Høiesteretsdom. Høiesteret paakjendte igaar følgende Sag: Efterat Arrestanten Peder Jensen Knudsen var kommen i Forbindelse med sin medtiltalte Hustru Frederikke Andersdatter og i Marts ifjor havde med hende, der da ikkun var 17 Aar gammel, avlet et Barn, blev det i Samraad med hende og hans Fader, Knud Nielsen, besluttet, at han og hans nuværende Hustru skulde gifte sig med hinanden, uagtet hendes Fader, dem Alle vitterligt, nægtede at give sit Samtykke til, at et saadant Ægteskab blev indgaaet, og da det ikke fandtes tilraadeligt at gjøre et Forsøg paa at faae Vielsen afholdt i det Sogn, hvori Arrestantens Hustru dengang var hjemmehørende, fordi Lysningen fra Prædikestolen i dette Sogn let kunde komme til hendes Faders Kundskab, bleve de enige om, at Vielsen skulde finde Sted her i Staden. Efter at have skaffet sig Oplysning om, hvad der hertil fordredes, at dertil bl. A. behøvedes et skriftligt Samtykke fra Arrestantens Hustrues Fader, en Forloverattest og en Paategning i Arrestantens Hustrues Skudsmaalsbog om, at hun var meldt ved Afgang fra Sognet, hvori hun boede, til Kjøbenhavn, formaaede Arrestanten efter Samraad med sin Fader sin Hustru til at skrive en Erklæring, hvori meddeltes Samtykke til Arrestantens og hendes Ægteskab, som hun uden sin Faders Vidende og Villie underskrev med det til denne sigtende Navn. Arrestanten skrev dernæst efter Overeenskomst med sin Hustru i dennes Skudsmaalsbog en Paategning om hendes Afgang til Kjøbenhavn, som han vedkommende Sognefoged uafvidende underskrev med dennes Navn, og endelig lod Arrestantens Fader en anden af sine Sønner, der var ubekjendt med Handlingens Ulovlighed, skrive sit Navn under Forloverattesten og bevidnede derved, at der Intet var til Hinder for Arrestantens og dennes Hustrues Ægteskab, uagtet han, som ovenfor berørt, vidste, at der var dens indring, at hendes Fader nægtede at give sit Samtykke til Ægteskabets Indgaaelse. De omhandlede Documenter bleve derpaa forelæste Sognepræsten i Helliggeistes Kirkes Sogn heri Staden og i Henhold til samme blev Arrestanten og Hustru ægteviede i dette Sogns Kirke den 14de Mai f. A. Nogen Tid efter kom de Begge hjem til hendes Fader og fortalte ham, at de nu vare Mand og Kone, og da Faderen blev meget bestyrtet herover, sagde Arrestanten, at han maatte finde sig deri, da de jo ikke kunde skilles ad. Da Arrestanten ifjor Sommer skulde i Leiren, tog Konen hjem til Faderen tilligemed sit Barn og bad, om hun ikke maatte blive hos ham, da da hun ikke mere vilde leve sammen med Arrestanten, som hun da havde faaet at vide var en for Tyveri tidligere straffet Person. Faderen fik nu lidt efter lidt at vide, hvorledes Ægteskabet var kommet istand og anmeldte derpaa Sagen for Politiet. Ved Criminal og Politirettens Dom var Arrestanten bleven anseet med Straf af 8 Maaneders Forbedringshuusarbeide, hans medtiltalte Fader og Hustru med Fængsel paa Vand og Brød henholdsviis i 4 Gange 5 Dage og i 8 Dage, og denne Straf stadfæstede Højesteret ved sin igaar afsagte Dom.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. august 1877).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar