Et indslag fra 1865 handlede om "Zigeunere" fra 1865. Den 15. maj 1875 udstedtes en fremmedlov, som bl.a. bestemte: "Udenlandske tatere, musikanter, forevisere af dyr og andet, udøvere af kraft- og behændighedskunster og lignende personer er, forsåvidt de vil søge erhverv ved omvandring, ikke tilladt at tage ophold her i landet." De kom dog tilbage i 1878-1879. Herom følgende..
En Zigeunertrop, som for et Par Dage siden er ankommen til Kolding, var den 13de ds., da der var Marked der i Byen, i travl Virksomhed. Høvdingen, der ifølge "Kold. Av." skal hedde Bomba, var ude paa Markedet for at købe Heste. I sin lange snorbesatte Frakke med kolossale Sølvknapper vandrede han om blandt Markedsgæsterne, tingede og pruttede med dem, og naar de syntes at være noget ængstelige ved at indlade sig med denne underlige Skikkelse, blev Kong Bomba ivrig, slog med Værdighed sin store sølv- knappede Stav haardt i Jorden, trak en med alle mulige Sorter Guldmønter fyldt Sølvdaase op af Lommen og holdt den for Næsen af de forsigtede Landboere, paa hvilke det blanke Metal da heller ikke forfejlede den Virkning, som Zigeunerens Menneskekundskab ventede sig. Et Par Handler kom da ogsaa i Stand, og de viste, at Kong Bomba forstod baade at vurdere Bønder og Heste. Banden tæller 26 Personer, hvoriblandt 4 voksne Mænd, 3 unge Kvinder, flere Børn i alle Aldere og en 83-aarig Kone. Skøndt den lader til at være meget velhavende og bl. A. har betalt en betydelig Afgift for Næringsbevis, gaa navnlig alle dens yngste Medlemmer omkring i en Dragt, som ikke er ulig Kejserens nye Klæder, og man ynkes uvilkaarlig over disse smaa, smudsige, halvnøgne sortøjede Skabninger, uaar man ser dem ligge paa den nøgne Jord omkring et lille Baal og søge Varme for deres forfrosne smaa Lemmer. De se dog altid fornøjede ud og ere straks rede til at kysse enhver Fremmeds Fødder, Stok og Hænder for at saa enten en Stump Cigar eller en Skilling. Maaltiderne baade tilberedes og nydes paa en meget ukunstlet Maade. En Fisk eller et Stykke raat Kød, Lunge eller Lign. kastes uden videre Omstændigheder ind i Ilden, og naar det har ligget der lidt, mødes en halv Snes sorte Næver i Gløderne for hver at tage sin Del af Retten, der ikke faar nogen yderligere Tilberedning. Der skal være dygtige Kedelflikkere i Familjen, og den skal i den Retning have havt godt at bestille der i Byen. Om Lørdagen den 16de ds. forlod Troppen Byen; dens Afrejse foregik i fire Ekvipager belæssede med Pjalter, gammelt og snavset Sengetøj samt Kvinder og Børn. Ankomsten var sket pr. Bane, da den kun havde en Hest til de fire Vogne, men paa Hestemarkedet der i Fredags købte den fire Heste, saa den var ganske godt kørende, da den forlod Byen; rigtignok bestod Seletøjet kun af nogle Remme, sammenbundne af gamle Strikker, uden Kobbellænker, saa det var et meget halsbrækkende Syn at se, da de kørte ned af Slotsbanken, ti der var hverken Styr eller Hold paa de med saa mange Smaabørn belæssede Vogne. Skøndt ingen af Vognene vare indrettede til Enspænderbefordring, kørte de dog stolt med en Hest paa den ene Side, medens den anden Plads var ledig. Efter Forlydende skal den have faaet Tilladelse til at gaa gennem Landet over Fyn og Sælland til Sverig, hvorhen den agtede sig.
(Social-Demokraten 22. marts 1878).
Den tidligere omtalte Zigeunertrup ankom i Onsdags Aftes med Dampskibet fra Nyborg til Korsør. Ved Ankomsten til Korsør blev den ledsaget til den saakaldte "Lille Postgaard", hvor den tog Logis, af en Mængde nysgjerrige. I Korsør bliver den i to Dage og rejser derpaa videre over Kjøbenhavn til Sverrig, hvor den som Skærslibere og Kjedelflikkere vil forsøge sin Lykke (Dagst.)
(Stubbekøbing Avis 25. marts 1878).
Om Zigeunertruppens Kjedelflikker-arbeide meddeler Hr. H. Larsen i "Korsør Av." for i Gaar følgende:
Ved et Tilfælde blev jeg igaar opmærksom paa et storartet Bedrageri, begaaet af de nu afreiste Zigeunere, og da jeg formoder, at det er samme Industri, de har udøvet overalt heri Byen, er jeg saa fri at meddele Dem samme, for om muligt at De igjennem Deres Blad kan advare andre Byer, hvor Banden tager Ophold, fra at indlade sig med disse Humbugmagere. En Mand heri Byen havde nemlig akkorderet med dem om at sætte en tyk Bund i en Kobbel kjedel og derfor skulde han give 2 Kr. 50 Øre for hvert Pund, som blev tilsat Kjedlen, men da de afleverede den, foregave de at der var tilsat 2½ Pund, og nu vilde de have 3 Kr. 50 Øre for hvert Pund eller i det Hele 7 Kr. 50 Øre, hvilket ogsaa blev dem udbetalt; men der er ikke tilsat et eneste Lod, den gamle Bund er hamret tilvejrs saaledes, at det seer ud som om den var meget massiv, men i Virkeligheden er den tyndere end den var forhen; det er et Stykke Arbeide som en Kobbersmed vilde forlange 1 Kr. for, men nu reiser Zigeunerne med 7 Kr. 50 Øre herfor. Da jeg formoder, at dette Bedrageri har været gjennemgaaende, synes jeg nok, at der var Grund til at advare den bekjendte danske Godtroenhed.
(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 26. marts 1878).
Zigeunertruppen ankom til Ringsted i Tirsdags Eftermiddags. Den gjorde Holdt paa Veien ud for Amtstuegaarden, hvor den strax tiltrak sig en Del Opsigt. Efter at have holdt her en Timestid, medens Høvdingen, Bomba, var paa Politikamret for at skaffe Trupen et Opholdssted, kjørde dens i Vogne, efterfulgt af den skuelystne Forsamling, op paa Skolepladsen, hvor Trupen nu har opstad sin Leir. Efter Sigende vil Ringsted blive beæret med Besøget i 5 Dage. Trupen fliker Kjedler, men den optræder ogsaa som eqvilibristisk Kunstnerselskab, og man vil vide, at den som saadant vil give "en stor Forestilling" i Jens Thomsens Lokale.
(Folketidenden 3. april 1878).
Sigøjnerne. En saakaldet Bande af dette omflakkende Folk der lever som Kjedelflikkere, har i denne Tid gjæstet en Del danske Byer efter at bave opholdt sig et Par Aar i Ditmarsken. De lever paa feltfod, men vil dog helst bo i en aflukket Gaard, hvor de saa opslaar deres Telt, tænder deres Baal, koger deres Mad og nyder den med den femfingrede Gaffel, de har paa hver Arm. Deres Mad er stærkt krydret med Eddike og spansk Peder. De prøvede paa at spise dansk Grød med fingrene, men de spyttede den ud. I øvrigt er de paa ingen Maade saa raa, som man skulde mene. De er endog meget snu, om end hengivne til stærke Drikke. Som Kedelflikkere har de vist sig dygtige og i flere Tilfælde ikke dyre. De forstaar sig paa gode Varer og opdager hurtigt den allermindste fejl og Sprækker. Selv tilstod de, at hvis de ikke optraadte paa en opsigtsvækkende Maade vilde de aldrig faa noget at fortjene. De vaske sig hver Morgen men sværte Ansigterne. Hvor de have opholdt sig paa aaben Gade, er jo navnlig Gadeungdommen stimlet sammen om dem. Hvor de har opnaaet at bo i lukket Gaard, har de snildelig taget 5 Øre i Entre. Deres egne mørkhudede Smaabørn ere meget drevne i at række Haanden ud; men ellers er de ikke paatrængende. Kongen udmærker sig ved en stor, tyk, hul Stok med et mægtigt Sølvhoved, saa stort som en Halvflaske. I denne har han sine Penge, og hvis nogen tager hans Stok, kan han blive som rasende. Imidlertid er hans Hustru den egenlige regerende, thi Kong Bumba har altfor ofte taget sig en Taar over Tørsten. Det omrejsende Selskab lider ingen Nød; det er vel endog rigt; thi det har kun faa fornødenheder, og selv i vort raa Klima trives disse Sydens Børn godt. Naar de give deres forestillinger med saakaldte ungarske Nationaldanse, udfolde de deres Rigdom med Hovedsmykker, dannede af prøjsiske Thalere, og store tredobbelte Brystsmykker af amerikanske Guldmønter. Disse forestillinger ere i kunstnerisk Henseende komplet Humbug, men folk er i Regelen altfor nyfigne og strømme til i Mængde, høie som lave, for at se det Jux, mens man udebliver fra hvad der virkelig er godt. Kong Bomba er desuden som oftest saa langt henne paa Dagen ude af Stand til at præstere noget, og kun hans Hustrus Villieskraft magter at stramme ham op. Naar Selskabet vandrer fra By til By er Kong Bumba saa forsynlig at rejse med Jernbanen for at sikre sit Selskab en taalelig Modtagelse hos Politiet, der i Regelen ikke er videre vel stemt mod dem, lige som flere Blade har paasagt dem Uredeligheder og Nærgaaenheder. Men hvis man kunde lade dem med fred, var de næppe farlige, og vilde sagtens passe sig selv, blot søgende Fortjeneste. Det er jo deres Trang at vandre, og den kan de ikke modstaa. Indbyrdes taler de deres eget Sprog, men de voxne kan alle meget godt tale tysk, og kan man tale med dem, er de ogsaa meget meddelsomme. De har deres særegne Religionsskikke og deres ejendommelige Samfundsliv, og de vil altid som en lille, men særskilt Gren af den store folkefamilie vække Interesse, hvor de komme. Z. Folket.
(Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 28. april 1878).
Zigøjnere En Del af den Zigøjnertrop, som for nogen Tid siden færdedes i Midt-Sælland, er ankommen fra Sorø til Ringsted. Denne Del bestaar af 8 Mennesker, Mænd, Kvinder og Børn, med en Vogn, tre Heste og en Ged. At der har fundet en Adskillelse Sted, skyldes den Omstændighed, at da Troppen sidst opholdt sig i Ringsted, uddelte "Bomba" nogle Prygl, og det var mer end nogle af Banden vilde taale, hvorfor de opsagde "Kongen" Huldskab og Troskab. Nu er de dog nok kommen paa andre Tanker, idet de er paa Vejen til Sverig for igen at underkaste sig Bombas strenge Regeringssystem. Saaledes fortælles der os. I Nat har de været lejret paa Skolepladsen; men de har af Politiøvrigheden faaet Tilhold om at forføje sig bort i Dag. Senere hører vi, at et Par andre Vogne med Zigøjnere i Dag er passeret Ringsted.
(Social-Demokraten 21. juli 1878).
I november 1878 var ca. 25 i Taars og rejste derfra til Aalborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar