20 februar 2023

Frederiksberg Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Om Forholdene paa Frederiksberg Kirkegaard har vi modtaget Følgende:

Hr. Redaktør!

Tillad mig gennem Deres ærede Blad at henlede det Offenliges Opmærksomhed paa de meget beklagelige Uordener, der finder Sted paa Frederiksbergkirkegaard paa Fasanvejen. At fremkomme med dem alle vilde være et unyttigt Tidsspilde, men en Enkelt vil ogsaa være mere end nok til at bringe den fornødne Oplysning.

Ved en Begravelse, som fandt Sted for kort Tid siden, viste det sig, efter at Præsten havde holdt sin Tale, at der ingen Grav var gravet. Præsten kastede derfor Jord paa Kisten og gik sin Vej, medens Kisten sattes tilbage i Kapellet, og Følget maatte vente to Timer, inden Graven blev færdig. Ved at henvende sig til Graver Johansen fik man det Svar, at denne Grav ikke stod paa den af ham fra Begravelseskontoret modtagne Liste, hvilket imidlertid viste sig at være urigtigt, idet den stod øverst, saa at Skylden paahviler ham alene.

Man maa ogsaa spørge, om vedkommende Graver har Ret til at borttage eller lade borttage de omkring Graven værende Hække, hvilket er udført paa et Gravsted, som en paa Roskildevejen boende Gartner var sat til at vedligeholde. Ejeren af Gravstedet kom nemlig derud og blev meget forundret ved at finde Hækken saa godt som aldeles borttaget. Ved at henvende sig til Gartneren erholdt han den Oplysning, at denne ikke havde borttaget Hækken, men at han (Gartneren) havde set Graverkarlen borttage og udtynde Hækken, som man maa formode efter Ordre fra Graveren. Det viser en alt andet end god Orden paa en Kirkegaard, ligesom der ogsaa fra flere Sider er rejst Klage imod Graver Johansen for hans inhumane og grove Optræden.

En anden Sag, som ogsaa fortjener at bemærkes, er, at Kirkegaardsporten ud til Roskildevejen nu er lukket, hvilket er meget ubehageligt for Ejerne af de Gravsteder , der ligger ud imod Vejen, idet de maa gaa helt tilbage ad Fasanvejen, lige som det ogsaa maa være til Skade for de paa denne Vej boende Handlende.

Graver Johansen har ogsaa her vist sin smukke Optræden; ti det er efter hans Anmodning at Porten lukkes. Formodenlig har han, som selv har Handel med Blomster, Ligstene o. Lign., ikke kunnet taale Konkurrenter (maaske er netop denne Handel Skyld i Manglerne ved Embedet). Nu skal han imidlertid aabne Porten Søn- og Helligdage; men dette sker først Kl. 11-12, sidste Søndag endog omtrent Kl. 1. Naar man sammenligner dette med den gode Orden, der nu hersker f. Eks. paa Assistentskirkegaard paa Nørrebro, maa man i Sandhed forundres; men da det Hele saa at sige fremkommer ved vedkommende Gravers Skødesløshed, maa det forhaabenlig være at ændre. Idet jeg endnu engang beder rette Vedkommende at tage sig af disse Uordener, tegner jeg

S. P. H.

(Social-Demokraten 23. august 1878)

I juli 1878 udtalte kirkeudvalget sig om et andragende om at indgangen fra Roskildevej til Solbjerg Kirkegård måtte holdes åben. Dette mente udvalget ikke kunne lade sig gøre, men udtalte at der ville blive anbragt en låge hvortil gravstedsejerne kunne få en nøgle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar