30 januar 2023

For unge Tjenestepiger. (Efterskrift til Politivennen)

Veiledning for unge Tjenestepiger af en gammel Tjenestepige (C. A. Reitzels Forlag) er en lille Bog paa 30 Sider, hvori den nævnte Forfatterinde paa en sanddru og trohjertet Maade meddeler af sin Erfaring fra den lange Tjenestetid, hun selv har gjennemlevet. Forældre have ofte bedt hende om Raad for deres unge Døtre, naar disse skulde ud at tjene. Dette har sin Grund i - skriver hun - , "at jeg ofte har havt Held til at beholde mine Pladser usædvanlig lange, og at jeg har erhvervet mig sande og trofaste Støtter for min ældre Alder i de Herskaber, hos hvem jeg tjente". Det lille Skrift har "den gamle Tjenestepige" "faaet Mod til at lade udkomme i Tryk, i det Haab, at det maatte komme En og Anden tilgode, der skal begynde den tjenende Vei, der jo synes Mange, især i Begyndelsen, meget vanskelig". Følgende sande Ord kunne vi ikke undlade at notere: "Vil man have virkelig Glæde i sin gamle Alder af sin Livsgjerning, saa maa man holde rigtig ud hos dem, man er stillet sammen med. Der skal ofte endeel Taalmodighed til, for at bære Andres Vanskeligheder og Særheder og bevare det villige og ærbødige Sindelag, men det daglige Samliv giver jo ogsaa Syn for Meget, der er rigtig rart og værd at holde af, saa det hjælper paa det Andet, og et rigtig godt, tillidsfuldt Forhold kan ligesaavel finde Sted mellem Herskab og Undergivne som i andre Livsforhold"

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 18. december 1877).


For unge Tjenestepiger har "en gammel Tjenestepige" udgivet en "Vejledning" (Reitzels Forlag), der i ni Kapitler paa en meget naturlig, letfattelig og praktisk Maade indskærper de Læserinder, for hvilke den i Følge fin Titel er bestemt, de elementære Regler for Rengjøring, Vask, Madlavning, for Kokkepigen, Stuepigen, Enepigen, Barnepigen, endelig om Orden og Renlighed med egne Sager og om forholdet til Herskabet. Skjønt andre have ordnet og afskrevet, hvad den gamle Tjenestepige, der har hast det Held at beholde sine Pladser usædvanlig længe, har nedskrevet af sin lange Erfaring, har det lille, 30 Sider lange Skrift ikke mistet det praktisk kyndige og i bedste Forstand enfoldige Præg, som maa indgyde Tillid, Vejledningen er i fuldt saa høj Grad at anbefale Husmødre som unge Tjenestepiger, thi det fremgaar meget klart af den, at den gamle Tjenestepige har en grundigere og nyttigere Opfattelse af, hvorledes et Hus bor styres til daglig Dags, end mangen Husfrue er begavet med eller opdraget til. Dette være ingenlunde sagt til Forklejnelse af Vejledningen; tværtimod vil dennes Forfatterinde sikkert være den beredvilligste til at erkjende, at Uddannelsen af en god Tjenestepige til den Mangfoldighed af smaa Forretninger, der tilsammentagne give det store Resultat af et hyggeligt og økonomisk Hjem, i en særdeles høj Grad afhænger af, om Husmoderen er sin Plads voxen ogsaa i Kjøkkenet og Dagligstuen. Derfor ville vi, næst at anbefale den gamle Tjenestepigen Vejledning til almindelig Udbredelse, særlig i Kjøbenhavn, udsende det Spørgsmaal, om ikke en eller anden veltjent Husmoder kunde have Sind og Evne til at forsatte og udgive et Supplement til de talløse Syngeskoler og Spilleskoler og Danseskoler og Anvisninger paa selskabelig Underholdning i borgerlige Familier, som udgives til Belæring og Dannelse for Pigebørn, der før eller efter Konfirmationen tænke paa at forlove sig. Thi det kan være meget velment at sonnere over Tidens Vanart og Flygtighed hos Tjenestepigerne; men det vilde mere nyttigere og hjælpe betydelig til at helbrede denne Vanart, om Husfruerne i Almindelighed lærte deres haabefulde Døtre, at Fortepiano, Lejebibliothek og langt Slæb ikke i højere Grad end Gulvskrubbe og Støvekost bidrage til at skabe et tiltalende Hjem, og at Pigerne sjældnere vilde svide Mælkemaden, naar Fruerne selv forstode rigtig at holde Ild i et Komfur og haandtere en Slev.

(Morgenbladet (København) 22. december 1877)


Annonce i Fædrelandet 15. december 1877.

"Vejledning for unge Tjenestepiger af en gammel Tjenestepige" er en af de første (hvis ikke den første) skrevet af en tjenestepige (hvis ellers den anonyme forfatter var det). Det eneste forfatteren oplyser er at hun lever af sine tidligere herskabers støtte. Bogen gengiver de borgerlige tjenestepigedyder: beskeden, villig til selvopofrelse, til at tåle og lide, lydighed og underdanighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar