Ifølge Jyllandsposten 20. september 1922 skulle grevinde Danner i 1854 i forbindelse med et forsøg på at vælte det daværende ministerium Ørsted-Bluhme (som spærrede for muligheden for en mere fremskudt og officiel stilling som Frederik 7.s gemalinde) have bruge Davide Ebert som mellemled til etatsråd Chr. Flor der havde været hendes chef i Mellemslesvig. Dette bekræftes også i en artikel om sønderjydske fører i 1850'erne i Historisk Tidsskrift, bind 9, række 2 (1921-1923). 1 Danner afbrød kort efter forbindelserne.
I 1857 udgav Davide Ebert: "Fremstilling af hendes og hendes Mands ægteskabelige Tvistigheder". 7 sider.
Et fra Krigsaarene bekjendt Fruentimmer, der var gift med en Toldembedsmand Ebert i Husum, fra hvem hun, saavidt vides, blev skilt, har nylig indbudt til Subskription paa sine "Memoirer fra Krigsaarene 1848 indtil nu." Hun kalder sig Davide Ebert og har, efter hvad der er os berettet, i Krigsaarene, navnlig medens Tillisch ledede Regjeringen i Sønderjylland, paa en Maade befattet sig med - Statssager, d. v. s.: hun havde et udstrakt Bekjendtskab til forskjellige Embedsmænd og maa formodentlig paa en eller anden Maade være bleven gjort deelagtig endog i nogle af disse Herrers Fortrolighed; nok er det, hun skal i Krigsaarene være reist omkring, endogsaa forklædt, og have havt det Hverv deels at spionere, deels at afsætte og indsætte Embedsmænd. I sin Subskriptionsindbydelse, der er skrevet i tydsk Lapidarstiil, lover hun at fortælle Alt, hvad hun veed, saavel om sig selv som om Andre! Hendes Fjender - siger hun - har i lang Tid gjort sig den djævelske Fornøielse at nedsætte og forulempe hende; denne Afskyelighed vil hun nu i sin Bog "modarbejde med al den Kraft, der boer i usmykket Sandhed"! - hun troer ikke, at Bogen vil kede Læserne, idet hun vil "belyse flere interessante og høitstaaende Personligheders Virksomhed og Characteer." - Hun er rimeligviis født i Kongeriget, thi hun taler godt Dansk; for Tiden reiser hun om i Sønderjylland, og gjør, paa ægte tydsk Prøveryttermaneer, Visit hos Forskjellige, navnlig Embedsmænd, til hvem hun afleverer og især anbefaler sin Subskriptions-Indbydelse. Hun er lille af Vækst og omtrent 50 Aar gammel, men Alderen synes ikke at trykke hente, thi hun er meget adræt i sine Bevægelser og har i sin Fremtræden en vis Lighed med "Vand"baron Dirkink-Holmfelt.
(Middelfart Avis 12. august 1861).
Kjøbmand M. Schmidt (det bekjendte Medlem af den saakaldte provisoriske Regjering under det slesvigholsteenske Oprør), der er bleven saa ilde medtaget af Prindsen af Noer, arbejder nu paa et Modskrift. - Ogsaa en Dame, Davide Ebert, som under Krigstiden har spillet en forunderlig Rolle i Mellem- og Svdslesvig, vil udgive sine Memoirer. I Besiddelse af en uforklarlig Indflydelse hos nogle høitstillede Embedsmænd, der under Vaabenstilstanden og kort efter Krigen fungerede i Hertugdømmet Slesvig, blev hun benyttet til adskillige Hverv, hvortil hendes udstrakte Bekjendtskaber gjorde hende skikket. Da hun er af den Formening, at hun kun i ringe Grad er bleven paaskjønnet og belønnet for de ydede Tjenester og de Farer, hun vil have udstaaet paa adskillige under alskens Forklædninger udførte Reiser i Sydslesvig etc. ville de af hende bebudede Memoirer sikkert komme til at indeholde mange interessante Meddelelser, men ogsaa adskillige Bidrag til hiin Tids chronique scandaleuse. - Foruden de nævnte Memoirer fra Oprørstiden vil der ogsaa snart kunne ventes den forhenværende Overvagtmester Kloppenborgs Erindringer fra Aarene 1848 til 1850. Denne Veteran, der i de sidste Aar har været bosat i Flensborg, ydede under den sidste Krig Armeen adskillige Tjenester som Speider og har udført en Række eventyrlige Farter, især i det vestlige Slesvig og paa Vesterhavsøerne Det hedder, at En af hans mange Velyndere, som bedre end han selv er skikket til at fore Pennen, udarbejder for ham de omtalte Memoirer.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 14. oktober 1861).
Dragonofficer Jacob Kloppenborg (1793-1876) boede ved udbruddet af Krigen 1848-1851 i Flensborg. Han blev sendt til Frederik 6. for at bedyre de dansksindedes loyalitet og fik ansættelse som frivillig overvagtmester ved 3. Dragonregiment i Aarhus. Han var bl.a. med ved Bov, Slesvig, Sundeved og Isted. I Krigen 1864 var Kloppenborg som dyrlæge, park- og trainfører, og efter Krigen udnævnt til løjtnant. Kloppenborg døde i Flensborg 14. april 1876. I begravelsen deltog såvel byens danske Borgere som en deputation af officerer af byens preussiske garnison med generalen i Spidsen. Han udgav sine memoirer i 1872 og kom senere i flere oplag.
Spiritismen praktisk. Siden Swedenborgs og Cagliostro's Dage har det hørt til Sjældenhederne, at Spiritismen er traadt i Politikens Tjeneste. Det var forbeholdt vore Nationalliberale ogsaa at bringe dette Middel til Anvendelse for at fremme deres Planer. Medens Hr. Bygnings-Direktør Bille for de "oplyse" Kjøbenhavnere afslører de Bedragerier, der andet Steds drives med de saakaldte Sonnambuler eller Seersker, har hans Kollega, Udtørrings-Direktør Hr. Klein fundet det praktisk at benytte en saadan Seerske, for at paavirke de mindre "intelligente" Bønder i Aalborg Amt. Denne Seerske, hvis Navn er Davide Ebert født Rosen, har, efter tidligere at have spillet en Rolle i Slesvig, i de senere Aar gjort sig berømt ved forskjellige Forudsigelser, og hun siges fra troværdig Side at være begavet med en sjælden Spaadomsævne. Kort førend de sidste Folketingsvalg indfandt denne "Profetinde" sig i Bønderbyerne Syd for Aalborg, optraadte der i "hvide Klæder" og omgivet af et vist Trolddomsskjær spaaede hun de "enfoldige" Bønder al Landsens Ulykke, i Fald de valgte Claus Johansen i Stedet for den daværende Justitsminister Klein. Bønderne ere imidlertid i vore Dage ligesaa kloge som Mennesker, og en anset Folketingsmand, som bor der i Egnen, forstod strax at afvinde Sagen dens komiske Side til stor Moro for Bønderne. Seersken fandt det derfor klogest hurtigt al fortrække. Sagen er som sagt komisk; men hvis Hr. Klein - som der er Grund til at tro - selv er Anstifteren, faar den iøvrigt en alvorlig Side, naar man erindrer, at han den Gang var Justitsminister. c.
(morgenbladet (København) 12. marts 1876).
Hr. Redaktør!
Den 12te ds. indeholdt "Morgenbl." en Artikel "Spiritismen praktisk", paa hvilken jeg først nylig er bleven gjort opmærksom. Der fortælles for fuld Alvor, at dengang daværende Justitsminister Klein stillede sig sidste Gang i Aalborg, havde han engageret en Sonnambule til at paavirke Bønderne i Aalborg Amt. Denne Sonnambule skulde jeg have været. Der fortælles endvidere, at jeg som en Profet i hvide Klæder skulde være optraadt i Bønderbyerne syd for Aalborg og spaaet Bønderne al Landsens Ulykke, dersom de valgte Claus Johansen. Bønderne fandt imidlertid Sagen komisk, og jeg fandt det derfor klogest at fortrække." Artiklens Slutning indeholder nogle Spydigheder til Hr. Klein i Anledning af det Hværv, han skulde have overdraget mig. Jeg skal ikke nægte, at jeg blev i høj Grad forbavset ved at læse denne fantastiske Historie, der omgav mig med en Seerskes mystiske Skjær; for Sandhedens Skyld bliver jeg nødt til at berøve den al dens Romantik.
Først maa jeg da erklære, at jeg aldrig har talt med Hr. Klein, ja næppe nok kjender ham af Udseende, han var ikke vidende om eller Anstifter af, at jeg en ganske kort Tid paa en Gjennemrejse i Jylland i Familieanliggender talte om hans Valg; den hele Historie om Hr. Kleins Forbindelse med mig er Opspind fra Ende til anden. Derimod skal jeg indrømme, at jeg besøgte en Mand paa Landet, der opfordrede mig til at kjøre med til Hr. Villads Holm, hvor der var flere forsamlede, og jeg henstillede til disse, om de ikke troede det hensigtsmæssigt at vælge daværende Justitsminister Klein i Stedet for Claus Johansen. Jeg har kun besøgt disse to Mænd. og har ikke været i andre Bønderbyer der i Egnen, dette er derfor fuldstændig usandt, saavelsom at jeg skulde være optraadt som Seerske eller Profet i hvide Klæder" osv. Jeg rejste et Par Timer efter at Hr. Klein var bleven valgt, men at mit kortvarige Ophold der skulde have medvirket til Hr. Kleins Valg, er jeg for beskeden til at tro. Derimod tror jeg, at det er utilbørligt at skildre min Optræden med saa ondskabsfulde Forvanskninger, som sket er, og det er herimod, at jeg nedlægger Protest, og haaber jeg, at De, Hr. Redaktør, vil være af den Godhed at optage den i Deres ærede Blad.
(Morgenbladet (København) 6. april 1876).
Lidt mere om Fru Eberts Syner. Da man nu har fundet Øjeblikket passende til for Alvor at benytte Fru Eberts Syner, og et Pro og Kontra aldrig kan skade, haaber vi, at Social-Demokratens Redaktion ikke vil nægte vor Kontra en Optagelse i Bladet, da vi er særdeles godt bekendt med disse Syner og underlige Gerninger. Nogen Tid før den fransk-tyske Krig i 1870 flakkede Fru Evert forgæves omkring hos de dansksindede Bladredaktioner i Nordslesvig, for i et eller andet Blad at faa optaget et "Syn", - der senere blev trykt i Kolding - som skulde bebude Slesvigs Forening med Danmark ved Napoleon den 3dies Hjælp. Fruen havde blandt meget Andet set den prøjssiske Ørn reven i Slumper og Stykker, for bagefter at blive brændt i et gloende Ildhav, medens den franske Kejser udstrakte sine Hænder velsignende over Baalet. Efter den nye Udgave af Fru Eberts Syner har hun forudset Prøjssens Sejr - altsaa det Modsatte af det, hun forklarede sine sønderjyske Tilhørere - ; dog efter Chr. P. K. er Fruens Syner altid et Enten-Eller og kan altsaa ligesom det delfiske Orakel bruges til Hvadsomhelst. Paa den ovennævnte Omflakken i Sønderjylland ytrede Fru Ebert sig med megen Foragt og Bitterhed om det nalionalliberale Parti i Danmark, der meget godt kunde have undgaaet Krigen i 1864, naar det blot havde havt Tiltro til Fruen, men i Stedet for var hendes Raad eller Syner altid bleven modtoget med kold Foragt, - ja, Orla Lehmann havde endogsaa før den anden slesvigske Krig en Dag modtaget hendes ufejlbarlige Raad og Advarsel med de Ord: Men Herregud, Fru Ebert, lad os dog blive fri for deres Sludder; vi har Andet at tænke paa i Ministeriet, end deres Syner. Om denne Udtalelse end ikke var smagfuld selv overfor den mest forskruede Dame, var den dog meget passende og korrekt mod en moderne Sybille. Naar Justitsminister paa Pension, Hr. Klein, bliver bekendt med denne Udtalelse af Orla Lehmann antager vi at han endnu har saa megen Æresfølelse tilbage, at han ikke oftere vil undeholde sit Publikum med at give Partiet: Den afdankede Kong Saul dansende Reaktionskankan for Spaakvinden fra Endor.
Altona, den 18de April 1876.
A + B?
(Social-Demokraten 21. april 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar