Naar man kommer til Kryolith-Brudene ved Ivigtout, træffer man der en Virksomhed, som man ellers intet Sted finder i Grønland. To Lokomobiler ere Dag og Nat i stadig Virksomhed, dels med at pumpe Vandet ud af Brudene, dels med at trække de med Kryolith læssede Vogne op af Dybet. Man hører hele Dagen igennem den haarde Lyd af Hammerslagene imod Staalboret, Skud og Drøn fra de forskellige Sprængninger, Klokkeslag. Damppibens gennemtrængende Lyd, blandet med Slag paa en Jernplade, for naar der tændes an i Fængtraaden, at varsko Folk om, at de i Tide skulle bortfjerne sig. Kryolithen er ved Sprængning ikke saa slem til at springe højt i Vejret som den Ublandede Kvarts. Imidlertid fik dog i Sommer en Arbejder Hovedet kløvet af en Kryolithstump, endskøndt han stod i et Sidebrud, dækket af en 50 Fod høj Mur. Ved Brudene arbejde om Sommeren 150 Mand; ved selve Kryolithens Sprængning arbejde vel kun 80 Mand, men saa er der jo Maskinfolk, Pladsformænd, Pakhuskarle, Kryolithstablere, Folk, der køre Vogne henad Skinnerne, Smede, Bagere, Bryggere og Baadpassere. Af Skibe, som havde indtaget Kryolith-Ladninger, har der i Aar kun været 21, medens der i Fjor var 29; de fleste Ladninger ere gaaede til Amerika. - Sidste Vinter var ved Godthaab højst urolig med Storm og stort Snefal ; men den var dog i sin Helhed ikke kold. For Evropæerne er det, naar de først vænne sig lidt til Livet deroppe, i Grunden en let Sag at leve der i deres lune Bopæle med deres gode Forraadshuse; men for de stakkels Indfødte, der maa færdes paa Havet for at opholde Livet, er det om Vinteren ofte meget drøjt, selv om de har været nok saa forsynlige.
(Social-Demokraten 21. november 1878).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar