En "Vandringsmand" offenliggjør i "Vib. Stifts Mgbl." følgende: "Almind Sogn i Lysgaard Herred har i lang Tid følt Trykket af at være saa nær beliggende ved Lejren ved Hald, men det er dog altsammen for intet at regne mod, hvad der skete Lørdagen den 22de Juli d. A.; thi da vare Beboerne i ligefrem Livsfare. Den Dag havde noget Artilleri fundet det formaalstjenlig fra Hald Hovedgaard at flyde over imod Almind Sogn og hvad værre var, lægge Spidskugler i Kanonerne, saa flere Beboere der og vejfarende paa Viborg-Kolding Vejen hørte disse militære Fyre fløjte i Luften uden ret at vide, hvad det var, de hørte; thi, at Lejrtropperne vare saa ondskabsfulde at flyde med skarpt imod fredelig arbejdende Bønder og vejfarende Borgere, havde man ikke tænkt, og dog er det faktisk at det skete. Bevislig Sandhed er det, at Gaardmand Lorents Nielsen i Almind har to Spidskugler, der ere udskudte af Kanonerne ved Hald, og hvoraf den ene er optagen paa hans Mark lidt vest for hans Gaard, hvor den faldt ikke 10 Alen fra en Karl, der stod og tøjrede en Hest; en anden er taget omtrent 6 Alen fra hans Gaard i den vestre Vejkant af Viborg-Kolding Vejen; den er gaaet igjennem Havediget, og, efter Hullet at dømme, har dens Retning kun været 3 Alen fra Gaarden. At Lorents Nielsen ved sin Hjemkomst ikke sandt Karlen liggende død paa Marken eller Konen hovedløs i Stuen, eller t. Ex. Undertegnede med bortskudte Lemmer paa Vejen ved Gaarden, var ikke Artilleriets Skyld. Det paa Højen udstillede Flag betød vel ikke, at Beboerne skulde forlade Hus og Hjem og vejfarende undlade al befærde Vejen; det var da for megen Magt at tildele en Overgeneral i Fredens Dage."
(Morgenbladet (København) 4. august 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar