Min Afskedigelse. Da jeg den 4de Februar 1876 uden foregaaende Varsel blev afskediget, lovede jeg Adskillige, at offenliggøre Grunden til min Afskedigelse, hvilket jeg nu efter bedste Evne skal søge at opfylde. Fredag Aften, den 4de Februar, modtog jeg imellem min Ugeløn en Seddel, der indeholdt nogle Bemærkninger em, at jeg havde haft Arbejde hos d'Hrr. Carøe og Leth til Dato og skyldte dem Intet. Som en Følge deraf kunde jeg indse, at jeg var afskediget. Dagen efter henvendte jeg mig til Værkføreren, et Pragt-eksemplar af en rødskægget Snedkersvend ved Navn Krohg. Denne Herre tilkendegav mig paa Forespørgsel, at han ikke vilde have disse socialistiske Spektakler paa Fabriken. Jeg tillod mig at bemærke, at jeg ikke havde foranlediget Noget af den Slags, og hvad jeg foretog mig i min Fritid og udenfor Fabriken, mente jeg ikke vedkom Fabriken. Den ærede Herre fastholdt, at jeg havde givet Anledning til Skænderi, da Saadant var blevet ham sagt. Jeg tvivler naturligvis ikke om, at en eller anden Spytslikker har søgt at gøre sine Hoser grønne paa min Bekostning, da Saadant er blevet en meget yndet Skik imellem enkelte Arbejdere paa nævnte Fabrik, siden Hr. Krohg blev Værkfører. Imidlertid ser jeg mig i Stand til at oplyse, at den almægtige Værkfører har udladt sig med, at alle paa Fabriken værende Arbejdere, der var i Fagforeningen, skulde jages paa Porten, og som en Følge deraf, var det jo rimeligt, at der begyndtes med Formændene, og af disse afskedigede han 3 i Løbet af 8 Dage, foruden adskillige Andre. Det synes imidlertid, at disse Formænd er Genstand for baade Principalernes og Værkførerens særdeles Aarvaagenhed, idet de naadige Herrer nok ikke generer sig ved at løbe omkring til de Principaler, der er dristige nok til at tage saadanne Samfundsforstyrrere i Arbejde, for at formaa dem til ligeledes at afskedige dem igen. Dette skal navnlig være passeret imod Former L. P. Hansen, Formand for den demokratiske Forening, og Former Vesterblaa, Formand for Formernes Fagforening. Hvorvidt Turen vil komme til Arbeidsmændenes Formand og mig, er jo ikke let at forudse, og jeg vil tillade mig at gøre Carøe og Leth samt deres almægtige Værkførere opmærksom paa, at den Dag muligvis kunde komme, da Arbejderen kunde faa baade Lyst og Magt til at vende op og ned paa Forholdet og foreskrive de høje Herrer Regler, som de vil blive nødsagede til at følge. Jeg kunde af den Grund fristes til at henstille til de Herrer Fabrikanter, der bruger en saa hensynsløs og vilkaarlig Fremgangsmaade, om de ikke tror, at det vilde være klogere handlet af dem at vise os lidt Imødekommenhed end ligefrem at sætte os Kniven paa struben ved enhver Lejlighed, hvor de kan komme til at beskære os vor Frihed og Ret.
Aarhus, d. 5. Marts 1876.
(Social-Demokraten 16. marts 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar