En Typus for en københavnsk arrestation. En Arbejder, der i en længere Aarrække har været beskæftiget i en herværende større Fabrik, blev, da han for kort Tid siden en Aften vilde begive sig til sit Hjem, standset af en af de saakaldte "Opdagelsesbetjente", der i en kort Tone bebudede ham, at han skulde "følge med". Til Arbejderens store Forbavselse forklarede Betjenten ham, at han var anholdt for at have begaaet Voldtægt og Ran mod en ukonfirmeret Pige, og, tilføjede Opdageren, "der er 4 Vidner paa det", en Udtalelse, som kort efter viste sig at være Opspind af vedkommende kløgtige Politihovede selv, og et af de sædvanlige Politikneb, som selvfølgelig ikke forsmaaes benyttet os de "menige" opdagende Individer.
Fulgt af sin værdige Følgesvend ankom Arbejderen nu til Politistationen paa Gasvejen, og efter at han havde opholdt sig her til ud paa Aftenen, blev der afgivet den højtidelige Erklæring: "Han skal ind paa Raadstuen i Aften". Han blev da transporteret dertil idet det nægtedes ham at maatte indtage et efter et anstrengende Dagværk temmelig nødvendigt Maaltid hos sin i Nærheden boende Familie. Ankommen paa Raadstuen anvistes der ham en Trækasse til Natteleje, hvorpaa han da maatte tilbringe Natten, som man let kan tænke sig ikke paa nogen synderlig heldig Maade. Tidlig om Morgenen blev han atter halet afsted til Vesterbro Station, og stod straks efter ligeoverfor Hr. Assistent Hjorth, som viste sig at være sin Plads som Retfærdighedens Haandhæver voksen, ved gentagne Gange at tilbrøle den uforhørte, udømte Mand: "De er et Svin!" Efter at være bleven vist denne og lignende Politiartigheder, blev han atter transporteret til Raadhuset og placeret paa den saakaldte "Tyvebænk". Aftenen derpaa kom han under Forhørsdommerens Behandling, hvor der imidlertid ikke var fremkommet et eneste Bevis for, at den Anholdte var skyldig i Noget. Da vedkommende ukonfirmerede Pige og en anden ukonfirmeret Pige paastod, at "det var ham", uden dog at kunne paavise nogetsomhelst Faktum, blev han imidlertid efter Forhørsdommerens vise Kendelse, arresteret paa "stærk Mistanke".
Efter at have været adskillige Gange i Forhør og efter at have modtaget en venskabelig Paamindelse af Hertz om "at bekende straks, da Dommen i saa Fald vilde blive mildere", Altsammen uden Resultat, da Manden var aldeles uskyldig i hvad han blev anklager for, løslodes han endelig efter ni Dages Arrest ifølge Dommerens Udsagn "af Mangel paa Bevis", uden at modtage nogensomhelst Erstatning eller Æresoprejsning.
(Social-Demokraten 2. august 1876).
Mere Myndighedsmisbrug. Undertegnede blev i Tirsdags-Aftes, da jeg opholdt mig i et offentligt Lokale paa Vesterbro, pludselig tiltalt af to Personer, der præsenterede sig som Betjente i Opdagelsespolitiet; de betydede mig, at jeg skulde "følge med", hvilket jeg ogsaa gjorde, endskøndt jeg selvfølgelig ingen Anelse havde om, hvad man vilde mig. Undervejs blev jeg bevogtet paa det Strengeste, og det var mig ikke engang tilladt at tage mit Lommetørklædc op af Lommen; "jeg skulde ikke benytte Lejligheden til at smide Noget fra mig", sagde den ene af mine Bevogtere.
Ankommen til Politistationen i Pilestræde, blev jeg underkastet en meget nærgaaende og generende Visitation paa min Person; mine Ejendele, som Portemonnæ, Handsker etc. ordentlig lysket igennem, men - vistnok til stor Fortvivlelse for "Opdagerne" - naturligvis uden Resultat, efter endt Visitation blev jeg underkastet Forhør, under hvilket Betjenten paa alle Maade søgte at bevæge mig til at "tilstaa", det "vilde da være ham muligt at udvirke, at jeg blev straffet saa mildt som muligt". For hvilken Forbrydelse? Ja, nu fik jeg da at vide, at jeg var "mistænkt" for at have været inde i en Guldsmedebutik, for at spørge om Prisen paa forskellige Sager, og jeg skulde da have benyttet Lejligheden til at tilvende mig flere af Guldsmedens Varer. Da jeg naturligvis ikke kunde indlade mig paa at sige "Ja" til Noget, som jeg vidste mig fuldstændig fri for. saa blev jeg kastet ind i et smudsigt Rum, hvor noget Vaadt flød hen over Gulvet og over Bænken, der blev mig anvist som Hvilested. Man leverede mig en Klud til at aftørre Bænken med, men denne var saa tilsølet, at mit Tøj ikke kunde undgaa at blive tilsmudset deraf.
Jeg maatte nu tilbringe Resten af Natten her, indtil jeg om Morgenen Kl. 7, blev kaldt ind i Stationslokalet, hver der blev mig anvist Plads paa en Bænk, der nok var forbeholdt saadanne "Mistænkelige" som mig. Her sad jeg en Timestid, og blev da opvartet med Kaffe og Bolle. Flere Fremmede passerede frem og tilbage, og endelig blev jeg kaldt ind i et Kontor, hvor den ene af mine Plageaander fra om Natten udleverede mig mine Sager med den Bemærkning: "Nu kan De gaa, det er ikke Dem!" Da jeg tillod mig at udtale den Mening, at det forekom mig at være en temmelig uforsvarlig Behandling at udvise mod Folk, om hvem man ikke havde nogetsomhelst Bevis for, at de havde begaaet en Handling som den, jeg var sigtet for, saa svarede Betjenten, at "det kunde de ikke gøre for, ti Signalementet passede!"
Dette Tilfælde turde være et nyt Eksempel paa Politiets egenmægtige Handlemaade, og jeg fremdrager det her, for om mulig at bidrage til, at saa uhyggelige Tilstande kan blive saa stærkt belyste, at de efterhaanden bliver umulige.
F. Poulsen, Handsketilskærer.
(Social-Demokraten 24. august 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar