svanholm Forberedelsesskole, Børnehjemmet, Peter Bangsvej, Børnene i Dyssen, Dansk Frøbelforening, Enghavejens og andre Skoler, Kollegerne paa Enghavevejens Skole, De mandlige Arbejdere paa Carlsberg Aftapningsanstalt, Kvindelige Bryggerarbejdere paa Carlsberg, Københavns Kommunelærerforening osv.
I Følget saas alle den afdøde Kolleger fra Enghavevej Skole med Inspektør Frk. Ulrich i Spidsen, Fmd. for Dansk Frøbelforenings Repræsentantskab, Kabinetssekretær C. P. N. Hansen, Inspektør for Kommunens Fortsættelseskursus A. K. Andersen. Forretningsfører for Kommunelærernes Feriekolonier Kjartan Andersen, Viceskoledirektør Arild Sørensen, fhv. Kriminalretsassessor Rüdinger, Fmd. for Kbhvns. Kommunelærerforening Thorkild Jensen, Forstander Møller Lund, Skoleinspektørerne Skarvig, Lundby, Dr. Bonnichsen, C. A. Jørgensen og fhv. Skoleinspektør Bagger, første Formand for Vesterbros Feriekolonier, Bogholder Vald. Petersen, Faktor Adolf Hansen og mange andre.
I Kapellet.
Efter Salmen: "Lyksalig, lyksalig - " talte Pastor Just Christensen fra Matthæus-Kirken.
Taleren tog sit Udgangspunkt fra nogle Ord i det ny Testamente: "Den, som giver en af disse smaa et Bæger koldt Vand at drikke, han skal ingenlunde miste sin Løn," og "Uden at I omvender Eder og bIive som Børn, skal l ingenlunde komme ind i Himmerigs Rige." Navnet Gabriel Jensen og Børnene er nøje knyttede til hinanden. Det blev hans Ungdoms Gærning at tage et Arbejde op for Børnene, og han var hele Livet en Opdrager og Vejleder for Børn. Han lod sig dog ikke nøje med sin Livsgærning, men tog et meget mere omfattende Arbejde op. Han ofrede sin Fritid for at føre Lys og Glæde ind i Børnenes Hjærter, og han tog ogsaa Del i den mere officielle Børnesag. Han var en Mand mod et forunderlig kærligt Hjærte overfor Børn, og han havde en sjælden Ævne til at se, hvad der var tilbage af Ly og Godhed i Barnehjærtet. Det var fordi han selv havde saa uendelig meget af Barnesindet i sig. Hans Død var et Tab for det store Samfund, og han vil blive savnet, fordi han havde særlige Ævner til sin Gjerning. Han vil blive savnet baade af sine KoIeger og sine Elever paa Enghavevejens Skole, og han vil først og sidst blive savnet i sit Hjem.
Det dybeste i hans Liv var, at han bevarede Barnesindet. Han lagde ringe Vægt paa ydre Ære og Anseelse; men den Gærning, der gøres med Trofasthed og Kærlighed, bærer sin Løn i sig selv. Hans Navn vil blive bevaret i store Kredse.
Præsten sluttede sin Tale mod en Tak til den afdøde fra alle de Tusind Børn, fra Skolen og fra Hjemmet.
Efter Salmen: "Lær mig, o Skov, at visne glad" sang Operasanger Lindahl et stemningsfuldt Farvel.
Ved Graven.
Derefter blev Kisten af den afdødes Kolleger baaret ud af Kapellet. Ved Graven sang et Drengekor fra Enghavevejens Skole: "Altid frejdig, naar Du gaar", og efter at Forfatteren, Kommunelærer Hans Kurre havde takket paa Familiens Vegne for Deltagelsen, skiltes det store Følge.
Børnene følger Gabriel Jensen.
(Social-Demokraten 25. marts 1924)
I 1925 besluttedes det at ændre navnet Vesterbros Friluftsforening til Gabriel Jensens Ferieudflugter. Den eksisterer endnu, og ledes af en bestyrelse hvor Københavns Kommune og Københavns Lærerforening skal være repræsenteret. Arbejdet finansieres af tilskud fra Københavns Kommune, legater og fonde.
Gabriel Jensens gravsted på Vestre Kirkegård hører til de nummerede, udvalgte grave. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar