At det blæste i Gaar, fik de ulykkelige Beboere i Gammelholmskvarteret til Gavns at føle. De hvirvlende Vinde lod ikke det tommetykke Støv i Gaderne et Øjebliks Ro. Det skarpe Flyvesand kastedes frem og tilbage, højt op j Luften og ud over de tilstødende Gader; langs Husene og op over Tagene stod det som en ugjennemsigtig Taage, og Folk, der risikerede at passere Gaderne med halvt lukkede Øjne, krøbe, naar Sirokkoen nærmede sig, om Hjørnerne og ind i Portaabninger med en Angst, der mindede om en Vinterdags forrygende Storm. Inde i Husene jamrede Husmødrene for deres Møbler, Tæpper og Gardiner, thi et Vindue kunde ikke holdes aabent i to Minutter uden at alt i Værelset blev bedækket mcd et tykt Lag Støv af den ubehageligste Slags, og Husejerne i dette af Magistratens Unaade hjemsøgte Kvarter vrede Hænderne over deres nymalede Facader alt fordi man ikke kan afse nogle Tønder Vand til Gadernes Vanding.
(Morgenbladet (København) 4. august 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar