Assistenskirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Forholdene paa Assistenskirkegaard har i den senere Tid ved forskællige Lejligheder været paa Tapetet i den københavnske Presse, uden at det dog derfor er lykkedes at forjage den Slendrian, der synes at have opslaaet sit Hovedkvarter i denne de Hedengangnes Have.

Da de Døde er et meget fredsommeligt Folkefærd, der hverken befatter sig med Tillidsadresser til Kirkegaardens Chef, Hr. Oberst Abrahams, eller med Mistillidsadresser til de Herrer Gravere, maa det vel i det Almenes Interesse være en endnu ikke salig Hensovet tilladt at supplere allerede fremførte Anker med følgende smaa Meddelelser :

Ifølge et ved Hovedindkørslen til Kirkegaarden opslaaet "Reglement" er Kirkegaarden aaben fra Kl. 8 om Morgenen til 8 Aften, men desuagtet er nævnte Hovedindkørsel ofte lukket hele Dagen, hvilket har foranlediget, at Ligtog har maattet vente cirka en halv Time uden for, medens man søgte efter den Mand, som var betroet Nøglen til Kirkegaarden.

Denne Lyst til at holde Porten lukket udstrækker sig dog ikke ogsaa til om Natten, ti f. Eks. Natten mellem den 3dje og 4de ds. stod Porten paa vid Gab og lukkedes først lidt før Kl. 6 om Morgenen, en Tid, paa hvilken det netop vilde være kærkomment, at den stod aaben, navnlig for Haandværkere, der beskæftiger sig med Gravsteders Vedligeholdelse.

Men trods den Omhu, som vedkommende Autoritet nærer for at forskanse den Side af Kirkegaarden, der vender mod København, kan man dog til hver Tid paa Døgnet fra Falkoneralleen køre derind med Hest og Vogn. Lukningen sker altsaa ikke for at forhindre Tyve i at aflægge natlige Besøg, og lige saa lidt kan det være for at forhindre Drengene i at komme ind paa Kirkegaarden, ti disse voltigerer med Lethed over Rækværket, der ved Kapelvejen paa flere Steder ikke er mere end cirka 1½ Alen højt.

Men hvorfor holdes da Hovedindkørslen lukket? og hvorfor lukkes i det Hele taget alle de mest benyttede Indgange Kl. 8 om Aftenen? Er det for at skaffe Graverkarlene en Ekstrafortjeneste som Portnere? ti i Gennemsnit er i smukt Vejr daglig vel 50 Mennesker, der ikke kender den altid aabne Indgang ved Falkoneralleen, enten nødte til at krybe over Rækværket paa Kapelvejen eller tvungne til at vente, til en eller anden medlidende Graverkarl for et passende Vederlag hjælper dem ud.

Lige som de Styrende paa Kirkegaarden ved at lukke Porten allerede Kl. 8 Aften, paa en Maade afskærer Arbejdere fra at kunne frede om afdøde Slægtninges Grave, saaledes viser de gode Herrer ogsaa saare liden Omhu for den Del af Kirkegaarden der kaldes "Frijorden", ti skøndt denne ikke kan tages i Brug til nye Begravelser før om 6 a 8 Aar, har de allerede ved at køre Jord ind paa den, faktisk sløjfet den; ti hvem kan finde eller paapege Gravstederne under et mægtigt Jordlag, og hvilken Ret kan Vedkommende have til at tilintetgøre disse Gravsteder med deres tarvelige Kors og Stene, inden den saa kaldte "Liggetid" er udløben.

Ogsaa paa andre Omraader viser de styrende Herrer sig i en temmelig inkonsekvent Belysning, saaledes forbyder Kirkegaardspolitiet, rimeligvis efter Ordre, alle private Gartnere at bringe de til Gravstedernes Vedligeholdelse nødvendige Materialier derind paa Haandvogne, medens de Herrer Gravere, der Alle driver Gravgartneriet en gros, ugenert kan køre paa Gangstierne med store Arbejdsvogne, og det er næppe Overdrivelse, naar det fortælles, at Graverne betragter sig som forlenede med Eneret til at drive Gravgartneriet, og ser med skæve Øjne til alle de private Smaagartnere, der lever af at vande og vedligeholde Gravsteder.

For sluttelig at antyde, hvor optagne af private Forretninger Dhrr. Gravere sommetider maa være, tjener følgende lille Historie:

En Familje paa Kristianshavn, der havde et Gravsted, med to Lig i, paa Jordstykket Frederiks tyske Kirkegaard, bemærkede hver Gang de kom ud for at se til Graven, at den kort i Forvejen var luget, pyntet og vandet, hvilket forundrede dem særdeles meget, indtil en vakker Dag en Herre gjorde dem Gravstedet stridigt, da han paastod, at han havde købt det til sin afdøde Datter. For at faa Klarhed i Tingene, henvendte begge Parterne sig til Graveren, og denne maatte nu lade Graven aabne, hvilket skete Torsdag den 5te Juli d. A. mellem Kl. 6 og 8 om Morgenen, og ganske rigtig, der fandtes 3 Lig i Graven der saaledes af en Fejltagelse, er bleven solgt til to forskellige Parter paa omtrent samme Tid.

Det ene Lig blev straks flyttet over paa den anden Side af Gangstien; men vi overlader det til rette Vedkommende at afgøre, om Sagen ogsaa dermed bør være begravet

S. W. W.

(Social-Demokraten 8. juli 1877).