Høiesteretsdom. Under en af Høiesteret i disse Dage paakjendt vestindisk Justissag tiltaltes en fra Øen Barbados til St. Croix i 1863 indvandret Plantagearbeiderske for Drab. De nærmere Omstændigheder ved Sagen vare følgende;
Sidstafvigte Juledags Eftermiddag havde Tiltale Tilbragt sammen med sin 7 a 8 aarige Datter deels i sit Huus, deels Udenfor i Negerbyen, hvor hun oprømt og fornøiet, deeltog i de Juleløier, som dersteds fandt Sted. Da hun om Aftenen sad paa sin Dørtærskel, hørte hun, at en anden Plantagearbeiderske ved Navn Sarah skiændtes med den Mund, med hvem hun, Sarah, levede sammen, hvorover Tiltalte yttrede nogle Ord, som hun ikke vil have henvendt til de Stridende, men som disse dog maatte opfatte som brugte i Anledning af Striden. Manden tog sig imidlertid ikke af dem, hvorimod Sarah begyndte at skjænde og udslyngede nogle foragtelige Ord om fruentimmer, der kom til Plantagen og lagde deres Æg eller Afkom i anden Kones Huus, hvortil Tiltalte svarede, at der hertil maatte være sigtet til hende. Sarah foer derpaa ind til Tiltalte og rev hendes Tøi itu, medens Tiltalte veg tilbage, og det kom ikke til Slagsmaal, da Manden itide kom til og trak Sarah bort og bragte hende ind i hendes Huus; men medens Manden passede paa ved den ene Dør, sprang Sarah ud af den anden og anfaldt paany Tiltalte. Hun blev dog atter bragt tilbage af Manden, men slag igjen løs og angreb tredie Gang Tiltalte, der nu med en Kniv tilføiede hende to Stik i den venstre Skulder, af hvilke det ene var dødbringende, idet Blødningen havbe bevirket Døden, førend Lægehjælp kunde skaffes tilveie.
Efter hvad der under Sagen var oplyst, maatte det antages, at det var med de bare Hænder, at Sarah anfaldt Tiltalte, hvem der heller ikke blev tilføiet anden Overlast, end at hendes Klæder blevet revne istykker. Paa den anden Side foreligger der Intet om, at Tiltalte har mødt Sarahs tvende første Angreb med Gjengjæld, saa at hun skulde kunne siges at have indladt sig i Slagsmaal med hende. Derimod havde Tiltalte ikke paa Opfordring af en af de Tilstedeværende været at formaae til at begive sig hjem. Kniven vil Tiltalte tilfældig, efterat have brugt den hjemme, have beholdt i Haanden, da hun gik ud, og der var heller ikke tilstrækkelig Føie til at antage, at hun skulde have forsynet sig med den for indtræffende Muligheders Skyld eller særlig at hun skulde have havt Ondt isinde imod Sarah, med hvem hun ikke havde havt noget Udestaaende, saalidt som at hun i Gjerningsøieblikket skulde have havt til Hensigt at skille Sarah ved Livet.
Ved Underrettens Dom var Tiltaltes forhold antaget at kunne gaae ind under Selvforsvar, og hun var derfor bleven frifunden for Actors Tiltale. Overretten fandt derimod, at der her forelaa en Overskridelse af Grændserne for det tilladte Nødværge, og idømte derfor Tiltalte en efter Lovgivningens Grundsætninger lempet Straf, der bestemtes til fængsel paa Vand og og Brød i 15 Gange 48 Timer, og denne Betragtningsmaade billigedes af Høiesteret, dog at Straffetiden nedsattes til 10 Gange 48 Timer.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. oktober 1876).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar