Ildebranden i Hillerød Saugværk. Om denne hedder det i "Amtst." for Løverdag : Kl. 2 udbrød der Ild i Hillerød Saugværk, der fuldstændig nedbrændte. Værket bestod hovedsagelig af Træbygninger, og da der just i denne Tid var indkjøbt en stor Masse Træ til Forarbejdelse paa Værket, fandt Ilden rigelig Næring i de paa Værket samlede Træmasser og udbredte sig med en rasende Hurtighed, saa at det Hele snart var et Flammehav, der strakte sig over hele Værkets Grund, og som frembød et imponerende Skue. Mod den rasende Ild kunde Sprøjterne, hvoraf ikke alene Byens, men ogsaa de nærmeste Landsognes mødte, selvfølgelig ikke udrette meget. Af hele Værket blev der kun reddet to smaae nærmest ved Kjøbenhavnsveien liggende og til Beboelse benyttede Huse. Værket ligger lige op til Jernbanen Nord for Stationen, og det varede derfor ikke længe, inden der gik Ild i Svellerne, ligesom den stærke Hede foraarsagede, at Skinnerne bøiede sig, hvorfor denne Strækning af Banen blev impassabel for Togene igaar. Ilden angreb ligeledes Telegraphstængerne, men nogen Afbrydelse af Ledningen fandt dog ikke Sted. Efter Sigende skal Eieren, Hr. Dahl, lide noget Tab derved, at der just paa denne Tid var indkjøbt saa meget Træ; men det var et Held, at endeel Ting, som vare indkjøbte i den senere Tid, vare blevne assurerede; Directionen for Brandforsikkringsforeningen skal kort for Branden have antaget Assurancen. Frederiksborg Amts Brandassuranceforening lider et Tab paa henved 40,000 Kroner. Bygningerne og Maskinerne vare forsikkrede i Kjøbstædernes Brandforsikkring. Om Grunden til Ildens Opkomst er der endnu ikke oplyst Noget. Saavidt vi have kunnet erfare, gaae flere samstemmende Forklaringer af dem, der først har bemærket Ilden, ud paa, at den først er bleven bemærket i Taget paa en Bygning, der ligger mellem Maskinbygningen og Jernbanen. Værkets Formands Kone var een af de Første, der bemærkede Ilden; hun boer i et af de Huse, der bleve reddede. Hun vaagnede ved at høre Knittren og ved at kaste Blikket ud af den aabne Sovekammerdør saae hun Ild i Taget paa den omtalte Bygning, hvorefter hun med Udraabet: "Saug-værket brænder!" vækkede sin Mand, der der, efter igjen fik Værkets Eier hentet. Ligeledes har en Mand, der boer i den yderste Ende af Helsingørsgade, og som blev vækket ved Skjæret fra Branden, bemærket, at den først viste sig paa det angivne Sted. Der blev ikke arbeidet ved Lys i Værket Aftenen før; Arbeidet ophørte Kl. 9 1/4. Nogle ansaae, at en Gnist fra Locomotivet paa det sidste Tog, som passerede Stedet om Aftenen, kan have foraarsaget Ilden. Blandt det, der brændte, var der en stor Deel Bark, tilhørende Garvere i Helsingør og Hillerød; det skal dog have været assureret. Endeel Brædder og Egeklodse, som henlaa under fri Himmel, og som ikke skulle have været assurerede, bleve reddede. Igaar og sandsynligviis ogsaa inat maatte der holdes Vagt paa Brandstedet, da det endnu brænder stærkt i Grunden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. august 1878)
Åbningen af Nordbanen i 1864 medførte, at en række virksomheder åbnede i jernbanens nærhed. Eksempelvis blev Hillerød Savværk på Københavnsvej oprettet i 1867 lige ned til den nyåbnede jernbane. Hillerød Savværk var i mange år en af byens største arbejdspladser.
Savværket var blevet anlagt af kaptajn Petersen og husede bl.a. mange dårligt lønnede arbejdere. Daglønnen i 1888 var 1,33 kr., arbejdstiden kl. 5 morgen til 7 aften. (Til sammenligning kostede et rugbrød dengang 70 øre). Det fortsatte under En ny ejer (Dahl) i 1870'erne. Først i 1896 blev der stiftet en fagforening.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar