14 februar 2023

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole har i 1877 kunnet udføre sin Gjerning uden at blive hindret ved Sygdom eller andre ydre Ulemper, men dens Tilværelse er saa truet, at Bestyrelsen alvorlig har maattet overveje, om den ikke burde ophæve Skolen, da den arbejder med betydelig Underbalance. Det Maal, man ved Skolene Stiftelse for 7 Aar siden satte sig, nemlig at uddanne unge Piger til praktisk dygtige Tjenestepiger og vordende Husmødre, har maa osaet, thi de omtrent 50 Piger, der hidtil ere udgaaede fra den, have alle strax faaet Pladser og have viist sig i Stand til at udfylde dem. Andragender om Optagelse i Skolen og Efterspørgsel efter Piger fra den ere derfor ogsaa stadig tiltagne of overstige nn langt, hvad Skolen kan præstere. Det har fremdeles viist sig, at de egenlige Driftsindtægter kunne dække Driftsudgifterne, men derimod er Pigernes Arbejde ikke tilstrækkeligt til at betale Huslejen. Skolen begyndte først i et lejet Lokale, men det viste sig snart, at det var forbundet med store Ulemper at bo tilleje, og man byggede da et eget Hus, idet man haabede paa, at den offenlige Godgjørenhed vilde støtte en Institution, der arbejder for et saa gavnligt Formaal som at gjøre unge Piger dygtige til deres Gjerning. Dette Haab er tildels slaaet fejl, idet de aarlige Bidrag langtfra ere tilstrækkelige til at dække Udgifterne ved Forrentningen og Afbetalingen af den paadragne Byggegjæld, der endnu udgjør 44 800 Kr., samt ved de aarlige Skatter. Bestyrelsen har dog besluttet endnu i 2 Aar at fortsætte Driften efter en noget indskrænket Maalestok, saaledes at Udgifterne kunde formindskes samtidig med at man søger at skaffe forøgede Indtægter. Den retter derfor en indtrængende Opfordring til Alle, om at hjælpe den, saa den ikke skal blive nødt til at opgive en nyttig Virksombed, som den har viist hidtil at kunne udføre paa en fyldestgjørende Maade - Ifjor bleve 9 Elever uddannede, og disse have alle faaet Pladser. Regnskabet udviser en Udgift af 5395 Kr. hvoraf 1500 Kr. til Forstanderinden, 400 Kr. i Skatter, 2106 Kr. i Renter og 1052 Kr. i Afdrag paa Gjæld. Disse Udgifter have kan kunnet dækkes ved at realisere en som Gave modtaget Obligation paa 2000 Kr., thi de øvrige Indtægter, der bestaa i Betaling at Pensionatet 692 Kr., Bidrag dele stadige dels een Gang for alle 2980 Kr., Overskud af en Koncert 390 Kr. m. m., have ikke værst tilstrækkelige dertil. Bestyrelsen bestaar for Tiden af Fru H. Ewaldsen, Fru M. Friederichsen, Stiftsdame W. Tillisch, Oberst Arnholtz, Gehejmeraad Classen, Etatsraad H. A. Clausen, Pastor Ewaldsen, Skoleinspektør Hoffmann og Oberst Olufsen.

(Fædrelandet 8. juni 1878).

I november 1879 indstillede tre af Københavns større jødiske forretningsmænd deres bidrag til skolen da de ikke ville støtte en skole der brugte et kors som flag. Chr. Evaldsen forsvarede sig med at dette ikke kunne være ubekendt da der hver morgen og aften holdtes andagt med eleverne. Formanden Holstein-Holsteinborg måtte senere erklære at skolen  udelukkende havde praktiske formål, ikke konfessionelle. Men samtidig dog fulgte den lære som var i overensstemmelse med folkekirkens forskrifter.

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar