Den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret afsagde den 12te ds. Dom i en fra Vallø Birks Extraret indanket Sag, som var anlagt mod en Arrestant for at have dræbt Tjenestekarl Niels Peter Jensen.
Den 11te Novbr. f. A. var Arrestanten m. Fl., hvoriblandt den Dræbte, tilstede ved et Gilde i en Gaard i Svansbjerg, og blev det under Ballet sagt ham, at Jensen havde lovet ham Prygl, og da Arrestanten mærkede, at Jensen gik omkring og mumlede noget Saadant, henvendte han sig til ham, og sagde Jensen, at det var fordi han havde "dandset ham ud" eller under Dandsen stødt saaledes til ham, at han blev forhindret i at dandse. Arrestanten forsikkrede ham om, at hvis dette var skeet, saa var det mod hans Villie, men Jensen vedblev at give Ondt af sig og udlod sig med, at Arrestanten var saa rask paa det, men ligegodt var for lille til at kunne chikanere ham, uden at der dog blev noget Klammeri paa selve Gildet. Da Dandsen Kl. 3 a 4 om Morgenen var forbi, fulgte Jensen, skjøndt hans Hjem laa ad den modsatte Vei, med Arrestanten og Fl. ned ad Svansbjerg Gade, og da de naaede den Vei, der fører ad Herfølge til, forlode Nogle Selskabet, medens de Øvrige, og deriblandt Arrestanten og Jensen, bleve staaende, og Sidstnævnte begyndte nu at yppe Klammeri med Arrest., som han udskjældte og kort efter med sin Stok slog over Brystet eller Ryggen, hvad dog kun foranledigede Arrest., til at kalde 2de Tilstedeværende til Vidne paa, at Jensen slog ham, og kort efter gik Arrest., ind til Indsidder Peder Hansen for at hente en Bylt Tøi, idet han anmodede Tjenestekarl Jens Christensen om at vente paa ham for at de kunde følges ad. og da Arrest., kom ud paa Gaden, var Jens Christensen der ogsaa og ligeledes Jensen og endnu en Person.
Paa Jens Christensens Opfordring gik nu Arrest. med ham ned ad Veien, og det lod som om Jensen vilde gaae ad Aashøi til, men kort efter raabte han til Arrest., om han ikke skulde følge med ham ned ad Veien, hvortil Arrest. svarede, at han var velkommen, af hvilket Svar Meningen efter Arrest.s Tilstaaelse var, at han ikke var bange for at slaaes, idet han opfattede Afdødes Spørgsmaal som indeholdende en Udfordring eller en Antydning om, at de skulde slaaes.
Jensen begyndte nu atter sine Kjævlerier og udskjældte Arrest. for en Dreng, en grøn Hvalp m. m., hvortil Arrest, svarede "iligemaade," og da Jensen spurgte, om han sagde, at han var en Dreng, svarede Arrest. "Nei", men at han bar sig ad som en Gadedreng, da han ellers ikke vilde gaae saaledes og raabe paa Gaden, og Jensen gik nu ind paa ham, greb ham i Halstørklædet og kværkede ham og spændte Been for ham, saa at han faldt men hurtig reiste sig, hvorpaa Jensen atter greb ham i Halstørklædet, men dog slap igjen, og gav ham "en Skalle" og slog ham 3 a 4 Gange i Hovedet med sin Stok, saa Arrest. har sagt, at det sortnede for hans Øine, og da Arrest. yttrede, om han vovede endnu engang at slaae ham, og Jensen atter slog ham i Hovedet, foer Arrest., der, som han har sagt, var bleven rasende, ind paa Jensen, og med sin Kniv - som han havde aabnet for at værge sig mod Jensen, der langt større og stærkere end han, og han havde i høire Haand med Bladet bagud - stødte han nu flere Gange efter Jensen, medens han med venstre Haand søgte at gribe Nakken, uden at han i sin oprørte Stemning tænkte over, hvor han ramte, og uden at han mærkede, at han traf Jensen; og idet denne raabte: "Hvad, bruger Du Kniv!", hvortil Arrestanten svarede "Ja", vendte Jensen sig og løb ind over Marken, hvor Arrestanten forfulgte ham, uden at han havde kunnet forklare i hvilken Hensigt, men opgav Forfølgningen, da han faldt og ei saae Jensen mere.
Arrestanten havde erkjendt, at der ikke var saadan personlig Fare tilstede for ham, at det var nødvendigt at støde efter Jensen med Kniven, uden at tage Hensyn til, hvor han traf, og at han, da Jens Christensen var tilstede, ikke havde behovet at bruge et saa farligt Redskab for at værge sig, men han forklarede, at han var saa ophidset af Jensens Drillerier, at han havde tabt sin Sindsro, ligesom han forsikkrede, at han ikke havde tænkt sig Muligheden af at kunne dræbe ham ved det ommeldte Stød med Kniven og endmindre tænkte paa at dræbe ham, da han ellers ikke havde brugt Kniven.
Kort efter det Passerede blev Jensen eftersøgt og fandtes død i en nærliggende Have, 82½ Alen fra Gerningsstedet, og fremgik det af den foretagne Syns- og Obductionsforretning, at den Afdøde var ramt med Kniven i Hjertet ved et ualmindeligt kraftigt ført Stik, der var gaaet gjennem Frakke og Overlagsvest, begge Dele af tykt Klæde, at Saaret, 1½ Tomme langt ovenfra nedad, var gaaet igjennem 4de venstre Ribbeens Forbindelsesbrusk med Brystbenet, derefter gjennem Hjerteposen ind i Hjertets Forflade, der havde et tøtsluttende Saar af 3/4 Tommes Længde ovenfra nedad, og at dette Saar var absolut og meget hurtigt dræbende og havde bevirket Døden.
Da det efter samtlige Vidners Forklaringer var Jensen, der uden tilstrækkelig Anledning drillede og mishandlede Arrestanten, der derved bragtes i en oprørt Sindsstemning, men Arrestanten dog tildeels selv havde bidraget til at fremkalde det sidste Sammenstød ved at modtage den ommeldte Udfordring, ligesom han efter hvad der var foregaaet, men navnlig da Jens Christensen var tilstede, ikke skjønnedes at have havt tilstrækkelig Anledning til at bruge Kniv mod Jensen, saa blev han anseet efter Straffelovens § 189 med simpelt Fængsel i 8 Maaneder, medens han ved Underretten efter samme var anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. februar 1878).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar