Et Besøg paa Kristianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

- - -

Vil man overbevise sig om, hvad der her til Lands kan bydes Arbejderne med Hensyn til Beboelsesforhold, da behøver man kun at aflægge et Besøg paa Kristianshavn. Ved at undersøge saa vel det Udvendige som det Indvendige af de Boliger, som Arbejderne bebor i dette Kvarter, vil man kunne faa et Begreb om, hvorledes det gaar til at skabe sig en Formue ved at plukke Arbejderne for de surt erhvervede Skillinger.

Vi tror særlig, at det vilde have en gavnlig Indflydelse paa Kommerceraad Heymann, "Dagbladet"s Redaktion m. fl. Storborgere, om de i nogen Tid blev indlogerede i en af disse Indretninger, der kaldes for "Ejendomme", og de der kom til at leve under de samme Forhold, som de nuværende Beboere. Maaske den Førstnævnte da kunde blive lidt mindre fintfølende og ikke være saa bange for at komme i Arbejdernes Nærhed, og de Øvrige vilde maaske faa et mere korrekt Syn paa Arbejderspørgsmaalet, dersom den Nød og Elendighed, der følger Storborgernes Udpresningssystem i Hælene, kom i en direkte Berøring med dem selv.

Det Fysiognomi, der karakteriserer det Kvarter i de større Stæder, som overlades til Proletariatet, finder man klart gengivet paa Kristianshavn. Storartede Fabrikker og værfter, hvor kæmpemæssige Dampmaskiner og Hundreder af Arbejdere virker Dag ud og Dag ind for at fylde Storborgernes Pengesække, findes spredte imellem dels slet vedligeholdte, dels faldefærdige Rønner, hvor Arbeiderne og deres Familjer tilbringer den Tid, de har til overs fra Arbejdet. Vel findes der ogsaa en Del nyere Huse, og nogle temmelig vel vedligeholdte, men "Rønnerne" er dog saa talrige, navnlig i det Kvarter, der ligger til Højre for Torvegade, at de helt og holdent giver dette sit Præg.

Vi vil anmode Læseren om at følge os ind i nogle af disse "Ejendomme", om hvilke Sundhedspolitiet sandsynligvis nærer den Anskuelse at de kan være "gode nok" til Arbejderne, men som dog vistnok i mange Henseender kommer i betydelig Modstrid med Sundhedsvedtægterne og Bygningsloven.

Den første "Ejendom", vi besøger, vidner allerede ved sit i høj Grad forfaldne Ydre om den Tilstand, der raader i det Indre. Her har i mange Aar ikke været foretaget nogen Reparation, hverken af det Ydre eller det Indvendige, hvilket for Øvrigt ogsaa gælder om de fleste andre "Ejendomme"; de skæve Mure truer med hvert Øjeblik at skulle falde sammen, lige som Vinduerne er forsynede med et Antal ituslaaede Ruder, der slet ikke staar i noget rimeligt Forhold til de hele. Kommer man ind i Forhuset, som bestaar af Kælderetage , Stue og Kvist, finder man det inddelt i forskellige "Lejligheder" a 2 Værelser og Køkken. Disse Lejligheder lejes imidlertid yderst sjælden ud til én Familje, men derimod gerne til 2, 3, ja undertiden til 4 Familjer, i Reglen ved Fremleje. For det meste indlogerer en Familje, der har lejet et saadant Værelse med fælles Køkken, hos sig atter en eller to voksne Personer. Værelserne er vel ikke smaa med Hensyn til Omfang, men er meget lave, idet der kun er omtrent 3 Alen højt, de er i højeste Grad slet vedligeholdte, og det ses, at der i et langt Tidsrum ikke har været foretaget nogen som helst Reparation. Op til Kvisten, der officielt benævnes: "1ste Sal", men som egenlig kun bestaar af Loftskamre, fører en Art Trappe, eller egenlig Stige, som der hører et vist Mod til at krybe op ad. "Kvistlejlighederne", som findes i denne Etage, er mindre, mørkere og uhyggeligere end i de nederste Etager, og er om muligt endnu slettere vedligeholdt, idet Regnen og Trækvinden har saa godt som uhindret Indgang. Herfra fører atter en Stige op til et enkelt, under selve Tagryggen beliggende "Værelse", som er forsynet med et ca. ½ Alen højt og 1 Alen bredt Vindue, og som ogsaa benyttes til Opholdssted for Mennesker.

Vi vil nu begive os ned i Gaarden, dersom man kan beære en Smøge af ca. 3 Alens Brede med dette Navn. Her findes et Baghus paa én Etage, der er indrettet til forskellige "Lejligheder". En saadan "Lejlighed" bestaar af 1 "Værelse", hvortil Indgangen fører umiddelbart fra Gaarden. Her findes intet Køkken, men et Slags Ildsted i et Hjørne af Værelset maa gøre Tjeneste som saadant, og Beboerne er saaledes henviste til at udfore enhver Husgerning i dette Rum. Om Vinteren er Beboerne nærved at omkomme af Fugtighed og Kulde, idet den tilstedeværende Kakkelovn kun kan benyttes paa den Betingelse, at Nogen skal trække ud gennem Vinduet, og Væggene er paa denne Aarstid bedækkede med et tykt Lag Rimfrost. Enhver kan forestille sig, hvorledes Luften om Sommeren maa være i et saadant "Værelse".

Denne "Ejendom" indbringer efter Sigende saa meget om Aaret som Renten af 80,000 Kroner efter en Jødes Beregning beløber sig til. Lejen varierer fra 6 Kroner maanedlig til 80 Kr. halvaarlig, men er i mange Tilfælde ubestemmelig, idet en Del af Beboerne maa betale for hver Dag. Paa denne Maade kommer Lejeren til at betale en Del mere, idet Værten jo skal have Noget for sin "Humanitet", og saa har Lejeren oven i Købet Udsigt til at blive "smidt ud", naar han en Dag ikke er i Besiddelse af Pengene til den daglige Leje.

(Fortsættes)

(Social-Demokraten 28. juli 1877. Uddrag).

Et Besøg paa Kristianshavn.

(Sluttet).

Vi vil nu begive os til en anden Ejendom. Lige som ved den tidligere omtalte, vidner Husets Udsende om, at det er den Fattige, der her maa betale sin Tribut til den nuværende Samfundsorden. Ejendommen bestaar af et Forhus paa 3 Etager og Kvist og et Baghus paa 2 Etager; Bygningerne er adskilte ved en saakaldt "Gaard", eller et aflangt Rum af ca. 2½ Alens Brede, af hvilken Grund de Rum, som vender ud til denne Gaard, i Særdeleshed for Baghusets Vedkommende, er i højeste Grad mørke og uhyggelige. Trappen er ligefrem farlig at bestige, og dens løse og forslidte Trin saavelsom hele Husets forfaldne Udseende, vidner om, at Værten her betragter sin Opgave som løst, naar han har indkrævet Lejen, medens Husets Reparation er en Sag, der tilsyneladende ikke vedkommer ham. Højden af de forskellige Værelser er kun 3 Alen. Kommer man endelig med megen Besvær op paa kvisten, finder man denne indrettet til 5 saakaldte Lejligheder, hver paa et Værelse. De fire af de Familier, der bebor disse "Lejligheder", maa gøre fælles Brug af et Rum, der baade maa gøre Tjeneste som Køkken og Gang. Til det femte Værelse fører en "egen Indgang" bag en Skorsten, hvor et almindeligt voksent Menneske kun kan passere i en bøjet Stilling. Man befinder sig her umiddelbart under de nøgne Tagsten, for saa vidt man kan kalde dem nøgne, idet disse saavelsom Lægter og Stolper er overtrukne med et tykt Lag Sod, hvilket vidner om, at den sædvanlige udgang for Røgen er igennem det aabentstaaende Tagvidu, og det samme gælder for Værelsernes Vedkommende, idet Beboerne her har Valget imellem enten at undlade at have Ild i Kakkelovnen om Vinteren eller at lade baade Røgen og Varmen trække ud gennem Vinduerne. Hvilken Velsignelse maa det ikke være for den fattige Arbejder, der maaske har været uden Arbejde i flere Maaneder, og næppe har haft noget at mætte sine forhungrede Børn med, at betale en Leje af 8 Kr. maanedlig for et saadant Tagkammer, der holder et Maal af 4 Alen i Længde og Dybde og 3 Alen i Højden. Har han saa om Vinteren skaffet Lidt tilveje til at lægge i Kakkelovnen, saa har han Valget imellem at opholde sig i en kvælende Røg eller at holde sine Vinduer aabne. 

I en anden Ejendom, paa hvilken Facaden bestaar af 3 Fag, er det bagved liggende Rum dels optagen af en "Gaard", dels af en Sidebygning. Hvor megen Plads der her kan være til Lys og Lugt, kan Enhver forestille sig. Indgangen er ca. 1½ Al. Bred, og da Opgangen, som bestaar af en Art Trappe eller Stige af ca 3/4 Alens Brede, optager Halvdelen af Gangen, saa bliver der her ikke saa megen Plads tilovers, at et voksent Menneske kan passere, uden ved bogstavelig talt at presse sig ind imellem Væggen og den til Opgang tjenende Stige. Lejlighederne bestaar af et Værelse, et Aflukke uden Vinduer, hvortil der hverkan kan komme Luft eller Lys, der gør Tjeneste som Sovekammer, og et dito af samme Beskaffenhed, der gør Tjeneste som Køkken. Disse "Lejligheder" betales med en halvaarlig Leje af 45 Kroner. 

Den saakaldte Sidebygning benyttes som Logis, idet de smaa, mørke Rum, hvor Gulvet er bedækket med Halm, udlejes for en Betaling af 25 Øre, som enhver person, der her finder Tag over Hovedet, hver Aften maa erlægge ved Indgangen. Ofte sammenstuves i et saadant Rum et Antal af 8 a 10 Personer.

Af samme natur som de ovenfor beskrevne, er Forholdene i en meget stor Del af disse saakaldte "Ejendomme", der overlades Arbejderne til Beboelse. Opgange, der er saa snævre, stejle og slet vedligeholdte, at det ligefrem er forbunden med Livsfare, at betræde dem, Gaarde, der er saa snævre, at ikke Dagslyset, endnu mindre nogen Solstraale, kan trænge ind i det Rum hvorfra Beboerne skal hente "Lys og Luft", Værelser, der er saa smaa, lave og mørke, og som bærer saa utvetydige Spor af, at Kakkelovnsrøg udgør en Hovedbestanddel af Atmosfæren, at de ikke egner sig til andet, end at være Arnestedet for Sygdomme af enhver Art, udgør den almindelige Regel. De bedre og vel vedlige holdte Boliger danner Undtagelserne. I en Ejendom har Gaarden saaledes den forbavsende Brede af 2 Alen imellem to høje Mure; i en anden strømmer Regnvandet igennem Kvistetagen i en saadan Mængde ned paa første Sal, at Beboerne kan "vande Urtepotter inde i Stuen", medens der i Kælderen findes en Sump, som ikke er i Stand til at optage Vandet fra den fugtige Grund, saa at dette i fugtigt Vejr svupper op imellem Gulvbrædderne.

Man skulde dog tro, at saadanne Tilstande maa være Sundhedspolitiet bekendt, hvis dette skal svare til sit Navn, og af hvilken Grund der da ikke bliver foretaget Noget i Retning af en Forbedring, er en hel Del uforklarligt, med mindre man skal forudsætte, at der maa tages andre og "højere" Hensyn. Saa meget er imidlertid bekendt, at Kommunen selv for flere Aar siden har købt nogle af disse Rønner til Nedrivning, men at disse endnu den Dag i Dag lejes ud til Arbejdere, og Kommunen har endog ikke undset sig for at forhøje Huslejen. 

Med sædvanlig hjærteløs Nederdrægtighed vil maaske mangen opblæst Storborger udbryde: "Hvorfor flytter disse Mennesker ikke, naar de har Grund til at være misfornøjede med deres beboelser?" Ja vist, flytte - men hver hen? En Arbejder, der skal søge sit Erhværv i de paa Kristianshavn værende Fabriker og Værksteder, kan ikke flytte ud i Rabarberlandet eller paa Nørre- eller Østerebro, hvor der findes ledige Lejligheder; han er nødt til at tage til Takke med det overfyldte Kvarters usunde Pesthuler, når der ikke bliver gjort Noget for at skaffe sunde Boliger til Veje, der hvor der er Trang til dem. Dertil kommer, at mangen Arbejder, naar han i et halvt Aars Tid har været uden Arbejde, dels staar i Gæld til Værten for flere Maaneders Husleje, dels har sine faa Ejendele indsat paa Laanekontorerne i Nabolaget.

I øvrigt viser de her omtalte Forhold os et fuldstændigt klart Billede af det nuværende Samfunds planløse Produktionsmaade, saaledes som den foregaar ogsaa paa andre Omraader. I nogle Dele af Staden staar der omtrent 1200 Lejligheder ledige (hvoraf rigtignok en meget ubetydelig Del er alt Andet end Arbejderboliger), medens enhver Krog, enhver Rønne paa Kristianshavn er fulproppet af Beboere.

Med Hensyn til Beboernes økonomiske Forhold i Sammenligning med de tilsvarende i andre større Stæder, da vil man finde, at Forholdene her er fuldstændig analoge med hine. Den nøgne Fattigdom træder En imøde ved Siden af Fabrikerne, hvor Dampmaskinen rastløs arbejder, og hvor Arbejderne, idet de slider fra Morgen til Aften, skaber og forøger den mægtige Kapital og med det Samme forøger Tyngden af det Aag, der hviler paa deres Skuldre. Lige som i hine Stæder finder vi her Mennesker med Hungerens og Elendighedens Mærke udtrykt i deres Ansigtstræk og Klædedragt, og i deres Boligers Indre finder vi ofte den samme mangel paa Husgeraad og Møbler, der karakteriserer Kapitalens Herredømme i alle større Stæder.

Endelig skal vi nævnte nogle Ejendomme, der særlig er kvalificerede til Sundhedspolitiets Opmærksomhed, endskøndt det maaske kan se ud som en noget sangvinske Forhaabning, at det vil bære de tilsigtede Frugter. I Lille Søndervoldstræde fra Nr. 1 til Nr. 5 og den tilstødende Del af Overgaden kunde der sikkert trænges til et grundigt Eftersyn; ligeledes i Amagergade fra Nr. 3 indtil Torvegade; Sofiegade Nr. 22 og nogle af de tilstødende ejendomme; Strandgade Nr. 5; Prinsessegade Nr. 9; Dronningensgade Nr. 31, ligesom der i Nr. 26 og tilstødende Ejendomme vil befindes at være en Del at udrette.

(Social-Demokraten 29. juli 1877).

Kbhbilleder har en del fotoer af lejligheder på Christianshavn i de nævnte adresser fra før nedrivning i 1950'erne og 1960'erne. Pga. tidsforskellen skal man være varsom med at sammenligne. Her ses et foto fra Amagergade 3, stuen th. i 1963. Altså knap 100 år efter den ovennævnte beskrivelse i Social-Demokraten.