- - - Imellem Jul og Nytaar 1876 blev en Kone, der boede i Nansensgade, under sit Arbejde angreben af Forfrysning i sin venstre Haand, og en tilkaldt Læge (Korpslæge) ordinerede "at hun skulde indgnide Hænderne med Sne; men forøvrigt ikke røre nogen anden Ting navnlig ikke noget Koldt." Denne Kur brugte hun i tre Dage, det blev værre og værre, begge hendes Hænder blev angrebne; men Lægen besøgte hende ikke før der sendtes Bud efter ham, og erklærede han da "at der nu ikke var andet for, end at kun maatte paa Hospitalet; han kunde ikke gøre mere for hende." - Da hun ikke ønskede at komme paa Hospitalet sendtes der Bud til en Læge fra dette, og han indfandt sig straks samme Dag den 5te Januar 1877.
Da denne Læge havde beset Skaden og hørt den af Korpslægen befalede Kur, anordnede han derimod at Fingrene straks skulde indsvøbes i karbolvædede Klude og belægges med Vat, hvilket øjeblikkelig blev iværksat. Den af Hospitalslagen foreskrevne Kur brugte hun indtil Søndagen den 7de Januar, da Lægen indfandt sig to Gange samme Dag, og fandt at Sygdommen havde forværret sig betydelig idet den pludselige Overgang i Kurmetode, fra Sneens Kulde til den af Karbolsyren bevirkede brændende Hede, gjorde den stakkels Kones Pine fuldstændig uudholdelig, hvorfor Lægen lod hende ophøre med Syren; men søgte at skaffe hende Ro ved at indsprøjte Morfin i Armene.
Men hellerikke dette hjalp. - Tilfældet endte med at Fingerleddene efterhaands faldt af og Konen er nu bleven fuldstændig Krøbling, ti hun har miste alle sine 10 Fingre.
Konens Mand søgte nu vedkommende Korpslæge ved Hof- og Statsretten for at faa ham idømt en Skadeserstatning; men Retten skønnede, i Henhold til en af Sundhedskollegiet afgivet Erklæring, der gik ud paa, at den af Korpslægen anvendte Behandling havde været forsvarlig, at nævnte Korpslæge burde frifindes, medens den stakkels Kones Mand blev for unødig Trætte samt diverse Omkostninger, dømtes til at bøde et Beløb af cirka 60 Kr., for hvilket Beløb den hæderlige Korpslæge har ladet gøre Ekskussion hos det ulykkelige Ægtepar.
Det maa slutteligen tilføjes, at det høje Sundhedskollegiums vise Fædre personligen aldrig har underkastet den stakkels lemlæstede Kone nogen Undersøgelse.
Konen ansøgte senere Krigsministeriet om at der maatte blive anlagt Sag mod Korpslægen; men i Henhold til Sundhedskollegiets Erklæring blev Andragendet afvist.
Vi vil ikke indlade os paa at dømme i denne Sag, det overlader vi roligt til Publikum; vi har kun opfyldt det stakkels Ægtepars indtrængende Anmodning ved at optage nævnte Beretning; men vi tror ikke det skader at den Slags Historier fremkommer i Pressen, og vil Nogen selv undersøge Sagen, da boer Konen, hvis Navn er Henriette Andersen, tilligemed sin Mand L. I. Andersen i Nansensgade 21 i Kælderen.
(Social-Demokraten 20. december 1877. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar