I Adresseavisen findes et opslag fra 26, oktober 1842 at Camilla Jacobsen (1810-1878) efter et længere ophold i udlandet den 1. november (1842) ville begynde undervisning i sit pensionat og dermed forbundne pigeinstitut. Vestergade 214, 1. sal. Skolen optog elever mellem 6 og 13 år, og betalingen var 5 Rbd, 6 Rbd. 2 mk og 7 Rbd. 2 mk. I 1853 havde skolen 49 elever og 1854 52 elever. Antallet steg indtil midten af 1860erne. Skolen flyttede senere til Frederiksholms Kanal 242 B (i dag 20).
Hun sad bl.a. i Foreningen til Lærerinders Understøttelse (sammen med C. E. Fenger, Elise Bierring, Nathalie Zahle, Freddrik Barfod, Chr. Evaldsen og H. N. Hansen. Skolen var i 1875 den eneste private pigeskole som bestod ved elevernes egne bidrag og under egen bestyrelse. Det var derfor kun de velhavende som gik på den. Den havde da 65 elever.
I Dags-Telegraphen 3. december 1877 (og andre aviser) tilbød en ung pige 6 undervisning af småpiger fra familier af middelklassen som var bragt i forlegenhed af sygdom eller andre grunde. Man kunne henvende sig til frøken Camilla Jacobsen, Frederiksholms Kanal 20.
Dødsfald. Frøken Camilla Jacobsen, som den 22de Februar afgik ved Døden, og som i Løverdags jordfæstedes fra Holmens Kirke under talrige Vidnesbyrd om taknemlig Erindring, har i mere end femogtredive Aar forestaaet det Pigeinstitut, i hvilket hun, trods mange legemlige Skrøbeligheder, vedblev at virke med uformindsket Lyst og Kraft lige indtil sin Død. Som Lærerinde hørte hun afgjort til den gamle Skole; for hende var Underviisningens Maal ikke blot af vækkende Natur, men fortrinsviis Kundskaber, Erhvervelse gjennem sikkert, planmæssigt Arbeide og derved tillige Villiens Udvikling, Charakterens Befæstelse, Personlighedens Opdragelse til klar Selvbevidsthed. I Modsætning til en moderne pædagogisk Retning, som vil drive Alt med Lyst og Gammen, var efter hendes Methode Pligten det Første, og hvor vel hun end forstod at drive sit Arbeide med usvækket Livlighed og Interesse, søgte hun aldrig at skjule denne Pligt under kunstige Blomster, men satte netop Priis paa, at den fremtraadte ufordulgt med hele sin Fordring. Derfor var ogsaa hele hendes Skolegjerning præget af en Soliditet og Grundighed, som nutildags desværre mere og mere forsvinder fra Skolen; Sprogunderviisningen, som for unge Piger indtil Confimationsalderen maa blive det væsentligste Middel til Aandens Dannelse og Tankens Skjærpelse, dreves hos hende, uden Tilsidesættelse af saadanne Fag som Historie og Naturvidenskab, med en høi Grad af exact Sikkerhed, og den saakaldte "tørre" Grammatik, der ofte tilsidesættes paa en saa utilbørlig Maade i vore Pigeskoler, blev dyrket med en Udholdenhed, som bar gode Frugter, og som snart bragte Børnene til at føle Interesse for disse Sprogets og Tankens vexlende Former. Paa en sikker og velbefæstet grammatisk Kundskab beroer utvivlsomt en væsentlig Deel af Barndomsunderviisningens Nytte, og de unge Piger, som gjennemgik deres Uddannelse under Camilla Jacobsens Vejledning, kunde i denne Retning dristig optage Kampen med Jevnaldrende i lærde Skoler, skjøndt de havde hentet dens grammatiske Materiale ikke fra Latine men fra levende Sprog, navnlig Tydsk og Fransk. Skolen var aldrig stor; hun ansaae det for rigtigst at holde den indenfor Grændsen af omtrent 60 Elever, fordeelte i fire toaarige Klasser, og dette bidrog vistnok ogsaa til, at det valgte Spor kunde følges sikkert og eensartet gjennem en saa lang Aarrække. Det skal have været den Afdødes Ønske, at Skolen ikke skulde fortsættes af nogen Anden, men opløses efter hendes Bortgang. Ved Siden af sin Skolegjerning, der udfyldte hendes Liv, havde Camilla Jacobsen endnu en Interesse, som hun navnlig i de senere Aar helligede al sin knappe Frilid, nemlig Omsorgen for fattige og trængende Lærerinder. Hun var et af de virksomste Medlemmer i Bestyrelsen for det største af de Selskaber, som virke i dette Øiemed, og fungerede som dets Secretair, hvorved hun kom i directe Berøring med de Mange, som her fandt, og de endnu Flere, som her søgte Hjælp. Til denne Forening har hun bestemt den lille Capital, som hun i sit flittige og nøisomme Liv har opsamlet, naar visse Familieforpligtelser ere fyldestgjorte.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. marts 1878).
Frøken Camilla Jacobsens Skole vil, efter hvad der meddeles os, ikke blive nedlagt. Den Bestemmelse, som i saa Henseende var udtalt af den Afdøde, gaaer ikkun ud paa, at Skolen ikke efter hendes Død maa vedblive at føre hendes Navn. Derimod maa det ansees ønskeligt, at selve Skolen, der har indtaget en saa smuk og selvstændig Plads blandt Stadens Pigeskoler, ikke nedlægges, og der skal ogsaa nu være Udsigt til, at den i den varmeste Tid vil blive overtagen af en dygtig Lærerinde, der vil stræbe at fortsatte den i samme Aand, hvori Frøken Jacobsen har virket.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. marts 1878).
Af avisannoncer fremgik at Johanne Overgaard fra 2. april 1878 havde overtaget skolen. Desuden antoges nogle små piger (8-10 år) i den yngste klasse. Ligeledes fremgik at den optog elever efter sommerferien. Efter januar 1879 ses imidlertid ikke flere annoncer. Johanne Overgaard optræder som bidragyder (10 kr) til foreningen til Lærerinders Understøttelse april 1883.
I Dagbladet 5. juli 1888 annoncerede Johanne Overgaard om elever, Ny Kongensgade 9. Om denne skole findes en beretning for 1891. Af denne fremgår at skolen var imod eksamenstryk og indøvelse af bestemte pensa for børn under 16-17 års alderen. Her fremlægger hun også sit syn på undervisning generelt og især af piger. Heftet indeholder oplysninger om lærere, lærebøger og klassetrin.
En artikel af Johanne Overgaard findes i "Hvad vi vil" nr. 36, 3. september 1893, s. 141-142. Samt en artikel i Kvinden og Samfundet 1893, s. 46-51: "Hvortil skal vi opdrage vores døtre? Tanker til eftertanke på grundlag af Adele Grepaz: "Die Gefahren der Frauenemancipation"
Af Nationaltidende 25. oktober 1893 ses at hun havde et gratis 3 måneders husgerningskursus for ubemidlede unge piger i Ny Vestergade 9. Kurset skulle uddanne tjenestepiger. I Berlingske 11. december 1896, 2. udgave, meddelte frk. Johanne Overgaard at hun havde måttet opgive husgerningsfagene i fortsættelsesskolen på grund af penge.
Hun indstillede fra 1904, 55 år gammel sit virke og fik en årlig understøttelse af 400 kr. Dette beløb blev i forhøjet i 1907 af kirke- og undervisningsministeriets understøttelsesklasse. Hun døde 15. januar 1921.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar