Annonceringen af stiftelsen af "St. Croix Fællessukkerkogerier" stod i mange aviser i juni 1876. Generalforsamlingen fandt sted 4. juli 1876. Annoncerne var undertegnet Krag-Juel-Vind-Frijs, G. A. Hagemann, Moritz G. Melchior, S. Nellemann, Georg Petersen, Rosenørn-Lehn og Tietgen.
Actieselskabet "St. Croix Fælles-Sukkerkogerier" afholdt, som alt meddeelt, iaftes en constituerende Generalforsamling under Ledelse af Gouverneur Garde. Paa Indbydernes Vegne talte Hs Exe. Lehnsgreve Frijs-Frijsenborg. Han yttrede, at det var en varm Interesse for de dansk vestindiske Øer, der havde foranlediget nærværende Sammenkomst. Den ugunstige Skjæbne, som St. Croix var bleven undergiven i de senere Aar, deelte denne Ø med saagodtsom alle de øvrige vestindiske Øer. Skulde nogen Grund til den tilstedeværende Tilbagegang i disses økonomiske Udvikling angives, da maatte den væsentlig søges i en vis Mangel paa Energi og paa den rette Erkjendelse af, at Jorden er et betroet Gods, som man ikke kan vedblive at bruge og tage Frugt af, uden at den samtidig faaer den forbrugte Kraft erstattet. Han mindede derpaa om den Bevægelse, som Danmarks Forhandlinger med de Forenede Fristater for nogle Aar siden naturligt vakte paa Øerne, og om hvorledes navnlig fra dette Tidspunkt Tanken rettedes paa, hvorledes det skulde være muligt at bringe en økonomisk Fremgang tilstede. Øernes Beboere ønskede saaledes dengang at maatte erholde Beskyttelse for deres Producter; men det erkjendtes snart, at denne Hjælp ikke indeholdt nogen tilstrækkelig Stimulus til en rigeligere Production. Da var det, at Tanken om Fællessukkerkogerier reistes. Ved Regjeringens og Rigsdagens Foranstaltning, ved den levende Interesse, som Sagen havde vakt paa Øerne, og ved privat Initiativ herhjemme vilde dette Foretagende være at bringe istand, og dets Hovedtanke var den at fremkalde en Deling af Arbejdet, saaledes at Agerdyrkningen skilles fra Fabrikationen, og Plantageeierne derved med større Kraft end hidtil kunne varetage deres egentlige, særliqe Hverv: Sukkerrørdyrkningen. Fra de franskvestindiske Øer havde man Erfaringer, der i høi Grad talte for at bringe det omhandlede Foretagende igang. Indbyderne havde ikke troet at burde udstedt Indbydelse til offentlig Actietegning, forinden der ad privat Vei var sikkret nogen Capital; paa denne Maade var tilveiebragt 700,000 Kr. I den derpaa følgende Actietegning havde ikke Faa deeltaget, og han kunne saaledes oplyse, at der deels var tegnet og deels var lovet inden denne Maaneds Udgang et Beløb, der vilde naae op til 900.000 Kroner. Indbyderne vilde under disse Omstændigheder ansee det for rigtigst, at Selskabet konstituerede sig. Forslaget om Constitueringen vedtoges derpaa eenst med 297 St. Efter en kort Discussion vedtoges derpaa eenst. et Udkast til Love med den ene Ændring, at der istedetfor Ordene: "Selskabets Capital udgjør 2 Mill Kr. i Actier paa 1000 Kr.", kom til at staae: "Selskabets Capital udgjør indtil 2 Mill. Kr. osv." Til Medlemmer af Bestyrelsen valgtes derefter med Acclamation de 7 Herrer Indbydere, paa hvis Vegne Grev Frijs modtog Valget. Til Revisorer valgtes Consul Alf Hansen og Gross. Moses Melchior; den Sidstnævnte udtalte dog udtrykkelig, at han af Hensyn til den særegne Stilling, som han indtog til Foretagendet, kun modtog Valget for 1 Aar. Han fandt dernæst Anledning til at bemærke, at Aarsagen til de vestindiske Øers økonomiske Tilbagegang foruden den af Grev Frijs angivne endnu formeentlig var en anden, nemlig den Omstændighed, at der i de senere Aar var opstaaet et nyt fabrikationssystem, som var langt fordeelagtigere end det ældre, men hviltet Øernes beboere af Mangel paa Capital ikke havde formaaet at sætte igang. Exempelvis anførte han, at efter den ældre Fabrikationsmaadc tabte Sukkeret 7-10 pCt. ved at føres dertil, efter den nyere i det Høieste kun 1 pCt. Det var saaledes en simpel Retfærdighed imod de vestindiske Beboere at udtale at den Tilstand, de befandt sig i, var en naturlig Tilstand, begrundet i Mangel paa Capital. Efterat Lensgreve Frijs kort havde repliceret til Gross. Melchior, udtalte Gouverneur Garde det som sin Overbeviisning, at næværende Foretagende vilde vise sig at være i høi Grad rentabelt, og denne hans Overbevisning var baseret paa erfaringer, hentede fra Naboøerne. Netop under de nuværende Tidsforhold, der ikke vare gunstige for Dannelsen af Actieselskaber, og særlig i Betragtning af den factiske Fjernelse, der havde fundet sted mellem kolonierne og Moderlandet, kunde Øernes Indvaanere kun have Grund til at være de Mand i Moderlandet taknemlige, som havde deeltaget i nærværende Foretagende, og særlig vilde han henvende denne sin Tak til Bestyrelsen med dens formand, Grev Frijs. Gross. Moses Melchior takkede sluttelig Gouverneur Garde for den utrættelige Iver, han havde udfoldet for at bringe Sagen igang.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. juli 1876).
THE "AVIS"
CHRISTIANSTED, ST. CROIXSaturday, July 8th 1876.
In our last we informed the readers of the Avis of the highly satisfactory progress of the Central Factory Question, so far as had come to our knowledge through the medium of a telegram giving so much of a letter from His Excellency the Governor as was of most interest. Since then we have been favoured with further particulars from the same source, as well as with the contents of a telegram from the Governor, received by tho Presidency on Thursday last. Agreeably to the accounts received first, a Committee, consisting of Messrs. Krag-Juel-Vind-Frijs, Hagemann, Moritz Melchior, Nellemann, G. Petersen, Rosenörn-Lehn and Tietgen.had been formed to receive final subscriptions for shares in Central Factories to bo established here, and the telegram of Thursday brought the intelligence, that a general meeting of the Subscribers for shares was held in Copenhagen Monday the 3rd instant, at which a Central Factory Company was definitively formed, and the abovo-named gentlemen were elected as Directors of the Company.
We have also been informed that the Committee which has now been appointed as a Board of Directors, as far back as the 13th of June last, had issued a prospectus inviting subscription for shares, which has now been sent out here, and will be published, as soon as the documents concerned have been translated, through tho Chairman of the local Committee here, His Honour, Chief Judge Rosenstand.
Our readers are already aware that the shares had been fixed at 1,000 Crowns each, and that an amount of upward of 700,000 Crs. had already previously been signed for. Further subscriptions can now be made, besides in Copenhagen, at the Colonial Treasuries in St. Thomas and here. The shares, we understand, are to be paid up in instalments of 10 p. ct. of the amount of the share, the first instalment having become due on the first instant, and the others becoming due every second month, so that the Inst instalment will fall due on the 1st January 1879. For the payments, interim-receipts will be given, which, at the last payment, will be exchanged for a final share.
(St. Croix Avis 8. juli 1876)
Den lokale bestyrelse af sukkerkogerierne afsendtes 27. september 1876 overretssagfører Wassard (merkantil) og cand. polyt. Zahrtmann (teknisk forretningsfører). De blev ledsaget af ingeniør Petersen som havde været beskæftiget ved Esbjerg Havn. Driften begyndte den 5. marts 1878. I september 1878 blev det oplyst at det tilskud der kort forinden var ydet af kolonialkassen, var utilstrækkeligt fordi maskinerne var dårlige. Kort tid efter udbrød opstanden "The Fireburn". I maj 1879 støttede kun Højre finansministerens forslag om at forhøje lånet til A/S St. Croix Fællessukkerkogerier med 370.000 kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar