Korrespondance til "Social-Demokr."
Frederits. den 7de Marts 1876.
Det er en underlig Tid, vi lever i, siger vor Ven og Broder i Aanden, Borger Eibeschütz - der findes ingen Beskedenhed mere i Verden. Dette Hjærtesuk fra den Gamles inderste Vraa lyder i al sin Komik dog saa højtideligt og stemmer uvilkaarligt Sindet til Andagt. Eibeschütz, dette sølle Individ, der alle sine Dage har pyntet sig med laante Fjær, han folder sine Hænder, og han ynker over denne forkerte Verden. "Organets" fordums glorvældige "Redaktør" affører sig alt sit forlorne Stads og paatager sig en "Straalemesters" Skikkelse. Og alt imens der fra alle Hjørner og Kanter hældes er Sjat i hans Sprøjtes Kar, stiger "Mester" til Vejrs, Skiltet hænges ud: "Hier sehen sie, meine Herrskafften, den grossen Bambrian" - "Forestellungen" begynder. Sprøjten knalder medens "Mandskabet" synger et lystigt "Julia". Ja vel, "Mester" har Ret - det er er fordærvet, men tillige en gemytlig Tid. At se "Mester" give Gæsteroller som den store "Bambrian"; at se ham tumle sig med Husarsocialisten i en vild Kankan eller danse "Svejtrit og forkert" med "Social-Demokraten" og "Morgenbladet"; at se ham samle Ildebrændsel sammen til Socialisterne samtidig med, at han ønsker dem hængt Allesammen - at se Alt dette, det er virkelig ganske gemytligt.
Man vil forstaa, at det er "Rekrutsagen", her alluderes til. Denne Sag har gennemgaaet alle Stadier i Borger Eibeschützs Avis: Der var en Socialist, som var Rekrut paa Jægersborg; han havde været Rekrut i to Dage, og hele Tiden Socialist; endskønt der den første Dag var lært ham Alt, hvad der sig egner og anstaar en Rekrut, begik han et groft, et uhørt Brud paa Disciplinen. Skal denne opretholdes, og det skal den, saa maatte der statueres et Eksempel til "Skræk og Advarsel" for Ligesindede. Da han er Sociatalist, skal han have Prygl; han er ganske vist forført, og Forførerne burde i Grunden have Straffen, men det er kun sørgeligt, at man ikke "forrette Smed for Bager". Saa meddeles der, at "Ritmesteren" fik Prygl - kun Skade, han fik for lidt - og dernæst Rekruten, og at denne tog dem med "Anstand", 150 Rottingslag er en ren Bagatel, mener dernæst Borger Eibeschütz, endskønt hans usle Kadaver vilde være slaaet baade sønder og sammen ved Tiendeparten af et saadant Antal. Naar Rekruten har faaet de 30 Dages Vand og Brød at "styrke" sig paa, skal han skydes eller dog i Tugthuset - det Sidste er mere "kristeligt", ti saa er der dog Haab om, han kan omvendes fra sine "Vildfarelser". "Ser Jer i Spejl" raader man, her ser man, hvortil Socialisternes "fordærvelige" Agitation fører. "Skylden for det Hele" er først alle Socialisters, dernæst kun "Forførernes" og "Agitatorernes"; senere er det Pio, som er rent "rasende", paa hvem det fulde "Ansvar" hviler, og endelig meddeles der i Gaar, at Socialisterne kan vaske deres Hænder i Uskyldighed, ti nu har man apdoget, at den rette Skyldige er "det forenede Venstre", og i "Morgenbladet"s "hysteriske Anfald" bestyrkes denne Antagelse. Da vi Socialister altsaa nu har faaet Attest for god Opførsel, kan vi følgelig rolig henlægge Spørgsmaalet angaaende, hvem der er den Skyldige eller ikke, og derpaa anstille nogle Betragtninger efter "den Anledning", "Avisen" af i Gaar giver. 150 Rottingslag kan ethvert "velkonstrueret" Menneske med Lethed taale, og et saadant Traktement er aldeles betydningsløst for Helbredet, naar Paagældende blot efter Modtagelsen faar lidt af "styrke" sig paa. Dette bevidnes af "højere Officerer", "ansete Læger" og af - Borger Eibeschütz! Det er fornuftigt af alle disse Herrer, at de bruger Benævnelsen "velkonstrueret", ti derved udelukker de sig selv fra at komme i Betragtning, hvis deres Attest skulde være Norm for "Uddelingen", hvis Bladet tilfældigvis skulde vende sig; men afset herfra, kan der dog næppe tænkes nogen større kynisk Raahed end den, der ligger til Grund for hin Udtalelse. Man føler ikke blot ligefrem Glæde ved en slig umenneskelig Behandling, men man driver sin Uforskammethed endog saa vidt, at man anser 30 Dages Vand og Brød som en "styrkende" Kur for den Ulykkelige. Det er den "Styrkelse" Rekruten faar, og det er den, der skal værne om hans Sundhed efter den lidte Medfart.
Man beskylder os for at udsaa "Hadets Sæd", men er der Noget, der egner sig til at vække Had til "det Bestaaende", da er det slig Fremgangsmaade og slige Udtalelser, og Militarismens Herredømme kan næppe blive undergravet paa en mere sikker og mere hurtig Maade end ved en flittig Benyttelse af Rottingen. De nylig uddelte halvandet Hundrede Slag har virket mere for den socialistiske Læres Fremgang end længere Tids Agitation vilde have gjort. At socialisterne afskyr en saadan for ethvert selvtænkende Væsen uværdig Behandling, er en Selvfølge, ti deres Had bliver aldrig saa stort, at de skulde stille deres arrigste Fjende, selv om han kun er et Vrængebillede af Skaberen, under Dyrene. Naar Borger Eibeschützs Kattekilling mishandles af Nogen, da oprøres han, og han kan faa Gerningsmanden straffet, ti Loven beskytter Killingen; men naar Talen er om et "velkonstrueret" Menneske, der, om han end er Socialist af det reneste Vand, dog i Borger Eibeschützs Øjne har alle mulige gode Egenskaber, saa fryder Borger Eibeschütz sig og gnider sig i Hænderne, saa gaar han atter og atter tilvejrs som den store "Bambrian" og lader sin Sprøjte knalde, og saa finder han, at Loven er fortræffelig. Er end denne Modsætning modbydelig, saa er den dog langtfra uheldig for Socialisterne, og vi kan kun tilraabe ham: "Kil kun paa, lille Mester, kil kun paa - jo galere, jo bedre - vi ser med Fornøjelse Deres Præstationer som Klovn for det forenede Højre.
(Social-Demokraten 11. marts 1876).
Bogtrykker Israel Meyer Eibeschütz (1812-1884) startede i 1848 Højrebladet "Fredericia Avis". Eibeschütz solgte bladet i 1880 og flyttede til København hvor han også var født. I 1890 fik avisen konkurrence fra det moderate Fredericia Dagblad og 1898 af Fredericia Socialdemokrat (der udskiltes fra Østjyllands Socialdemokrat, 1897).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar