Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Det hedder i "Dvk": 

"Det officielle Udfald af Rigsdagsvalgene for de nordslesvigske Kredse vil først komme til at foreligge paa Løverdag, men allerede nu er man istand til nogenlunde at bedømme Valgenes Udfald. I første Valgkreds kunde der ikke være mindste Tvivl i saa Henseende; det var en Selvfølge, at Hans A. Krüger vilde blive valgt med en aldeles overveiende Majoritet, medens det er sandsynligt, at det vil komme til Omvalg i 2den Kreds mellem Krüger og Bötticher. Naar man gjennemløber de enkelte Valgdistricter, saa er det meest iøjnefaldende Phænomen det, at der siden 1867, da det første Rigsdagsvalg fandt Sted, ikke er skeet nogen Forøgelse af det tydske Stemmetal, og navnlig er det charakteristisk for Kjøbstæderne, at Stemmeantallet ikke er naaet op til det i 1867 afgivne Antal Stemmer, hvor mange Midler og hvilke Overanstrengelser der end fra tydsk Side er gjort for at forøge Tallet. Vi skulle lade Tallene tale. I 1867 blev der i Haderslev By afgivet 645 tydske Stemmer, og den 30te Juli 1878 blev der afgivet 634. I Aabenraa blev der 1867 afgivet 471 tydske Stemmer, og den 30te Juli 1878 var det samlede Antal for Bötticher og Hinschins afgivne Stemmer 369. I Sønderborg afgaves i 1867 265 Stemmer, men den 30te Juli 302. I Flensborg afgaves i 1867 1756 Stemmer; lægger man de to tydske Candidaters Stemmer sammen, bliver Antallet ved Valget den 30te Juli 1841, hvilket ganske vist er en Forøgelse for disse to Byers Vedkommende, men den er saa ubetydelig, at tilfældige Omstændigheder kunne have fremkaldt den. I Landdistrikterne er der heller ingen Fremgang for de tydske Stemmer i det Hele taget. I eet District er der et Par Stemmer flere end tidligere, men i et andet District er Tallet mindre. Vi kunne altsaa allerede nu slaae fast, at det meest charakteristiske Træk for Valgets Udfald den 30te Juli 1878 er dette: at det tydske Stemmetal ikke er blevet forøget siden det den 12te Februar 1867 foretagne Valg "

Ifølge "Dannevk." har Krüger-Bevtoft i den 1ste slesvigske Kreds faaet 8286 St., Regjeringspræsident Bitter 2120; Als og Sundeved har deraf givet Krüger 3127, Bitter 753 (ifølge Telegram til "Nationaltidende" er Stemmetallet paa Als og Sundeved ialt 4949, hvoraf 3875 paa Krüger, 1066 paa Bitter og 8 paa Socialisten Brückmann). I 2den Kreds var det hidtil bekjendte Resultat 3402 Stemmer paa Krüger, 4301 paa Regjeringsraad Bøtticher og 297 paa Professor Hinschins. Fra 4de Kreds foreligger endnu kun faa Efterretninger, ifølge hvilke Krüger havde faaet 902 St., Dr. Wachs 424 og Bleicken 24.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. august 1878)

 

Nordslesvig. Efter tidligere at have fremhævet som det mest karakteristiske Træk ved Rigsdagsvalget den 30te Juli at de tydske Stemmers Antal ikke er bleven forøget siden det den 12te Februar 1867 foretagne første Rigsdagsvalg, henleder Dannevirke i en Artikel i Mandags Opmærksomheden paa Nedgangen i de danske Stemmers Antal. Der blev den 30te Juli 1878 i de nordslesvigske Kredse afgivet noget over 16,000 Stemmer paa Krüger; ved det den 12te Februar 1867 foretagne Valg faldt der derimod c. 26,000 Stemmer paa Krüger. Da som nævnt det tydske Stemmeantal ikke er bleven forøget, opstaa altsaa det Spørgsmaal, hvor de manglende c. 10,000 danske Stemmer ere blevne af. Grunden til Nedgangen kan ikke søges deri, at dette Antal stemmepligtige Mænd have afholdt sig fra at stemme. Fra tydsk Side var der udfoldet en saadan Virksomhed, gjort saadanne, Overanstrængelser, at de have ført alle de Stemmer til Valgurnen, som det paa nogen Maade har været muligt, og det turde endog være tvivlsomt, om alle de paa de tydske Kandidater afgivne Stemmer ogsaa ere ægte tydske Stemmer. Heller ikke kan Manglen af de 10,000 Stemmer søges i Lunkenhed hos de danske Vælgere, der, naar henses til Forholdet mellem Stemmeberettigede og afgivne Stemmer, have med Undtagelse af en Del i 4de Kreds, deltaget ligesaa ivrigt i det sidste Valg som i de tidligere. De danske Stemmers Antal har ved de forskjellige Valg været: den 12te Febr. 1867: 25,995; den 31te Avgust 1867: 23,563; den 3die Marts 1871: 20,494; den 10de Januar 1874: 19,350; den 10de Januar 1877: 16,881 og den 30te Juli 1878 c. 16,000 Stemmer. Her er altsaa en regelmæssig Aftagen, og dette Fænomen har selvfølgelig en anden Grund end tilfældige Omstændigheder. Den egenlige Grund er ingen Hemmelighed: Den ligger i Nordslesvigs abnorme politiske Tilstand. Forbindelsen med det prøjsiske Monarki er fremtvungen ved Magt; der er sket en om man maa kalde det saa, mekanisk Forbindelse, men der er ikke foregaaet nogen Sammensmeltning. Efter den i 1866 foretagne Inkorporation, kunde den prøjsiske Regering opføre i sine Lister en skattepligtig Befolkning i Nordslesvig; men det den 30te Juli afholdte Valg har leveret Beviset for, at den prøjsiske Regering vel har vundet mange "Sjæle", men ikke et eneste Hjærte blandt den nordslesvigske Befolkning. Her ligger den virkelige Grund til, at der savnes 10,000 danske Stemmer. Den allerstørste Del af den militærpligtige Ungdom benyttede sig af den i Wienfreden givne Ret til at træde ud af det prøjsiske Undersaatsforhold og indmelde sig i Danmark. De have som bekjendt senere faaet Tilladelse til at opholde sig i Nordslesvig, men de savne selvfølgelig politiske Rettigheder. Dernæst er der indvandret en Del i Kongeriget fødte Personer, der navnlig tage Ophold som Tyende, hvorimod meget saa Grundejendomme ere gaaede over i Personers Hænder, der ere indvandrede fra Kongeriget. Der har paa den Maade udviklet sig det abnorme Forhold, at en betydelig Del af Befolkningen i Nordslesvig er udelukket fra politiske Rettigheder, lige som de heller ikke have Stemme i Kommunens Anliggender. Jo længere Tid der gaar, desto større bliver dette Misforhold. De politisk berettigede danske Personer dø bort eller udvandre, og i Stedet for disse træde ikke politisk berettigede Personer; det er altsaa paa Tide at hæve denne abnormale Tilstand ved at opfylde Pragfredens Artikel V; i modsat Fald ville vi faa det Fænomen at se, at der i det prøjsiske Monarki gives en betydelig Landstrækning, i hvilken den største Del af Beboerne er politisk død, og i hvilken der af en lille Brøkdel af Befolkningen fattes Beslutninger om hele den øvrige Befolknings Anliggender. Denne Tilstand maa da kaldes abnorm og uholdbar. Det den 30te Juli 1878 afholdte Valg har altsaa atter leveret Beviset for Nødvendigheden af Udførelsen af Pragfredens Artikel V.

(Morgenbladet (København) 14. august 1878).