Aabent BrevtilHr Pastor Frimodt.
Da det er blevet mig bekendt, at Deres Velærværdighed adskillige Gange saa vel privat som fra Prædikestolen har givet Deres Had Luft mod det social-demokratiske Parti her i Landet, hvis Leder jeg for Øjeblikket har den Ære at være, saa tillader jeg mig herved at rette en alvorlig Opfordring til Dem om ikke længere at komme med Deres Ytringer, hvor Præstekjolen beskytter Dem mod Modsigelser, men at udtale Dem, hvor De kan vente, at der vil findes Mænd, som kan oplyse Dem og Deres Meningsfæller om, i hvilken Grad De er ukendt med det sande Indhold af den Lære, De saa stærkt kritiserer. Da jeg jo kan antage, at det maa være Dem, som "Hyrde", magtpaaliggende at anvende alle Midler for at ikke de troende "Faar", der følger Dem i Hælene, skal forvildes fra denne sikre Vej til Himmerig, har jeg troet at imødekomme Deres Ønske ved at tilbyde Dem en Disputation om, hvorvidt Socialismen kan forsvares fra det kristelige Standpunkt. Jeg føler mig overbevist om, at det vil falde Hr. Pastoren meget let at erhverve et rummeligt Lokale til denne Diskussion, - De har jo iøvrigt vist, at St. Johannes Kirken kan bruges, naar det kniber, - og jeg vil derfor overlade dette til Hr. Pastorens Omsorg, idet jeg blot forbeholder mig Dispositionsret over Halvdelen af Adgangskortene, for saa vidt saadanne skal udstedes.
Som det let vil ses, giver jeg Dem, ved Valget af et saa "kirkeligt" Tema, alle mulige Chancer for en Sejr, og hvis De ikke modtager denne Udfordring, er jeg derfor - da Høfligheden forbyder mig at søge Grunden i personlig Fejghed hos Dem, - nødt til at antage, enten at De ikke bryder Dem stort om den "Hjord", hvis Pengeskabsnøgler og andre kristelige Interesser Gud i Forbindelse med Kultusministeren har kaldt Dem til at vogte, eller at De mistvivler om den Sags Vigtighed, som De betales for at forsvare.
Imødeseende Deres ærede Svar tegner jeg mig
(Social-Demokraten 2. april 1876).
Politik paa Prædikestolen
Det er meget tidsvarende, at dette Spørgsmaal er kommen paa Tale midt under en Valgtid, og det lader til, at heller ikke Ministeriel kan ønske, at de politiske Spørgsmaal drøftes paa dette Sted. De Geistlige gjør ogsaa deres sag en daarlig Tjeneste derved; thi medens en Lægprædikant meget vel kan revse hvad han mener er Tidens Daarligheder og saa tage Følgerne enten fra utilfredse Tilhørere eller fra Øvrigheden, hvis han overskrider Lovene, saa kan en geistlig statsembedsmand, der har Eneret paa at bruge Prædikestolen og Politimagten til at holde Afbrydelser ude, ikke fremstille sig som en Jesu Efterfølger; thi Magtens Myndighed og Aandens Myndighed er i Troessager to aldeles modsatte Ting.
Som man vil erindre, foregik der forrige Søndag i St. Johannes Kirken et Opsigtsvækkende Optrin. Pastor Frimodt der hører til "den indre Mission" og virker i den Del af Kjøbenhavn, hvor Socialdemokraterne har mest Tilhold, har for Skik i sine Søndagstaler at vælge Socialismen som Udgangspunkt for sine Udviklinger. Dette skal efter Meddelelse til Aarh. Amtst. ogsaa være godtgjort ved de Undersøgelser, som Sagen har fremkaldt. Der tilspids, at han ligeledes fremdrager denne Sag i sine Ligtaler.
I den Tale, der fremkaldte Afbrydelsen, var han ogsaa kommen dybt ind i Spørgsmaalet om Storborgere og Socialister. Fyns Tid. meddeler herom, at et ungt Menneske, som den siger var en Snedkersvend, men som Aarh. Amtstid. siger var en Smedesvend, men som ikke hører til Socialdemokraterne, og fra alle Sider siges at være et meget skikkeligt Menneske, ytrede høit: "I Herrens Navn, saa ti dog stille med den Passiar om Storborgere og Socialister; jeg er kommen her for at høre Dagens Evangelium. Hold Dem dog til Texten!" Midlf. Av. mener dog, at Afbrydelsen har lydt noget anderledes og ikke været fri for raa Udtryk, hvad ogsaa er meddelt her i Bladet. En saadan Afbrydelse vakte selvfølgelig megen Uro i Forsamlingen.
Afbryderen blev efter hvad Fyns Tid. meddeler, ved Politi bragt ud af Kirken og ført til Politistationen. Der maa saaledes være indtraadt en Stansning; "men da Roligheden var gjenoprettet - som Fyns Tid. skriver - og Pastor Frimodt skulde fortsætte sin Tale, skal hans første Ord have været: "Det var Satan, som hævede sin Røst iblant os." Aarh. Amtst. meddeler nu, at Pastor Frimodt har modtaget en ministeriel Tilrettevisning. Selvfølgelig har Kriminalretten optaget Forhør over Afbryderen, men heraf maa det da være fremgaat, at Pastoren selv har fremkaldt et saadant Udbrud ved idelig at bringe Politik paa Bane.
Det skulde synes, at Geistligheden vel kunde finde Omraader, hvor den kunde tale til alle Kirkegangernes Opbyggelse om det Rige, der ikke er af denne Verden, og om Veien til det Borgerskab, som er i Himlene. Det skulde netop under de politiske Modsætninger, som Loven tillader, og som den Geistlighed, der vil være Øvrigheden til Støtte, bør agte, synes at være det retteste, om Søndagsopbyggelsen kunde være det Sted, hvor vi Alle kunde mødes i Fred for Guds Øie hver med sit Regnskab for den Alvidende.
Men skulde det ikke være Tilfældet, skulde der altfor stærkt tales Politik paa Prædikestolen, saa afbryd ikke, men tag Vidner paa den Geistliges Mund, og lad saa navngivne Mænd meddele Stedets Blade, hvad den Geistlige mener uden Modsigelse at kunne byde Tilhørerne. Saaledes bærer man sig ad i Schweitz.
(Folketidenden 5. april 1876).
Satan i Kirken. Det uhyggelige Optrin, som forrige Søndag fandt Sted i St. Johanneskirken i København og hvorom Bladene have haft forskjellige Meddelelser, skal ifølge flere mundtlige Beretninger til Midf. Av. ikke være skel ganske saaledes som er berettet. Navnlig skal Snedkersvendens Udraab ikke være faldne saaledes som tidligere meddelt. Han skal i alt Fald have brugt et Par temmelig raa Udtryk. Pastor Frimodt havde i den første Del af Prædikenen gaaet skarpt imod "Storborgerne", de dovne de nydelsessyge Mennesker, men derefter tog han fat paa Modsætningen: den samfundsopløsende "Socialisme". Heri var det han blev afbrudt af den unge Mand, der dog hverken er Socialist eller i øvrigt udskejende. Pastor Frimodt standsede et Øjeblik, men da Roligheden igjen var bragt til Veje, vare hans første Ord: "Det var Satan, som hævede sin Røst iblandt os!" - en Udtalelse, der forekommer os vel saa upassende, som alt det Øvrige!
(Vendsyssel Tidende 11. april 1876).
Pastor Jens Christian Rudolph Frimodt (1828-1879) blev cand.theol. 1854. Efter ansættelser som religionslærer i København og adjunkt blev han i 1861 den første præst ved Skt. Johannes Kirke på Nørrebro. Han var medlem af Det Danske Missionsselskabs bestyrelse og stiftede den københavnske Indre Missions i 1865. Med opførelsen af Skt Stefans Kirke (1874) og Skt Jakobs Kirke (1878) blev sognet delt. Han døde 21. marts 1879 af lungebetændelse. I Hans Brix' blad Ravnen fremstilledes han som "Fasanslugeren", hvilket hentydede til at han her mistænktes for at nyde bordets glæder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar