Overfald. (Efterskrift til Politivennen)

Overfald. Ved Kredsretten i Flensborg forhandledes i Fredags en ejendommelig Sag. En Teglmester Ramp fra Egernsund var tiltalt for at have overfaldet og mishandlet en Garver Tegge fra Alnor. Under Proceduren oplystes følgende: Tegge var en Aften sent i Oktober Maaned paa Vejen hjem fra Graasten tilligemed sin Datter og en Brodersøn. Da de vare komne forbi Nalmadebro, mødte de tre Mænd, af hvilke den største gik lige løs paa Tegge, uden al denne havde givet nogen som helst Anledning dertil, tog sat i ham og bibragte ham flere Slag med knyttet Næve i Ansigtet, saa Blodet strømmede ned af det. Ved det sidste Slag styrtede Tegge til Jorden. Hans Datter undløb, forfulgt af den Person, der havde mishandlet Faderen og, da han ikke kunde indhente Datteren, vendte tilbage og endnu en Gang slog Tegge til Jorden. Samme Aften blev ogsaa en Arbejdsmand Stoldt overfalden og saaret i Hovedet af en ubekjendt Mandsperson. Ramp har hele Tiden nægtet at være Gjerningsmanden og havde i Fredags bragt flere Vidner med, der skulde bevise hans Uskyldighed. Men til almindelig Forbavselse bekjendte et af Vidnerne, en Arbejdsmand Albertsen fra Flensborg, at det var ham, der havde begaaet Overfaldet. Han og Ramp havde hin Aften fulgtes ad. Ramp havde tidligere ikke villet tilstaa dette for ikke at bringe Albertsen i Ulykke, men da det begyndte at knibe for ham selv, havde han tvunget Albertsen til selv at an￾give sig som Gjerningsmand. Ramp blev da selvfølgelig frifunden, og der vil nu blive anlagt Sag imod Albertsen. Da denne i Retten blev adspurgt, hvorfor han havde overfaldet og mishandlet Tegge, svarede han, "at han havde hørt, at Tegge var en eksalteret Dansk." Her foreligger altsaa et rent politisk Overfald, en Hævn af politiske Motiver paa sagesløs Mand. Sagen kaster et ejendommeligt Lys paa Tilstanden dernede og paa den ved visse tyske Smaablades stadige Ophidselser fremkaldte Demoralisation blandt de lavere Klasser, navnlig i den sydlige Del af Nordslesvig. Man kan derfor kun glæde sig over, at Kredsretten har faaet Lejlighed til at afstraffe en slig Misdæder.

(Jyllandsposten 19. januar 1876).

Et Overfald ved Kredsretten i Flensborg blev for en halv Snes Uger for handlet en Sag om et Overfald paa Garver J. Tegge fra Alnor, hvor det mærkelige Tilfælde indtraf, at Retten frifandt den Tiltalte, fordi i sidste Øieblik et af Vidnerne paatog sig Gjerningen. Om denne mærkelige Sag indeholder "Flensborg Avis" for i Gaar følgende Erklæring fra Garver Tegge:

Paa Grund af de mange Forespørgsler der fra Tid til anden ere blevne rettede til mig om, hvad Resultat min Klage over de de kjendte Overfald den 10. Oktober f. A har ført til, tillader jeg mig herved at bede Dem Hr. Redaktør! om at optage Efterstaaende, der baade er overensstemmende med Rettens Protokol og Sandheden, i deres ærede Avis. Den nævnte Dags Aften var jeg gaaet til Graasten for at hente min 14aarige Plejedatter, som var der til Besøg. Klokken lidt over 11½ vare vi paa vor Hjemvei komne i Nærheden af det første Hus ved Nalmadebro, 1/8 Mil fra Graasten, og her mødte vi 3 Mandfolk, som spærrede Veien for os, endskjønt vi søgte at undgaa dem ved at vige ud til Siden. Da det var mørkt, kjendte jeg dem ikke, men en af dem, en stor Karl, slog mig med sin knyttede Næve i Ansigtet, idet han brølede: hvad er det for en Karl? Han blev ved at slaa løs paa mig, indtil jeg faldt, hvorved jeg slog begge Albuer i Stykker. Min Pleiedatter har imidlertid løben fra os skreg, at de sloge mig ihjel. Karlen løb nu efter hende og raabte: Vil du holde Mund, ellers skal jeg ... . Da jeg atter havde reist mig, slog han for anden Gang løs paa mig indtil jeg atter faldt. Jeg blev nu bange for, at de tre Mand vare enige om at overfalde mig og at det muligvis var Røvere, da de to ikke gjorde noget Forsøg paa at forhindre den ene i at slaa mig, men saa forlod denne mig og gik hen til de to, og idet jeg nu for anden Gang reiste mig, raabte en af dem: Gaa nu hjem, du Lømmel, ellers faar du mer Jeg skyndte mig nu hjem og de tre gik ad Graasten til. Jeg meldte det forefaldne til Politiet. To Dage senere fik jeg at vide, at 2 Karle og 2 Piger cirka 10 Minutter før mig paa samme Sted vare blevne overfaldne af 3 Personer. Den ene Karl og en af Pigerne flygtede, og jeg mødte dem i Nærheden af Graasten, den anden Karl havde derimod ved at værge sig faaet nogle Saar af et skarpt Instrument, hvorpaa han blødende tog Flugten, forfulgt af de tre Subjekter. En af Pigerne lykkedes det at skjule sig ved det nærmeste Hus, og hun havde ogsaa kjendt den ene af de tre Personer, nemlig August Rampe, en Preusser, der arbeide som Teglværksmester ved Egernsund. Ved Forundersøgelsen viste det sig, at denne Rampe, Chr. Schørsenberg fra Eutin og Hans Damm, kaldet Albertsen fra Egernsund, samme Dags Eftermiddag vare seilede til Graasten. Den 22 Oktober f. A bleve som mistænkte fremstillede for Retten Rampe, Schørsenberg og Chr. Damm, en broder til den nævnte Hans Damm. Denne sidstes Adresse havde man i Følge Gendarm Schrøder's Sigende ikke kunnet faa at vide, da man kun vidste saa meget om ham, at han arbeidede ved en Kaserne i Flensborg. Af Forhøret fremgik, at Rampe havde overfaldet H. Jensen, og i det hele taget viste det sig, at de tre Kammerater have handlet i Fællesskab. Den 14. Januar fremstilledes i Kredsretten i Flensborg en Karl, Hans Albertsen fra Freimöllen, den samme Person, der i Egensund gik under Navn Hans Damm, og denne erklærede nu, at han den 10. Oktober havde overfaldet mig, og som Grund hertil angav han, at han havde hørt, at jeg var dansksindet og gjerne søgte Strid med tydsksindede Medborgere. Albertsen kunde efter Størrelse og Figur godt passe til den Fyr, der overfaldt og slog mig den 10. Oktdr. f. A., og da han selv erklærede at være Gjernmgsmanden, maatte jeg jo tro det, endskjønt jeg aldeles ikke kunde huske nogensinde for at have set ham, hvorfor det endnu er mig uforstaaeligt at netop han skulde overfalde mig. Han blev efter Statsadvokatens Andragende dømt til 2 Maaneders Fængsel samt til at betale Sagens Omkostninger: men hverken han eller jeg var tilfreds med denne Dom. hvorfor jeg forlangte en Tidsfrist af Dommen, for at kunne gaa videre i Sagen. Denne Udskrift har jeg endnu ikke modtaget, og dog er der nu gaaet over 5 Uger siden den Dag. Saaledes staar Sagen for Tiden.

(Dannevirke 29. marts 1876).

I februar 1878 var garver Tegge atter involveret i en sag for fornærmelser mod landråd Levetzau. Sidstnævnte havde erklæret kommuneforstandervalg for ugyldigt og udskrevet et nyt. Tegge erklærede nu at landråden var lunefuld og at han ikke ville rette sig efter landråden. For det fik han en mulkt på 50 rigsmark (eller 5 dages fængsel). Tegge døde sammen med sin kone januar 1897 af kulosforgiftning, omkring 70 år gammel. Han var oprindelig fra Brandenburg, men havde levet ca. 40 år som garver i Alnor.