Maleren Elna Margrethe Tuxen-Meyer (1877-1962) var datter af læge Ludvig Vilhelm Meyer og hustruen Emma Augusta Pedersen. Hun havde flere kunstnere i sin slægt, bl.a. Laurits Tuxen, og viste allerede som ung et talent for portræt og gruppeportrætter. Hun dimitterede i 1900 fra Kunstakademiet, og efterfølgende havde hun studierejser til både Paris, Italien, Dresden og Wien. Fra hendes tid i Paris lærte hun at bruge en mere spontan teknik i andre genre end portrætmaleriet, hvor hun ellers brugte den traditionelle karakteristik af en person i et øjebliks handling, som bl.a. Viggo Johansen og Krøyer også brugte.
På Charlottenborg-udstillingerne solgte hun hvert år fra 1900 malerier. I 1904 fik hun 400 kr. og i 1906 fik hun 900 kr. fra Det kgl. Akademi for de skønne Kunsters Stipendie- og Rejseunderstøttelse.
I kolonien Filadelfias Kirke (1904) malede hun altertavlen, der i dag er på koloniens museum.
- Den unge Malerinde, Frk. Margrethe Tuxen-Meyer, der i Sommer har boet i Leksand i Dalarne, hvor hun har malet forskellige større Billeder, har i denne Tid været Gæst i det bekendte Zornske Hjem i Mora og deltog i den store Fest, som den berømte svenske Maler og hans Frue gav paa Gerundabjerget ved Siljansøen for alle Dalarnes Spillemænd.
Dette ejendommelige Møde, hvortil Zorn havde samlet alle Dalarbønderne, der kunde blæse paa saadanne Instrumenter, som brugtes før i Tiden, Skalmeje, Kohorn, Bukkehorn og Lurer, beskrives i de svenske Blade som overordentlig morsomt og interessant. Alle Deltagerne var i Nationaldragter, og næsten alle de svenske Malere, som om Sommeren bør ved Siljansøen, deltog i Festen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. september 1906).
Hun blev i 1908 gift med journalisten Svenn Poulsen ved Berlingske Tidende. Hun havde da allerede skabt sig et navn som maler. Hendes mange studierejser til udlandet bl. a. Italien, Paris, Sverige og Dresden foregik fortrinsvis før giftermålet.
Kvindernes Kunst paa Forårsudstillingerne 1909
Det er maaske et Bevis paa Kvindernes Konservatisme, at de saa udelukkende holder sig til Charlottenborg-Udstillingen. Paa Den frie Udstilling findes kun nogle faa Malerinder, der imellem Frk. Krebs, der Aar efter Aar har udstillet sine Arbejder i den Willumsen’ske lille Bygnings fortrinligt belyste Sale. Næsten alle vore andre Kunstnerinder udstiller paa Charlottenborg, og her er der ogsaa i Aar samlet en Række mer eller mindre kendte Malerinder og Billedhuggerinder.
Skulde man retfærdigt bedømme den Plads, som Malerindernes Kunst i Aar indtager i Forhold til deres mandlige Kollegers, saa maa man sige, at de sidste ikke særlig behøver at frygte Konkurrencen.
Der er gode Billeder malet af Kvinder paa Charlottenborg-Udstillingen, men meget er kun jævnt, og der savnes ofte den koncentrerede Energi i Anslaget og den Udholdenhed i Gennemførelsen, som kan bringe Mændenes Kunst saa vidt.
Blandt Figurbillederne bemærker man først Bertha Dorphs "Bedstemoders Ord", der er et flot og stort anlagt Billede, skønt det ikke helt staar paa Højde med hendes forrige, udmærkede og smukt gennemarbejdede store Billede "Besøget hos den unge Moder". Af Bertha Dorphs Børneportræter er især "De danske Børn" smukt i Barneindtrykket. I samme Sal, hvor det sidste Billede hænger, findes der et andet godt Barnebillede af Caroline van Deurs "En lille Pige med Guldfisk".
Marie Sandholt udstiller i Aar flere store Portræter. Billedet af Dr. Pers er vellignende og kraftig gjort. Desværre hænger det daarligt. Hendes Dameportræt skæmmes derimod noget af den højre Haands mindre gode Tegning.
Et af de bedst Portrætbilleder er iøvrigt Lilli Lundsteens Dreng. Det er helt udmærket baade i Form og Tegning. Den smukke Dreng har øjensynlig interesseret hende meget at male. Ogsaa Carla Cols-manns "Grand-Mamma" er et talentfuldt Arbejde. Hovedet falder noget sammen med Baggrunden, men det staar udmærket i Farven.
Christine Deichmanns Grønlændere er morsomme og karakteristiske og i Marie Henriques Portræt af Emma Gad finder man en udmærket Komposition, kun Hovedet staar noget ensformig i Tonen. Ogsaa et Barneportræt af Ingeborg Andreasen fortjener at lægges Mærke til. Det er levende og let i Farven.
Olga Jensens Figurarbejder virker personligt og udmærket i Lyset. Gid hun kunde komme bort fra de snavsede Farver.
Gerda v. Kohl udstiller et Billede "Jomfruen", hvis Tegning er særdeles smuk.
Fru Anna Ancher synes i Aar at staa bedre end sin Mand. Hendes Billeder særlig "I Høstens Tid" er ganske glimrende i Farven, medens man maaske kan anke over, at Formen er ret løs.
Af Landskabsbilleder er der kun faa paa Udstillingen i Aar. Malerinder synes ikke at interessere sig nær saa meget for Naturen som Mændene. Blandt de bedste er Gerda Strøm med det fint og smukt stemte Vinterbillede.
Mary Grut udstiller ogsaa et Par kønne Billeder særlig "Landskab i Februar", der ogsaa er mest personligt gjort.
Helwig Kinchs "Muldyr i Middagsstunden" er et meget fornøjeligt Billede.
Med Blomsterbilleder møder Anthonore Christensen, Christine Deichmann, Ludovica Kabell-Rosenørn, Augusta Dohlmann og Anna Syberg, hvis lyserøde Kaktus er et kraftigt og originalt Arbejde.
Charlotte Frimodt har et Billede "Palægaarden i Roskilde", hvor navnlig Forgrunden med Kastanjebladene virker kønt. Vinduerne i Baggrundsbygningen staar derimod vel ensformig. Et Par kønne Solskinsbilleder udstilles af Britta Barnekow og Henny Køster-Panduro.
Blandt den lange Række andre Kunstnerinder, hvis Arbejder i Aar fylder Charlottenborgs Sale, maa iøvrigt nævnes Ella Thalbitzer, Marie Lupleau, Gerda Wegener, Maria Thymann, Elisabeth Schiøtt, Ellen Rhode, Fanny Petersen og Sophie Pedersen, hvis Billede "Portræt af en ung Pige" er særlig godt, hvorimod Billedet "Figurgruppe" staar altfor plettet i Farven.
Alt ialt er Malerinderne alsidigt og fyldigt repræsenterede paa Charlottenborg-Udstillingen, men dog virker deres Kunst taget som Helhed ikke stærkt. Mange staar vistnok i for høj Grad paa et Middelstandpunkt, og savner for meget den Dristighed i Motivvalg og Modet til at gaa frem ad nye Veje, som det vel er vanskeligt, tidt umuligt, for Kvinden at beslutte sig til, men som alene er det, der fører frem til fuld kunstnerisk Selvstændighed.
I Skulpturafdelingen gør Kunstnerinderne sig derimod gældende ikke alene ved deres forholdsvis store Produktion ligesom i Maleriet, men her maa det tillige siges, at Kvinderne for Tiden, trods de rent fysiske Vanskeligheder, de ofte har ved Behandlingen af Materialet, ogsaa frembringer forholdsvis mange udmærkede Ting.
Man lægger blandt Billedhuggerarbejderne særlig Mærke til Helen Dohlmanns fængslende udtryksfulde Gruppe "Forladt", til Augusta Finnes dygtige Portrætbuste og Elna Borchs morsomme "Mikado".
Nanna Petersen har en karakteristisk Portrætbuste af en gammel Skuespiller og Fru Carl Nielsen en sjælden indtagende Rytterstatuette af en ung Dame, der sidder à la cavalier paa sin fine Blodshest. Den er gjort med en saa legende Lethed og Elegance, at den vilde tiltrække sig Opmærksomhed paa enhver europæisk Udstilling.
(Kvinden og samfundet, årgang 25, nr. 8, 1909)
Hjem fra Paris.
- Velkommen hjem !
Den unge Malerinde, Fru Margrethe Svenn-Poulsen, som lige er kommet fra nogle Maaneders Studieophold i Paris, og som nu sidder ved sin Frokost i Paladshotellet, ser op og siger glad:
- Tak! Det er dejligt at være hjemme igen; men der var for Resten ogsaa dejligt dernede. Der er vist ingen By, man saadan kan arbejde i som Paris det sagde Sinding ogsaa; han er saa tilfreds og glad ved at bo der.
- De var der altsaa udelukkende for at arbejde?
- Ja, Napoleons Grav og Eiffeltaarnet havde jeg set tidligere, siger Fru Svenn-Poulsen smilende men kommer jeg derned igen, skal jeg dog se dem om igen. Nu var jeg saa langt borte fra alt det, Turister ser, og levede kun for min Malerskole og for at gaa paa Udstillinger.
- Hvilken Skole gik De paa ?
- Maurice Denis var min Lærer. Willumsen havde anbefalet mig til ham. Han regnes blandt de moderne Malere for den bedste Lærer, og Elever fra alle Lande - flest Tyskere og Spaniere og færrest Englændere - fyldte hans to Atelier'er. Han vilde have, vi skulde tilegne os det plastisk dekorative i Kunsten; og han var for Resten meget tolerant, naar de unge Mennesker, især Tyskerne, havde været paa en Udstilling hos Bernheim-eJune og strax gav sig til at efterligne det nyeste, de havde set. De var den ene Tag Kubister og den næste Synkrtnister.
- Er Futuristerne uddøde?
- Futurismen er tildels et tilbagelagt Standpunkt. Impressionismen, den alvorligste af de moderne Retninger, lever derimod stadig, og vi faar til Sommer, vistnok under Karl Madsens Ledelse, en stor Udstilling her i Byen af fransk Nutidskunst, ogsaa af Maurice Denis' Billeder. De mest omtalte Malere paa Salon d'automne er ellers Schweizeren Haudelalre, Cezanne og Beuillard.
- Traf De andre Danske end Sindings dernede ?
- Ja, Billedhuggeren Kaj Nielsen. Han har faaet et stort Atelier og arbejder for fuld Kraft paa sit nye Værk med de mange Figurer - det, der skal smykke Blaagaardsplads. Vi var sammen ude at søge et Par Modeller. Det er ikke saa let nu som tidligere, da Kunstnerne hver Mandag havde Modeltorvet paa Place Pigalles oppe paa Montmartre. Der gik man blot op og valgte og vragede. Senere blev det flyttet til Boulevard Montparnasse, hvor alle Malerskolerne ligger; men lige før jeg kom, havde Politiet forbudt det. De Handlende klagede over. at der var for livligt.
- Hvilken af de Udstillinger, De saa, var den smukteste ?
- Det var en Række rige Privathjem, som en Gang om Ugen stod aabne for enhver Besøgende: Hr. Durand-Ruels Hjem, hvor der findes en glimrende Samling af Renoirs og Monets Billeder, Hr. Pelerins Hus, hvor man navnlig ser Cezannes Arbejder o. s. v. Det er ægte parisisk Godmodighed, saadan at aabne sine Døre for enhver, lige indtil Sove- og Badeværelserne, uden at mistænke nogen for at ville stjæle.
- Og Mona Lisa? Talte man meget om hende?
- Man jublede! Men Paris er jo stor - Jubelen hørtes ikke lige tydeligt overalt.
Hélas.
(Nationaltidende 24. december 1913).
Den franske maler og forfatter Maurice Denis (1870-1943) var en overgangsfigur mellem impressionisme og moderne kunst (symbolisme). Politisk var tilhænger af det nationalistiske og prokatolske Action Francaise 1904-1927. Gruppen var da ekstremt højre og fordømt af Vatikanet.
Bernheim-Jeunes galleri i Paris åbende 1863. Direktør på daværende tidspunkt var Félix Fénéon. Til landskabsbilleder brugte Poulsen stærke farver, noget hun også gradvist gik også til at indføre i sit portrætmaleri, hvilket gjorde hende til en af landets mest populære portrætmalere i mellemkrigsårene. Galleriet var centrum for den kunstneriske avantgarde. Under 2. verdenskrig blev det beslaglagt af nazister.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar