Monument for Uwe Lornsen. Efter en mangeaarig og besværlig Agitation i Holsten og den tydske Del af Slesvig, som paa Grund af sin partikularistiske Tendens ikke har kunnet glæde sig ved de nuværende Magthaveres Yndest, er det omsider lykkedes at faa de fornødne Penge samlede sammen til et Monument for din første "schlesvigholsteinske" Oprører, Uwe Lornsen. Monumentet, som tillige skal bære Navn af "schleswig-holsteinischen Landesdenkmal" og er en Forherligelse af Oprørets endelige Sejr ved Preussens Hjælp, vil blive afsløret i Rendeborg næstkommende 1ste Septbr. med obligate Festtog, Tale af Pastor Schnittger i Slesvig, "Festessen" og "Commers" samt "Frühconcert den følgende Dag til "Nachfeier".
(Nationaltid.)
Fædrelandet 21. august 1878.
To Fester. I Morgen skal der i Rendsborg afsløres et Mindesmærke for Uve Jens Lornsen, en af Schlesvigholsteinismens Banebrydere, og paa Mandag feires Sedandagen. Det er gjentagne Gange bleven sagt, at Striden om Hertugdømmerne Slesvig og Holsten har været den første Kilde, hvorfra de storpolitiske Omvæltninger i Mellemeuropa ere udgaaede. Denne Strid medførte Krigen 1864, denne førte til Krigen imellem Østerrig og Preusen, til Opløsningen af det tydske Forbund, og disse Forandringer i Tydskland fremkaldte atter den Rivalitet imellem Frankrig og Preussen, der førte til den fransk-tydske Krig, det franske Kejserdømmes Fald og det tydske Riges Oprettelse. Skjønt denne Mand, Uve Lornsen, har været medvirkende til vort Fædrelands Sønderlemmelse og vi derfor kun kunne fordømme hans Bestræbelser, saa skulle vi dog kaste et kort Blik tilbage paa ham og hans Virksombed. Uve Lornsen er født paa Øen Sild 1793 og var en Friser af Fødsel. Han studerede i Kiel, besøgte ogsaa Universitetet i Jena og efter endt Examen blev han ansat i det slesvigsk holstensklauenborgske Kancelli i Kjøbenhavn: 1830 udnævntes han til Landfoged paa sin Fødeø Sild, men, førend han tiltraadte denne Post, udgav han et lille Skrift med Titel: "Ueber das Verfassungswerk in Schlesvigholstein". For dette Skrift blev han dømt til at miste sit Embede og til et Aars Fæstningsstraf. Efter udstaaet Straf reiste han til Rio Janeiro, men vendte senere tilbage til Europa og tog Ophold i Sveits, hvor han døde 1833. Lornsen's Skrift er kun en lille Piece paa 14 Sider, men de vakte stor Opsigt og fremkaldte en hel Række Smaaskrifler baade for og imod Lornsen' s Anskuelser. Anledningen til at Skriftet udkom den Gang var vistnok den franske Revolution, der fordrev Bourbonerne og fremkaldte et levende politisk Røre i hele Europa. Man kan i selve det lille Skrift se, at Uve Lornsen var paavirket af de franske Ideer. Skriftets sidste Linie lyder nemlig saaledes: "Unser König ist nicht ein gemachter, sondern ein geborner Bürgerkönig", og et andet Sted hedder det, "at den Sandhed var fremgaaet af de forbigangne tiders store Kampe, at for Fremtiden vil det være den store Middelstand, det er i Besiddelse af den fysiske og materielle Magt som vil regere Verden og alt hvad det reiser sig imod den, vil kraftesløs sønderslaaes imod den." Det er altsaa den franske Borgerkonge og det franske Bourgeoisi Lornsen har tænkt sig som Mønster i sit Forfatningsværk. I dette forlanger han en selvstændig Forfatning for begge Hertugdømmer med en fuldstændig administrativ Sondring fra Kongeriget, ja han foreslaaer tillige, at Kongen en Tid af Aaret burde residere i Slesvig. Tanken om en særlig Forfatning og en særlig Administration vakte stort Bifald blandt hele Embedsstanden. Tanken om en Forfatning var iøvrigt Ingenlunde ny. i Følge den tydske Forbundsakt af 5. Juni 1815 skulde der i alle Forbundsstater indføres en Stænderforsamling, og Ridderskabet havde gientagne Gange forsøgt at faa dets Privilegier anerkjendte som Grundlag for en Forfatning, medens Ridderskabets Sekretær Dahlmann skrev om Hensigtsmæssigheden af en Forfatning efter engelsk Mønster. Tanken om en Forfatning vakte stærkt Røre, og Bevægelsen saavel i Hertugdømmerne som i Kongeriget førte jo til, at Kong Frederik den Sjette indførte Stænderforfatningen, medens der tillige 1834 indsattes en fælles Regering for begge Hertugdømmerne i Slesvig, en fælles Overappellationsret etc. Der kan næppe være Tvivl om, at Frederik den Sjette har troet at burde give efter for den Stemning iblandt en Del af Befolkningen, der krævede en Forfatning og at han har troet, hvilket ogsaa Ørsted siger, at tilfredsstille Slesvigholstenerne ved ovennævnte Institutioner, og det kan derfor ogsaa siges, at Uve Lornsen ved sit Skrift har bidraget til Indførelsen af disse Institutioner, der gave "Schleswigholsteinismen" en saa betydelig Magt. Det var Lornsen's Ønske at Hertugdømmerne og kongeriget kun skulde have "Konge og Fjende fælles", og dette opnaaedes væsenligt; i et efter Lornsen's Død udgivet, men af ham forfattet Skrift, har han tillige udtalt, at Forbindelsen imellem Hertugdømmerne og Kongeriget skulde ophøre, naar Mandsstammen uddøde. Uve Lornsen har iøvrigt ikke udrettet nær saa meget som Falck og Dahlmann. Naar der nu rettes et Mindesmærke for ham, saa er det formodenlig fordi han blev betragtet som Martyr. Naar Tydskerne i Morgen foretage AfsIøringen, kunde en og anden dog maaske tillige huske paa, at Lornsen har været medvirkende til sit Fædrelands Sønderlemmelse.
(Dannevirke 31. august 1878).
Igaar er det meget omtalte Mindesmærke for Uve Jens Lornsen blevet afsløret i Rendsborg. Det er netop 40 Aar siden, at Lornsen døde i Genf. Han var født 1793 paa Øen Sild, hvor hans Fader var Skibscapitain. Fra 1816-20 studerede han Jura i Kiel og Jena, hvor han ivrig deeltog i den tydske Burschenschaft-Bevægelse og Agitationen for et enigt tydsk Keiserrige. Fra 1820-30 var han ansat i det slesvig-holsteenske Cancelli i København. Da Julirevolutionen i Frankrig udbrød, blev han greben af den revolutionaire Strømning og udgav sit Skrift "Das Verfassungswerk in Schleswig-Holstein", hvori han forlangte en fri Forfatning for begge Hertugdømmer i Personalunion med Danmark. Skriftet vakte saa stor Opsigt og Bevægelse, at Regjeringen lod ham sætte under Tiltale, strax efterat han havde tiltraadt sit Embede som Landfoged paa Sild. Den slesvigske Overret dømte ham til Embedsfortabelse, Erstatning af Omkostningerne og eet Aars Fængsel i Rendsborg. Det er nærmest paa Grund af dette ufrivillig Ophold i Rendsborg, at Lornsens Monument er blevet opreist i denne By. Efter udstaaet Fængselsstraf gik Lornsen til Rio de Janeiro og senere til Schweiz, hvor han temmelig upaaagtet døde 1838 i en Villa ved Genfersøen. Hans Skrift gav det første stærke Stød til de separatistiske Ideers og Oprørets Udvikling, saa at man senere ligefrem betegnede Lornsen som "Slesvigholsteinismens Fader".
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. september 1878).
Uve Lornsens Mindesmærke. Afsløringen af Mindesmærket for Uve Lornsen fandt Sted i Rendsborg iSøndags, og denne Festlighed havde efter tydske Blades Meddelelser samlet c. 10,000 Mennesker. Efter Afsløringen fandt der et Festmaaltid Sted. I Referatet i "Kiel. Z." af de holdte Taler finder man mærkelig nok ingen haanende Udtalelser om Danmark og det danske Folk, men derimod lutter Hentydninger til, at det "schleswigholsteinske" Folk vil staa fast og værge sig imod Reaktionen.
(Dannevirke 3. september 1878. Folkets Avis - København 5. september 1878).
Grundstenen for monumentet blev lagt ved en festligheden 24. marts 1873 ved paradepladsen. Dagen markerede 25 årsdagen for opstandens begyndelse og fandt sted samtidig med fejringer andre steder i hertugdømmerne, fx Kiel og Haderslev. Det faldt ikke i de preussiske myndigheders smag: Det skete to dage efter Wilhelm I's fødselsdag som kun halvhjertet blev fejret - i Slesvig-Holsten foretrak man betegnelsen "der preussiske König" frem for "unser König". 400 gæster var inviteret til en festmiddag. Blandt skåltalerne var der ingen for kejser Wilhelm eller Preussen, derimod for hertug Friedrich og Tyskland m.m. Overpræsident baron Scheel Plessen nægtede at give tilladelse til en husindsamling og Kiels magistrat havde indskærpet politiet at forhindre husindsamlinger til fordel for mindesmærket, men pengene strømmede alligevel ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar