Kindstrup Børnehjem blev oprettet i 1868 for hjemløse drenge som havde brug for opdragelse, læring og faste rammer for deres hverdag for senere at kunne begå sig i voksenlivet. Initiativtager, bygherre og første forstander var lærer Jørgen Pedersen, gårdmandssøn fra en nu nedlagt gård ved siden af Stubgården. Af helbredsårsager og økonomiske grunde gik han og og døde i 1879
Hjemmet blev overtaget af den indremissionske Kristian Ludvig Jensen. Han mødte en del modstand i dele af lokalbefolkningen. Der findes flere artikler om børnehjemmet og dets efterfølgere, Gelsted Skolehjem og Gelsted Ungdomshjem på denne blog, brug søgefeltet for at finde de øvrige.
Om Børnehjemmet i Kindstrup. Den 1ste August overdroges Børnehjemmet i Kindstrup til Seminarist og Lærer K. L. Jensen paa Sandal ved Fredericia. Det blev oprettet 1868 og har siden været ledet af Undertegnede, der nu formedelst Svagelighed i Forbindelse med min økonomiske Stilling ikke saae mig istand til at føre Sagen videre frem. Børnehjemmet i Forbindelse med Mark, Have, Eng og Mose, c. 25 Tdr. Land geometrisk Maal, af Landets bedste Jorder, tilligemed Avlen i Marken, nogen Besætning, Avlsredskaber, Maskiner og Indbo solgtes til Jensen for 23,730 Kr., som er den Gjæld, der for Tiden hviler paa Eiendommen; deraf ere henved 10,000 Kr. laante imod Caution i Nørreaaby Sparekasse og tildeels opsagte til Udbetaling i de nærmeste Terminer. Halvdelen af denne Sum kan Jensen tildeels klare ved egne Midler og ved at bortsælge et Huus og en Mose, som uden Tab kunne afhændes fra Børnehjemmet. Den større Halvdeel ventes indsamlet ved Gaver, og det er Hensigten med disse Linier at henlede Myndighedernes og godgjørende Menneskers Opmærksomhed paa Sagen, og jeg vil være meget taknemlig, om den gjennem Pressen maatte komme til almindelig Kundskab, saa der i snevrere Kredse, ved Bønnemøder, Høstfester, Aftengudstjenester og lign. Lejligheder maatte foretages Indsamlinger til at fremme dette Hjems Øiemed. Landet har nu i flere Aar været sparet for større Byrder; der findes almindelig Velstand blandt de bedre stillede Samfundsklasser. Sidste Aar har jeg intet hørt om Hagelskade, Havets Oversvømmelse, Kvægsyge eller lignende Ulykker; men næsten alle Egne ere velsignede med en rigelig Høst af Hø og Korn. Jeg vil derfor haabe, at mange Mænd og Kvinder ville hver efter sine Evner kunne afsee en lille Skjærv for dermed at betale en mindre Andeel i Børnehjemmet, og derved gjøre det muligt for Jensen og Hustru at tilvejebringe et hyggeligt Hjem for forladte Børn, hvor de under stadigt Tilsyn i Forbindelse med en god Underviisning og Vejledning i passende Arbeider kunne give dem en saadan Opdragelse, at de med Tiden kunne udfylde deres Plads i Samfundet som tarvelige og skikkelige Mennesker. Det er just ingen lille Opgave at løse, og de fleste Familiefædre ville have en Følelse af de Vanskeligheder, der møde Opdrageren; i alt Fald maae de indrømme, at den Mund, der gjennem Examen har Adgang til Lærerembede i Landet, bringer et Offer, der er Paaskjønnelse værd, idet han sætter sin og Families Formue og Arbejdskraft ind paa Børnehjemsgjerningen. Ledelsen og den daglige Besvær, der følger en saadan Gjerning, er i Grunden nok for en dygtigere Forstander, saa han bør saavidt mulig skaanes for Næringssorger, der i større Maal aldeles kunne hemme Virksomheden. For at undgaae disse, maa Landets bedste Mænd og Kvinder i Forbindelse med Myndigheder og Regjeringen støtte de Børnely, Pleie- og Børnehjem, der styres økonomisk og ledes i en menneskelig og christelig Aand. Jeg troer ogsaa, at Mange ville bringe en lille Gave i dette Øiemed, naar blot en Mand eller Kvinde gik foran i sin Kreds og med villigt Hjerte toge imod smaa Bidrag efter Enhvers Evne.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. november 1877).
Kindstrup Børnehjem ved Gjelsted Station. Hr. Forstander K. L. Jensen overtog dette Børnehjem i 1877. Det var Kjærlighed til den Gjerning, der gjøres i Børnehjemmene, der bragte ham til at overtage det, da den tidligere Forstander, afdøde J. Pedersen, ønskede at fratræde og henvendte sig til ham for at formaae ham dertil. Undertegnede, der kjendte Hr. Jensen og hans Hustru, opmuntrede dem til at overtage det, baade fordi jeg ansaae dem for at være skikkede til at bestyre det, og fordi jeg maatte ansee det for et Tab, om noget af vore Børnehjem gik ind. Efter at Hr. Jensen og hans Hustru i 3 Aar have kæmpet tappert med Vanskeligheder i flere Retninger og med smaa Kaar for at løse Opgaven: at give hjemløse, tildels forsømte Børn et godt Hjem og en god Opdragelse, forekommer det mig, at jeg tør tillade mig at anbefale Kindstrup Børnehjem til godgjørende Kvinders og Mænds virksomme Deltagelse. I 21 Aar har jeg været knyttet til en Virksomhed af denne Art; i_ 9 af disse har jeg virket som Forstander for Holsteinsminde. Jeg tør derfor antage, at man vil tillægge mine Ord nogen Vægt.
Jeg skal ikke opholde mig ved Kindstrup Børnehjems tidligere Historie. Hr. J. Pedersen, der indrettede det og forestod det til 1877, gjorde paa mig Indtrykket af at være et godt Menneske, der følte varmt for forældreløse og forsømte Børns Velfærd, og der havde den redeligste Villie, men der ved Overanstrængelser og Sygdom var bleven trættet og svækket, saa at han var ude af Stand til at magte Sagen. Vist er det, at han begyndte sin Virksomhed i Kindstrup i den bedste Hensigt, og at han i flere Aar arbejdede troligt med de Kræfter af Midler, der stode til hans Raadighed. Fortsættelsen af den er nu efter hans eget Ønske betroet til Hr. Forstander K. L. Jensen, og det er det nuværende Kindstrup Børnehjem, det gjælder om at støtte, saa at det ikke blot kan bestaae uden altfor store Vanskeligheder, men at det tillige kan forbedres i væsenlige Henseender.
I Børnehjemmet er der for Øjeblikket 21 Drenge, anbragte af private Velgjørere eller Kommuner. Den aarlige Betaling for hver a disse har hidtil udgjort 120 Kr. Da Drengene umuligt kunne holdes forsvarligt i alle Henseender for ringere end 250 Kr aarligt, er det let at see, at der fremkommer et Deficit af henved 3000 Kr aarligt, der maa dækkes med Tilskud af Staten, velgjørende Institutioner og den private Godgjørenhed. Et andet Spørgsmaal er, om ikke den aarlige Betaling burde være noget højere; paa Holsteinsminde er den 160 Kr aarligt. Men selv om man besvarer dette Spørgsmaal bekræftende, bliver der Trang til almindelig Deltagelse. I mange større og mindre Børnehjem i England, f. Ex. i Georg Müllers i Bristol, i Dr. Barnardo's og Annie Macphersons i London optages Børnene gratis, og Udgifterne ved deres Forplejning og Opdragelse afholdes alene ved frivillige Bidrag. Hos os tilvejebringes i Almindelighed det Fornødne ved meget lave aarlige Tilskud af de private Velgjørere og Kommuner, der indsætte Børnene i Hjemmene, og ved Bidrag til disse af Staten, af Stiftelser og Godgjørenheden, og det har vist sig, at der lader sig meget Godt udrette paa den Maade. Almenhedens Deltagelse er saa meget mere nødvendig, naar Forbedringer i Børnehjemmenes Indretning udkræves, og dette er netop Tilfældet i Børnehjemmet i Kindstrup, høie Bygninger tildels ere utilladeligt daarlige. Børnene skulle opdrages i Tarvelighed, og det er ikke godt, at de fattige Drenge, der skulle gaae ud i Livet om Tjenestedrenge eller Læredrenge, opdrages i herskabelige Bygninger og medbringe Vaner, der strax bringe dem paa Kant med Forholdene og gjøre dem utilfredse. Men Bygningerne maa dog i al Tarvelighed være saaledes, at de lette Arbejdet og Tilsynet, og at de kunne afgive et hyggeligt Hjem for Børnene og dem, der arbejde og leve med dem, og dette er ikke Tilfældet med Bygningerne til Børnehjemmet i Kindstrup. Skulde det være umuligt ved Fleres forenede Anstrængelser at hjælpe Forstander Jensen, saa at de værste Mangler kunne blive afhjulpne? Gid da den fornødne virksomme Deltagelse ikke maa udeblive? Det er sandelig ingen Sinecure at være Husfader i et fattigt Hjem for forældreløse og forsømte Børn. Det kræver stadigt Arbejde, Aarvaagenhed, Taalmodighed og Selvfornægtelse, og den bedste menneskelige Opmuntring og Trøst for ham er, at han kan mærke, at der er Hjerter og Hænder i Samfundet, der ville hjælpe ham. Dette ved jeg af egen Erfaring. Vilde det da ikke være godt og smukt, at Forældre og Børn i lykkelige Hjem betænkte dette, og at de lagde deres Taknemmelighed for Dagen ogsaa derved, at de ydede deres Skjærv til de Hjem, der ere indrettede for Forældrelæse og Forladte?
(Fyens Stiftstidende 27. oktober 1880).
En artikel i Gelstedbladet fortæller om en sommerdagsplan fra 1881:
Kl. 05.15-06.00 morgenvask, rede senge, spise davre. Kl. 06.00-08.45 morgenandagt og skolegang. Kl. 08.45-12.00 mellemmad og arbejde i hus, have og mark samt rengøring af de lokaler, drengene gjorde brug af. Drengene bliver især brugt i haven med gravning, såning, plantning, vanding, lugning og hakning. Fra kl 12.00-14.00 middagsmad, middagshvile, leg, fritidslæsning og puslen i deres små haver. Kl. 14.00-16.45 arbejde som om formiddagen. Eftermiddagsmellemmaden spises, og der er skolegang til kl. 20.00.
Kl. 20.00 spises der nadver og børnene går i seng.
Den 22. maj 1882 om natten nedbrændte børnehjemmet fuldstændigt. Branden var påsat af en 12-13 årig dreng som havde lyst til forandring. Børn og forstander flyttede til et hus som ejeren havde på grunden og hvor der også boede en gammel aftægtskone. Dette hus nedbrændte den 29. juni 1882. Ilden var formentlig påsat af nogle drenge på hjemmet. En af dem udtalte at han hellere ville i arrest på Kjærlingbjerg end fortsætte på børnehjemmet.
En ny bygning blev opført på den nuværende placering på Gelstedsiden af bækken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar